Som leder og ledelse skal du/I skabe resultater sammen med andre – med afsæt i den opgave, som organisationen er sat i verden for. Det handler om at opbygge kapacitet, så alle bliver involveret i at finde og skabe gode løsninger.

Kurset bygger på en systemisk helhedstænkning, hvor mennesker, processer, relationer, ressourcer og resultater hænger sammen. Vi kombinerer teori med en stærk praksiskobling, hvor det lærte bliver anvendeligt, så dine medarbejdere og samarbejdspartnere kan mærke, at I sammen bliver bedre til at lykkes med opgaven.

Til at styrke kursets værdi, så det lærte kan gøre en reel forskel i praksis, skal alle medbringe egne praksiseksempler og cases, som vi arbejder med.

Vi bliver alle dygtige til det vi træner, så derfor indeholder kurset masser af træningsøvelser og feedback fra de andre deltagere og underviser, som et led i at udvikle din ledelsesadfærd til mærkbar bedre praksis.

Formål

  • At introducere dig, som leder, til ledelsesopgaven og klæde dig på til at kunne skabe tydelig retning, involvere, koordinere og få følgeskab fra dem du som leder skal lykkes sammen med.

Ønsket effekt

  • At udvikle sprog og begreber for hvordan man kan forstå og arbejde med ledelsesopgaven.
  • At få præsenteret og afprøvet værktøjer til at praktisere ledelse på en tydelig og involverende måde, der virker og skaber resultater i praksis i et balanceret hensyn til den organisatoriske opgave, menneskene og verden omkring.
  • At udvikle evnen til at designe, lede og facilitere møder og processer, så de skaber organisatorisk værdi og giver større ejerskab og følgeskab.

For at opnå størst mulig transferværdi skal du før kurset have gjort dig overvejelser om, hvad du gerne vil blive dygtigere til, og du skal have talt med din nærmeste leder eller bestyrelse om et individuelt eller organisatorisk udviklingsmål.

Du bedes medbringe en case, som et eksempel på noget af det du gerne vil lykkes bedre med. Casen vil blive inddraget på kurset.

Sidste modul slutter vi af med en plan, hvor du beskriver, hvordan du kan arbejde med og implementere den nye viden i din egen praksis.

Kurset gennemføres over 3 dage. 2 sammenhængende dage + 1. DAG 3 den 7. februar

Underviser: Thomas Johansen, Direktør, partner og chefkonsulent hos MacMann Berg

Du kan læse mere om kurset her: Kursusbeskrivelse ledere 10. - 11. januar

Dato og tid

Start:

10. januar 2023 | 09:30

Slut:

11. januar 2023 | 16:00

Sted

MacMann Berg

Graven 25 C

8000 Aarhus

Kontakt

Tina Navne

tina@ligevaerd.dk

22268562

Pris

Medlem Ligeværd kr. 8.795. Ikke medlemmer kr. 9.895. Priserne er inkl. forplejning og kursusmateriale.
Ønskes der overnatning kan Ligeværd være behjælpelig med booking.
Beløbet er ikke momspligtigt.


Rådgivning

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse