Ligeværd skrev i efteråret 2017 historien om Bjarki Gunnarsson. I takt med at der nu er kommet mere ro på hans ophold på Horisonten, er hans liv er gået fra mol til dur, fra frustration til glæde, og Bjarki beviser, hvad der kan komme ud af det, når et ungt menneske får ro og mulighed for at arbejde med det han elsker og er rigtig god til.

Tekst og foto: Peter Christensen

Jeg lander på Jernbanegade 10 i Store Heddinge på en semikold februardag. Destinationen er Horisonten STU, hvor Bjarki er STU elev og nu bor. Jeg skal møde ham, Nick Dyrbye, også STU elev på Horisonten, og musiklæreren Gasem Pedersen. De skaber i fællesskab rigtig god og iørefaldende musik. Det vender vi tilbage til.

Det giver god mening først kort at ridse Bjarkis historie kort op, inden vi kommer til, hvor meget han har flyttet sig, siden der kom ro på hans ophold på Horisonten.

Læs også: En dagsorden af straf og belønning

Bjarki Gunnarsson og Nick Dyrbye

Gøre sig fortjent til botilbud

Bjarki Gunnarsson er 19 år og har autisme. Det er uoverskueligt for ham hele tiden at skulle skifte fra et miljø til et andet og andre mennesker med en anden adfærd. Alligevel mente Stevns Kommune ikke, han skulle have et botilbud på Horisonten, hvor han startede på en STU i august 2016

Det tog et år før Stevns Kommune, efter klager og pres Bjarki, hans mor og Horisonten, ændrede holdning. Bjarki flyttede ind på Horisonten, men han skulle nu gøre sig fortjent til at beholde botilbuddet og ville blive kontrolleret ved månedlige samtaler om hans fremmøde og deltagelse. Det vil med andre ord sige:

At de besværligheder som Bjarki har grundet sin diagnose, skulle han først overvinde, inden han kunne få den hjælp han har brug for til at overvinde sine besværligheder.

Presset er lettet

Helt forudsigeligt, som Amen i kirken, efterlod det Bjarki i en stressende og uoverskuelig situation aldrig helt at vide, om han var købet eller solgt. Han fik vendt op og ned på dag og nat.

Siden er presset lettet. Først til kvartalsvis evaluering, siden til en halvårlig evaluering, næste gang til juli, og derefter er han endeligt sikret botilbuddet resten af sin periode på STU på Horisonten.

Det er Bjarkis situation i dag. Principielt en underlig og urimelig konstruktion, men trods alt meget bedre end udgangspunktet.

Læs også: En dagsorden af straf og belønning

Musikken flytter sjæle

Bjarki laver i dag musik sammen med Nick Dyrbye, der har udfordringer af en anden skuffe end Bjarki. Bjarki er meget i tankerne sit hoved, mens Nick er tydeligt fysisk til stede. På sin vis er de to som Yin og Yan, altså ikke som det lyse og mørke, de er begge smilende, glade og jokende, men som den eftertænksomme og den impulsive.

– Bjarki og jeg bonder bare i musikken. Vi har ikke så meget med hinanden at gøre i fritiden, men når vi laver musik sammen med Gasem, forstår vi hinanden, fortæller Nick.

Deres musikalitet kan du overbevise dig om i denne musikvideo med nummeret Du og Jeg

Bjarki og Nick har fundet hinanden i musikken. Sangen "Du og jeg" er ikke en kærlighedssang til en kæreste, men en sang til dem selv om at få orden på rodet i hovedet og livet. Teksten er nederst i artiklen.

Udfordringer og udvikling

Og det er måske præcis det musikken kan: At bringe mennesker med forskelligheder sammen i et fællesskab med et andet liv, uden for personlige forhold eller frustrationer, og skabe noget helt nyt og unikt.

– Når vi går ind i det her rum og laver musik sammen, når vi øver sammen, så flytter det noget for os alle tre, siger Gasem og tilføjer: jeg har arbejdet med musik i 45 år, og de to her er bedre end de selv ved. Jeg har fået de bedre oplevelser sammen med dem end nogen andre.

Og kreative og musikalske sammen, det er de tre. Med Bjarki som melodimageren, Nick som udtryksfuld sanger og Gasem til at holde dem på sporet eller vise dem nye veje at gå og til at udfordre dem.

