Nyhedsbrev maj 2009
Marianne Jelved ny formand Foreningsfællesskabet Ligeværd
I forbindelse med fejring af Ligeværds 40 års jubilæum d. 30. oktober 2009, tiltræder Marianne Jelved som ny formand for Foreningsfællesskabet. Marianne Jelveds politiske karriere som bl.a. tidligere politisk leder og minister og nuværende uddannelsespolitisk ordfører for Det Radikale Venstre er velkendt af de fleste i Danmark. Mindre kendt er måske det faktum, at hun har en baggrund som folkeskolelærer og en cand. pæd. uddannelse fra Danmarks Lærerhøjskole. Vi hilser hende alle velkommen og glæder os til det kommende samarbejde. Vil man vide mere om Marianne Jelved kan man klikke ind på http://www.mariannejelved.dk/
Temadag: Om godkendelse af og tilsyn med private bo - og opholdssteder, samt problematikker for unge med særlige behov og overgangen ved det fyldte 18. år.Temadagen arrangeres af Ligeværd og afholdes d. 18. juni kl. 9.30 – 15.00 i Vejle. Se hele programmet for temadagen her
Regnskabet 2008
Som aftalt på generalforsamlingen i Landsforeningen Ligeværd d. 21. marts 2009, offentliggøres hermed det reviderede årsregnskab for 2008. Det reviderede årsregnskab for 2008 offentliggøres endvidere i førstkommende Ligeværd blad. Regnskabet kan ses her.
Nyt medlem af bestyrelsen for Netværket Den Helhedsorienterede Indsats (DHI)
Iben Hansen, udviklingskonsulent og studievejleder på VIA University College, socialrådgiveruddannelsen i Århus, er d. 22. april på årets generalforsamling blevet valgt, som nyt medlem af DHIs bestyrelse. Pladsen blev ledig, da Svend Skov fra University College Nordjylland, læreruddannelsen i Hjørring, ikke ønskede genvalg.
Temaaften: Bolig til unge med særlige behov
Uddannelsescenter Maglemosen inviterer til temaaften om bolig til unge med særlige behov mandag d. 18. maj kl. 19.00 – 21.15 på Uddannelsescentret Magleparken 1 i Ballerup. Frank Deela fra Fremtiden Nord og Syd og Mille K. Johnsen, lederen på Bostedet Øresundhøj er oplægsholdere. Se hele invitationen her:
Nyt lovforslag giver folkeskoleledere mere råderum – godt eller skidt for unge med særlige behov?
Undervisningsministeriet har med lovforslag 186 sat sindene i kog, da forslaget kan have vidtgående konsekvenser for elever med særlige behov. Lovforslaget giver skolelederne mulighed for at flytte elever til en anden skole eller beslutte om en elev skal gå om eller måske springe en klasse over uden forældrene kan anke beslutningen til kommunalbestyrelsen. Se lovforslaget samt høringssvar her:
Dansk Blindebibliotek (DBB) skifter navn og målgruppe!
Nu er alle med læsevanskeligheder velkommen. Læs her
DBB præsenterer også en ny version af netbiblioteket e17.dk Det er nu endnu nemmere for borgere med særlige behov at benytte netbiblioteket. Læse mere her
Minister i samråd om specialundervisning
D. 22. april 2009 svarede Undervisningsministeren Bertel Haarder i åbent samråd på to spørgsmål vedrørende specialundervisning for børn med særlige behov. Det første spørgsmål var: ”Hvordan kan det i højere grad sikres, at børn med særlige behov får den undervisning, de har ret til”? Det andet spørgsmål omhandlede tilførslen af flere ressourcer til efteruddannelse i specialpædagogik. Ministerens svar kan ses her.
Praktikpladser – en mangelvare
Den finansielle krise har haft store konsekvenser for unge under uddannelse – og ikke mindst for unge med særlige behov. Praktikpladserne forsvinder som dug for solen, og der skal sættes ind nu, hvis de unges uddannelsesønsker – og regeringens mål om uddannelse for 95 % af en ungdomsårgang – skal opfyldes. Følg med i regeringens oplæg / tiltag her.
