Det er ikke altid nemt at vurdere, om man må udveksle eller videregive oplysninger om en borger til en kollega, andre myndigheder eller en virksomhed.
Lær at genkende en ”nem” situation, og lær om hvornår dine alarmklokker skal ringe. Du lærer at vurdere om og hvordan, du kan indsamle eller videregive oplysninger – også i de svære situationer.
Kurset er for medarbejdere, der i det daglige udveksler oplysninger med andre, og som har brug for støtte til at få reglerne ind på rygraden.
Kurset giver øgede færdigheder i:
- Udveksling og videregivelse af person data
- Situationer der kan være svære at gennemskue
- Hvilke regler, der finder anvendelse i de forskellige situationer
- Modstridende regler – hvad har forrang
- Hvad skal og må man i de givne situationer
- Praksisnær proces i kurset, hvor dialog om deltagernes hverdagseksempler er i fokus
Kurset er en vekselvirkning mellem teoretiske pointer og masser af praksiseksempler relateret hertil. Formen vil variere mellem oplæg med teori og praksiseksempler der kan tages direkte med hjem til hverdagen.
Underviser Daniel Hartfield-Traun er jurist og udvikler software til strategisk ledelse af GDPR og ISO27001 hos digitaliseringsvirksomheden LegalTech Denmark. Desuden er han ekstern DPO hos en række virksomheder og myndigheder og rådgiver både store og små, offentlige og private organisationer om GDPR og informationssikkerhed. Daniel er ekstern lektor på Syddansk Universitet, hvor han er medforfatter til lærebøger om persondata og informationssikkerhed. Endelig har han en fortid i advokatfirmaet Nordia Law, og Finansministeriets koncern, navnlig digitaliseringsstyrelsen.
Du kan downloade programmet her:Faktablad Persondata den 2. maj
Dato og tid
Start:
2. maj 2023 | 09:30
Slut:
2. maj 2023 | 15:30
Sted
Kulturhuset Leopold
Bredgade 22
4653 Karise
Kontakt
Tina Navne
tina@ligevaerd.dk
22268562
Pris
Medlem Ligeværd kr. 2.270. inkl. forplejning og kursusmateriale.
Ikke medlemmer kr. 2.995.
Beløbet er ikke momspligtigt