Unge med særlige behov fastholdes i arbejde med Joballiancen

Hvad er det, der gør, at unge med særlige behov, der både kan og gerne vil arbejde, ikke er i job eller på en uddannelse? Lige nu er ca. 45.000 unge i “udenfor-gruppen”. l 2019 formulerede Ligeværd projektet, Joballiancen, der antog, at det kunne lykkes at fastholde unge med særlige behov i arbejde med den rette konstellation af samarbejdspartnere. Joballiancen udvikler forbedrede udslusningsforløb for STU-elever. Forløb, der forbedrer og sikrer overgangen og fastholdelse. 3 år inde i projektet er der flotte resultater, der viser, unge med særlige behov fastholdes i arbejde med Joballiancen. En af projektdeltagerne, der lykkes med det, er AsplT Sønderjylland i Aabenraa, som har lT-interesserede elever med autisme. AsplT samarbejder med virksomheden SAAB, der lige nu har 5 unge fra AsplT, samt Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune.

Vi har været på besøg hos AsplT og SAAB for at få indblik i, hvordan de i fællesskab lykkedes med at få Tobias – en ung mand fra AsplT – godt i gang med hans arbejdsliv hos SAAB. Og hvordan de har succes med at fastholde ham og sørge for, at han trives. Tobias er i en ordinær ansættelse og derfor er det ikke relevant at inddrage kommunernes jobcentre i denne case.

Opmærksom på overgange og brudte strukturer

Janni Pedersen er jobforløbsvejleder hos AsplT og hun kom ind i Tobias liv, da han var ved at afslutte sin længerevarende praktikperiode hos SAAB. Tobias var blevet tilbudt en ansættelse hos SAAB, som han havde taget imod, og Jannis opgave har været at sikre, at overgangen blev så god som mulig for Tobias. Overgange og brudte strukturer er nemlig store risikofaktorer for unge med autisme. Jannis arbejde hos AsplT eksisterer i kraft af Joballiancen. Havde AsplT ikke været en del af projektet, havde det samarbejde, der bliver beskrevet i det følgende, ikke fundet sted og man kan kun gisne om, hvor Tobias ville være i dag. Janni fortæller her om sin rolle i forhold til Tobias.

• Det, vi går efter, er mindst mulig indsats. Når en ung snart stopper på AsplT, så kigger jeg på den unge og siger “du er et voksent menneske, så nu skal vi få dig bedst muligt i gang med dit arbejdsliv. Der er nogle ting, du ikke kender til, som jeg vil fortælle dig om, så vi kan finde ud, hvordan du vil få dem løst”. Jeg går ikke ind og tager en mentor- eller lærerrolle i forhold til den unge. Jeg behandler dem som et voksent menneske, der har fået de grundlæggende styringsredskaber, de har brug for, og som de så skal til at lære at bruge i virkeligheden. Min rolle er at være sparringspartner for den unge og for virksomheden, og hjælpe med at skabe den bedst mulige overgang for den unge fra skolen til arbejdslivet. Overgange, har vi erfaring med, kan være svære, da der er for mange strukturer, der bliver brudt på en gang og det kan være svært indtil, der kommer en ny struktur.
• Det, Tobias, SAAB og jeg har arbejdet med, har bl.a. været at få ham flyttet i egen lejlighed. Vi har erfaring med, at når de unge flytter hjemmefra, så bliver deres struktur brudt, og så giver det udfordringer på arbejdet. Derfor har vi haft fokus på at skabe en god overgang fra at bo hjemme til at bo selv i lejlighed. Fokus i samtaler med Tobias har været på, hvordan han kunne forebygge, at der kom udfordringer. SAAB har været en stor primus motor i forhold til flytningen. Det var sågar en kollega, der fandt lejligheden til Tobias. Vi havde en god dialog om, hvad vi kunne forandre inden, Tobias flyttede, og hvad vi skulle have i fokus, når Tobias flyttede. Jeg vil vove den påstand, at grunden til, at Tobias ikke havde meget fravær i forbindelse med flytningen, er, at vi havde forberedt os godt sammen med virksomheden. Vi snakkede om praktiske ting som “husk at tage fri i forbindelse med flytningen, så du ikke pludselig bliver stresset”. “Få søgt støttekontaktperson, så du har hjælp fra dag 1″. Vi havde også forberedt kommunen på, at vi ville ringe den og den dag og oprette sagen”, så kommunen var forberedt på, at der ville komme en ansøgning om en straksstøtte.
• Da Tobias var flyttet, var SAAB opmærksom på, at de skulle støtte ham i at finde ind til virksomheden fra den nye bopæl. Helt lavpraktisk betød det en snak om, hvornår han skulle afsted hjemmefra.

AspIT klæder SAAB på med viden om de unge

Om sin rolle i forhold til SAAB og samarbejdets karakter fortæller Janni:

• Jeg er inviteret ind i den unges ansættelse og det skal jeg have respekt for. De er jo ordinært ansat.Helt praktisk, så er jeg mødeleder på møderne med Tobias og SAAB. Jeg spørger ind til, hvordan det går med de emner, vi arbejder med. For eksempel hygiejne.Der er altid et positivt narrativ i fokus – hvordan finder vi frem til en løsning.Personlig hygiejne er ikke noget privat her. Det er vigtigt for de unge, at man er direkte i samtalen, da hentydninger er svære for de unge at opfatte.
• Vi snakkede også om mad på et af møderne, da der var frygt for, at han ikke fik nok at spise. Helt konkret snakkede vi om, at når man cykler langt frem og tilbage, er det en god ide at have en pakke knækbrød liggende. Det er ofte lavpraktiske løsninger, der bliver snakket om, for det er de ting uden for arbejdet, der oftest skaber udfordringer på arbejdet.
• Jeg har arbejdet med at give SAAB redskaberne til selv at kunne tage snakke med de unge. Også om de svære ting som personlig hygiejne. Jeg har sjældent samtaler om den unge med virksomheden uden den unge. Hvis jeg har samtaler uden den unge, så er det hvis virksomhe- den har nogle tekniske autismespørgsmål – for eksempel hvordan de bedst italesætter bestemte emner. Virksomhederne er generelt enormt nervøse for at tage fat i alt, hvad der hedder psykisk helbred og fysisk fremtoning, for det er noget, man normalt ikke snakker om. Det bryder den normale sociale norm. Her siger jeg til virksomheden, at de er nødt til at være tydelig og få lavet nogle rammer, hvor de kan være tydelige omkring de ting, der fylder. Jeg er jo kun en del af samarbejdet midlertidigt, så de skal finde en løsning, der kan varetage den rolle, jeg spiller. Jeg har gjort mit arbejde godt, den dag, man ikke har brug for mig. Det er mit succeskriterie.

Samarbejdet med AspIT er afgørende for at fastholde unge med særlige behov i arbejde hos SAAB

Martin lversen er mentor for de unge fra AsplT og teamleder for softwaretestafdelingen, hvor Tobias arbejder. Han vurderer, at samarbejdet med AsplT og Janni har været afgørende for, at ansættelsen af Tobias har været en succes.

• Samarbejdet med AsplT og de muligheder, projekt Joballiancen har givet os, er ekstremt vigtigt for os. Vi er som virksomhed ikke klædt på til at kunne løfte alt om de unge, som vi har snakket med Janni om. Jeg blev klædt på til mentorrollen gennem et mentorkursus hos AsplT. Her blev jeg klogere på de unge og autisme. Der var mange gode læringspunkter. Blandt andet det med at være konkret og direkte. Det har også haft afgørende betydning, at jeg løbende har kunnet ringe til Janni. Hun ligger inde med viden omkring de unge og love og regler, som jeg ikke ved noget om. For eksempel, hvis der er brug for en støttekontaktperson i hjemmet – hvem skal jeg så have fat i? Det betyder meget, at det fungerer derhjemme, hvis det også skal fungere godt her. Janni er også den, der gør os opmærksomme på, at de ting, vi tager for givet hos andre medarbejdere, kan vi ikke tage for givet med de unge, der har med autisme at gøre. Vi er for eksempel opmærksomme på, om de unge fra AsplT deltager i de sociale ting i virksomheden, der ligger ud over selve arbejdet. Det gør vi jo normalt ikke hos andre medarbejdere.

Janni tilføjer

• lnden vi kom med i Joballiancen, var der en tendens til, at virksomhederne først kontaktede os, når det var gået galt med den unge. På grund af den tætte dialog med virksomhederne i kraft af Joballiancen, så tager de kontakt til os, inden noget løber skævt.

De unge fra AspIT øger kvaliteten hos SAAB

For SAAB handler samarbejdet med AsplT på den ene side om at tage et socialt ansvar og på den anden side er det benhård forretning, for som Martin her fortæller, betyder samarbejdet med AsplT, at SAAB kan få “designet” de unge til at besidde præcis de tekniske kompetencer, de har behov for, inden de ansætter de unge.

• Vi har fået de rigtige profiler til SAAB. Det er utrolig svært at finde profiler inden for softwaretests. Det har øget vores kvalitet, at vi nu har de rigtige profiler til at teste.

Janni skyder ind:

• Vi målretter de unges læring på det tredje STU-år – deres praktikår – til det virksomhederne efterspørger.

Og Martin tilføjer:

• Er der noget teknisk konkret, vi ønsker, de skal dygtiggøre sig i, så kan de komme tilbage på skolen igen og dygtiggøre sig og så komme tilbage til SAAB og være bedre klædt på til at løse opgaven. Vi ønsker også at gøre noget godt for samfundet. Det har selvfølgelig nogle omkostninger på nogle områder, men vikan også få støtte til detimer, vi lægger i arbejdet. Det er win-win forbegge parter. Vi får noget ud af det som virksomhed og de unge får noget ud af det.Det er tydeligt, at Martin er meget engageret i sin rolle som mentor for Tobias og stoltheden lyser ud af ham, da han hen mod slutningen af snakken, kigger på Tobias og siger: Tobias er blevet en dygtig selvstændig ung Jeg kan se en tydelig udvikling hos ham, fra da han begyndte her i praktik og til nu. Der er sket mange ting både fagligt og personligt. Der er styr på skægget, tandlæge, frisørtider – det hele kører bare.

Fokus på alt det uden om arbejdet

l denne case med Tobias, AsplT og SAAB har omdrejningspunktet for samarbejdet og dermed succesen været at få styr på alt det uden om selve arbejdet og skabe strukturer omkring det. Det er i tråd med Joballiancens udviklingsarbejde om at udvikle en model for et forpligtende partnerskab, hvor relationer, handleparathed, viden om målgruppen er sat i spil. Et afgørende element har været Jannis kendskab til Tobias og hans diagnose. Kendskab hun kunne klæde SAAB på med, så overgangen fra skole til job blev tryg for Tobias, fordi han var omgivet af tillidsfulde relationer med kendskab til ham og hans særlige behov. Det kan altså lade sig gøre at fastholde unge med særlige behov i arbejde, hvis man sætter ind med en Særligt Tilrettelagt Beskæftigelsesindsats, hvor aktørerne omkring den unge indgår et forpligtende partnerskab.