Ny uddannelsestilbud – Produktøruddannelsen
Undervisningsministeriet har lige godkendt en ny uddannelse henvendt til tal- og ordblinde unge, som ønsker en uddannelse, hvor vægten lægges på praktisk læring. Læs mere om den nye produktøruddannelse her:
Handicap & Job – det kan lade sig gøre
Regeringen har for nylig præsenteret sin nye strategi for perioden 2009 – 2012 for personer med funktionsnedsættelse. Det overordnede mål med strategien er en fortsættelse af udviklingen mod et mere rummeligt arbejdsmarked, også i den nuværende krise. For at læse hele rapporten, klik her.
Demokrati for alle – også dem med funktionsnedsættelser
Personer med udviklingshæmning deltager ikke på lige fod med andre, når der er tale om valg. Det er ikke kun et spørgsmål om valglokalernes tilgængelighed, men også et spørgsmål om tilgængelige, relevante informationer. Den manglende valgdeltagelse er også et spørgsmål om manglende forventninger til valgdeltagelse og en manglende kendskab til den demokratiske proces. 6 europæiske lande deltager i projektet Min mening, min stemme, som skal fremme valgdeltagelse for mennesker med udviklingshæmning. se: www.myopinionmyvote.eu Center for Ligebehandling af Handicappede har lavet en eksempelsamling, som viser hvordan information om demokrati og valg tilgængelig for mennesker med udviklingshæmning. Den kan ses her.
Månedens leder
Eliten og alle os andre
af Jørgen Hansen
”Specialundervisning” for højt begavede elever har i mange år været et jævnligt tilbagevendende emne i den hjemlige skole debat og såmænd også i mange andre lande. Visse af disse lande har gennemhørt en elevsortering efter begavelsesniveau. I Danmark har vi jo dyrket princippet for mange år siden med opdelingen mellem fri og eksamensbaseret mellemskole.
Men det er som sagt mange år siden, og den udelte skole har i mere end 50 år været et fremtrædende dansk varemærke, som mange andre lande efterhånden har efterlignet.
Bag den udelte skole har der været, og er der formentlig stadigvæk, bred politisk enighed. Det hænger nok sammen med, at det dels aldrig er sandsynliggjort, at begavelsessortering har nogen individuel eller samfundsmæssig nyttevirkning, men at det derimod er evident, at det demokratiske samfund, herunder erhvervslivet, det sociale fællesskab og hver enkelt borgers livskvalitet styrkes, når mennesker allerede fra barnsben af har lært at begå sig i samvær med andre, der kan være mere eller mindre forskellige fra dem selv.
Det er jo nemlig ikke bare skolens opgave, at udklække faglige genier, men så sandelig også at udvikle sociale individer, der forstår og respekterer andre, også selv om de måske ikke er så kvikke, når det gælder læsning, matematik eller fremmedsprog. Men så hævdes det, at disse sidste hæmmer de kvikke elevers fremdrift, - at de tager for meget af lærerens tid, eller at de generelt nedsætter undervisningens kvalitet.
Heller ikke disse påstande er nogensinde sandsynliggjort. Nuvel, hvis undervisningen foregår som klasseundervisning på gammeldags maner, hvor det forventes, at alle skal lære det samme, på samme måde og inden for samme tidsramme, så kan der givetvis opstå problemer. Men hvis undervisningen er differentieret med anvendelse af de mange midler og muligheder, der findes aktuelt i skolen, så kan mange, mange lærere skrive under på, at der kan opnås optimale resultater med alle elever.
Der er utvivlsomt mange ting, der kunne være bedre i den danske skole. Der mangler lærere, og der er sikkert også lærere, der med fordel for dem selv og deres elever burde have valgt et andet job. Men at faglig niveaudeling skulle kunne løse disse problemer, er da vist at rette bager for smed.
Skolen er det udviklingsprojekt, hvor Danmarks fremtid grundlægges og som i høj grad skal afspejle det samfund og de værdier, vi lægger vægt på.
Langt de fleste af os ønsker at alle børn og unge får en fair chance for at blive så dygtige som muligt til gavn for dem selv og for det fællesskab, de alle skal kunne fungere aktivt i.
Og denne dygtighed er altså meget andet end læsehastighed og tredjegrads ligninger. Lad os aldrig glemme det.