– Vi mangler et omkvæd. Jeg går lige på toilet, så kan I lave det imens, sagde Gasem til Bjarki og Nick under arbejdet med sangen Du og Jeg.

Det gjorde de så, skrev omkvædet.

Ud i verden

– Jeg prøver selvfølgelig at udfordre dem og vise dem mulighederne, fortæller Gasem, hvis man ikke bliver udfordret ud over sine grænser, vil man heller ikke flytte sig, men jeg presser dem selvfølgelig ikke urimeligt.

Med mellemrum finder trioen det pæne tøj frem og drager ud for at få oplevelser og inspiration.

– Vi tager på ture, ikke i badeland, ikke at der er noget galt med det, men i det Kongelige Teater og til koncerter. Det er alt sammen med til at udvikle og få et større syn på livet og musikken, fortsætter han.

De har forskellig personlig musiksmag, men i musikken de øver i alle mulige genrer, er de fælles om at gå ind i blindgyder, de senere må skrotte, og om de nye veje de finder sammen, som bliver til deres musik og deres udtryk. De udvikler sig sammen.

Nick og Bjarki med deres musiklærer Gasem på skødet. De lægger alle tre vægt på, at musikken er et fælles projekt.

Selvværd

Det er musikken, der har bragt dem sammen. De øver og gentager mange gange for at ramme det de vil. De er afhængige af hinanden, og der er aldrig konflikter eller uvenskaber. Det er kontrasterne mellem deres personligheder, der skaber musikken og den lyd de vil have.

– Musikken overdøver hvad vi hver har at slås med, siger Bjarki og Nick, musikken giver os selvtillid og selvværd også i mødet med andre mennesker.

– Vi rykker os nærmest så stærkt, at vi næsten ikke tænker over det, fortæller Nick.

– Jeg er blevet 10, nej 30, gange bedre til det jeg gerne vil, mens jeg har været her på Horisonten sammen med Nick og Gasem, siger Bjarki.

Som et sidste udtryk for deres kunnen, inden jeg skulle til Jylland igen, opfører de impulsivt et nummer, hvor Bjarki og Gasem har øvet en melodi, og Nick træder til med sang, som Gasem vil have skal udtrykke smerte. Det gør han så og finder på teksten undervejs.

De havde aldrig spillet det sammen før. Undertegnede kan kun lette på hatten: Hold op, wow, hvor det svingede. Det bliver spændende at se, hvad I kan drive den til.

Du og jeg

Musik og tekst: Bjarki Gunnarsson, Nick Dyrbye og Gasem Pedersen

Jeg er træt af alt dit pis

du et værre rod.

Kan du ik’ fix det?

For jeg er træt i mit hoved.

Magter ik’ alt dit lort

det sætter mit blod i kog.

Blev du overhoved spurgt?

Det her er mit show.

Hvorfor lytter du ik’ ?

Ved det svært, men kom nu.

Jeg gør det bedste for mig selv (jaah).

Men gør du, vil du?

Kan du tro på dig selv?

(Tro på dig selv)

Kom nu, vil du

løse det her sammen med mig.

Hvis du bare, ku’ forstå

hvor meget det betød for mig.

Det vi havde sammen,

du og jeg,

du og jeg

(du og jeg, du og jeg).

Vi havde det så godt dengang

nu hænger du tit med hovedet.

Hva’ blev der af os to,

kan ik’ finde ro.

Hvorfor lytter du ik’ ?

Ved det svært, men kom nu.

Jeg gør det bedste for mig selv (jaah).

Men gør du, vil du?

Kan du tro på dig selv?

(Tro på dig selv)

Kom nu, vil du

løse det her sammen med mig.

Hvis du bare, ku’ forstå

hvor meget det betød for mig.

Det vi havde sammen,

du og jeg,

du og jeg

(du og jeg, du og jeg).

Kom nu, vil du

løse det her sammen med mig.

Hvis du bare, ku’ forstå

hvor meget det betød for mig.

Det vi havde sammen,

du og jeg,

du og jeg

(du og jeg, du og jeg).

Kom nu, vil du

løse det her sammen med mig.

Hvis du bare, ku’ forstå

hvor meget det betød for mig.

Det vi havde sammen,

du og jeg,

du og jeg

(du og jeg, du og jeg).

Kom nu, vil du

løse det her sammen med mig.

Hvis du bare, ku’ forstå

hvor meget det betød for mig.

Det vi havde sammen,

du og jeg,

du og jeg.

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse