I sidste artikel (“Den farefulde ensomhed“) kiggede vi på, hvad ensom er for en størrelse. I denne artikel undersøger vi omfanget af ensomhed blandt børn og unge med særlige behov. Vi har været vidt omkring, snakket med mange eksperter og forskere på området, og der findes undersøgelser af ensomhed blandt børn og unge, men ikke undersøgelser, der specifikt omfatter vores brede betegnelse ”særlige behov”. Vi har dog fundet frem til materiale, der kan tegne et billede af, i hvilket omfang børn og unge med særlige behov er ramt af ensomhed.
Af Katrine Marie Fleischer Vinther Foto: Esi Grünhagen fra Pixabay
Ensomhed blandt børn og unge
En for nyligt udgivet rapport af Børns Vilkår og Trygfonden anslår, at 38 procent af de børn, som tit eller meget tit oplever ensomhed, har 5-8 tegn på mistrivsel en gang ugentligt. De børn, som sjældent eller aldrig føler sig ensomme og har 5-8 symptomer på mistrivsel, udgør 2 procent. Derudover angiver 19 procent af de børn, der tit eller meget tit føler sig ensomme, at de er uenige i, at de klarer sig godt fagligt. Dette gør sig kun gældende for 3 procent af de børn, som angiver, at de sjældent eller aldrig er ensomme. Ensomheden viser sig også i høj grad at være en følelse, som børnene ikke får delt med andre, da under halvdelen har talt med nogen om det. (1)
Ensomhed blandt børn og unge med særlige behov
Omfanget af ensomhed og dens konsekvenser blandt børn og unge med særlige behov må siges at være underbetonet forskningsmæssigt. Vi kender altså ikke til det konkrete omfang af ensomhed hos målgruppen eller ved i hvilken udstrækning deres ensomhed har konsekvenser i en forskningsmæssig optik. Vi kan dog hente viden i en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (2019), hvori de belyser, hvilke konsekvenser sygdom eller funktionsbegrænsning har for deltagelse i et almindeligt børne- og ungdomsliv. De mentale diagnoser, som er inkluderet i undersøgelsen, er ADHD/ADD, angst, autisme, Aspergers syndrom, depression, OCD, ordblindhed, spiseforstyrrelse, stammen samt anden psykisk diagnose. De refereres til som én samlet gruppe og indeholder således diagnoser, der er meget forskelligartede, og er en blanding af medfødte og senere opståede diagnoser.
I grundskolens 5-6. klasse fremgår det, at 20 procent af eleverne med mentale diagnoser ofte føler sig ensomme, hvor der blandt deres jævnaldrende uden diagnoser til sammenligning er en forekomst på 5 procent. Færre føler, at de andre elever accepterer dem, som de er, og at deres lærere tager hensyn til dem. Undersøgelsen viser, at flere elever med en mental diagnose i grundskolens 7.-10. klasse ofte føler sig ensomme. De har færre høje sociale kompetencer og færre synes, at det er let at få venner sammenlignet med deres jævnaldrende.
På de gymnasiale uddannelser er 16 procent med en mental diagnose ofte ensomme, hvor det blandt deres jævnaldrende til sammenligning er 5 procent. (2) Yderligere må alvorligheden ses i nye tal fra Kommunernes Landsforening, der peger på, at de unge i alderen 0-17 år, der i dag kommer i kontakt med hospitalspsykiatrien, især er unge med diagnoser som ADHD, autismespektrumforstyrrelser samt belastnings- og tilpasningsreaktioner.
Kontakt til behandlingspsykiatrien kan netop være en indikator på psykiske problemer, som kan få konsekvenser for børn og unges sundhed og trivsel, skolegang og deltagelse i fællesskabet. (3)
Ensomhed er ikke et ufarligt ungdomsfænomen
Ensomhed i ungdomsårene er et aktuelt problem i Danmark og flere studier viser, at ungdommen er en af de faser i livet, hvor risikoen for at opleve ensomheden er størst. Unge har mange forventninger til hvor mange og hvilke relationer, de skal indgå i. Unge med urealistiske forventninger til egne relationer, har derfor lettere ved at blive skuffede, hvis de ikke kan leve op til normen, hvilket gør dem mere sårbare overfor ensomhed. I ungdommen forandrer de sociale behov sig i form af et stigende behov for egne tilvalg af sociale relationer og en samtidig uafhængighed af forældrene. Den enkeltes identitet bliver i høj grad udviklet og dannet i samvær med andre unge, hvorfor mangel på sociale relationer har konsekvenser for den enkeltes udvikling af sociale kompetencer. Venskaber tillægges stor værdi, og oplevelsen af accept blandt venner får stor betydning, hvorfor unge, som er ensomme med deres identitetsprojekt, kan få en følelse af at være mindre værd. (4) Unge som ikke har erfaringer med, at andre vil dem noget godt, nærer heller ikke tillid til, at andre oprigtigt er interesserede i dem. De unges negative forventninger er netop erfaringsbaserede, hvilket vanskeliggør deres mulighed for social kontakt. Ofte kan unge, der føler sig ensomme, samtidig opleve sig selv som anderledes og forkerte. (5) Der findes mange barrierer for at etablere nye venskaber og vinde andres accept. Den intense og langvarige ensomhed relaterer sig til adskillige problematikker, som kan have konsekvenser for unges psykologiske udvikling på uhensigtsmæssige måder. Unges ensomhed fortjener derfor også at blive behandlet som en separat problematik, der ikke negligeres til et ufarligt aldersfænomen.
Vi må ikke glemme at huske på det enkelte barns trivsel
”Åh mor, jeg drømte, at jeg var alene i hele verden. Jeg kunne gøre alt, hvad jeg ville, men så blev jeg ked af at være helt alene. Det var godt, at det bare var noget jeg drømte.”
Citatet er fra bogen “Palle alene i verden” af Jens Sigsgaard. Palle er et nysgerrigt barn, som bevæger sig ud i verden og leder efter nogle at lege med, indtil det går op for ham, at der ikke er andre mennesker end ham selv, og at han ikke kan håndtere at være i verden helt alene. Til trods for at historien om Palle er fiktion, kan der i hans historie tolkes et centralt budskab om, at oplevelsen af at være helt alene i hele verden, er et ubehageligt scenarie for ethvert barn. For Palle var det blot en drøm, men for mange børn og unge er det en virkelighed, som de langtfra er lige så gode til at italesætte som Palle.
Derudover er det langt fra alle børn, som oplever, at italesættelsen af ensomhed er en mulighed. Derfor må opmærksomheden rettes mod de børn og unge, for hvem oplevelsen af at være uønsket alene ikke er en drøm, men en smertefuld virkelighed, da ensomhed er en aktuel og alvorsfuld problematik blandt børn og unge i Danmark. Børn og unge skal have handlemuligheder i mødet med ensomheden, uanset hvilke udfordringer de har. Derfor må vi blive bedre til at forstå, hvorfor børn og unge føler sig ensomme i dag.
Vi behøver en ny børnepolitisk dagsorden
Som børnelivsforsker Sine Penthin Grumløse fornyligt har påpeget, så har vi i årtier været ekstremt optagede af, hvordan børn kan gøres dygtigeres. I stedet er det nu tid til at spørge, hvordan børnene har det? Børnepolitikken skal interessere sig for, hvordan det er at være barn. Hun pointerer, hvorledes der i dag hersker et børnesyn, hvor det enkelte barn skal hjælpes på den rigtige måde, således at barnet kan optimere sig selv og bidrage bedst muligt til samfundet. Vi mangler at sætte spørgsmålstegn ved, hvad børn egentlig har behov for, at vi gør for dem. Den børnepolitiske dagsorden må revurderes, således at vi arbejder for børn. Derudover appellerer hun også til, at politikerne lytter til de skolelærere, der fortæller, at de ikke kan løfte inklusionsopgaven under de nuværende vilkår, og til pædagogerne, som fortæller, at der ikke er gode nok betingelser for at gøre et godt arbejde i institutionerne.(6) Hendes pointer understreger, at der til trods for mange gode hensigter i at fremme børns tarv og livsduelighed, forekommer en fatal mangel på grundlæggende interesse i deres behov og følelsesliv.
November 2020 (Artiklen er bragt første gang i LIGEVÆRD Magasinet, januar 2020)
Kilder
1) At stå udenfor – hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn og unge? Børns Vilkår & Trygfonden 2019. S. 6-7
2) Lisbeth Lund, Susan I. Michelsen, Pernille Due & Anette Andersen. Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge med kronisk sygdom. København K: Statens Institut for Folkesundhed. 2019.
3) Udsatte børn – Nøgletal 2019. København S: Kommunernes Landsforening. 1. udgave 1. oplag. S. 50.
4) Lasgaard, Mathias & Katrine Rich Madsen (2014): ”Ensom, men ikke alene – Viden om et ungdomsproblem” i Karen Lerstrup Pedersen (red.): Ensom, men ikke alene – En antologi om unge og ensomhed. København: Ventilen. S. 13-14
5) Koch, Ida (2014): ”Samtaler med unge – at se, møde og afhjælpe ensomhed” i Karen Lerstrup Pedersen (red.): Ensom, men ikke alene – En antologi om unge og ensomhed. København: Ventilen. S. 88-90
6) UNICEF Danmark. Børnepolitikken skal interessere sig for, hvordan det er at være barn. D. 15.11.2019 https://www.unicef.dk/ 2019/11/15/boernepolitikkenskal-interessere-sig-for-hvordandet-er-at-vaere-barn/
