I denne artikel, som indleder vores tema om ensomhed, forsøger vi at definere, hvad ensomhed er, og hvad ensomhed ikke er. Vi kigger også på, hvor afgørende det er, at vi er opmærksomme og handler, når vi møder et menneske, der er ensomt, da ensomhed kan have vidtrækkende konsekvenser på niveau med sult og tørst.
Af Katrine Marie Fleischer Vinther
Ensom og alene er ikke det samme
De fleste ved rent intuitivt hvad ensomhed er, og vil stifte bekendtskab med følelsen i løbet af livet. Derfor er det vigtigt at skelne mellem ensomhed som en kortvarig følelse efter en bestemt begivenhed, og ensomhed som en vedvarende følelse, der udvikler sig til et alvorligt problem. Når følelsen af ensomhed bliver varig, kan den nemlig få alvorlige konsekvenser for den enkelte. Dernæst er det vigtigt at konkretisere, hvad ensomhed er, og hvad den ikke er. At være alene er ikke det samme som at være ensom, og dem, som føler sig ensomme, er ikke nødvendigvis mere alene end andre. Ensomhed og alenehed må derfor forstås som distinktive, da man kan være objektivt alene uden at være ensom, mens ensomhed kan beskrives som en subjektiv følelse, der kan opstå til trods for at være blandt andre.
En subjektiv og ubehagelig følelse
En af måderne hvorpå ensomhed opleves er gennem følelsen af at være uønsket alene, mens mange også oplever ensomheden i samvær med andre.(1) Der forekommer mange definitioner af ensomhed, som oftest har det tilfælles, at de beskriver en følelse, der opstår, når ens sociale relationer ikke opfylder ens sociale behov. I overensstemmelse hermed lyder Ligeværds definition af ensomhed således:
Ensomhed er en subjektiv og ubehagelig følelse, som opstår, når der er en uoverensstemmelse mellem de sociale relationer, man har, og de relationer, som man har et behov for. Ensomhed kan derfor både opleves, når man er alene og når man er sammen med andre.
Som definitionen indikerer, kan ensomhed som hovedregel skildres i to udtryksformer. For en dybere forståelse af de to former for ensomhed er sociologen Robert S. Weiss’ todeling heraf relevant at tage i brug. Weiss beskriver emotionel ensomhed som associeret med mangel på nære og intime relationer, mens social ensomhed skyldes et manglende og engageret socialt netværk, hvori man oplever at være en del af et fællesskab.(2) Selvsagt har sociale relationer altså en afgørende rolle, når man taler om forekomsten af ensomhed. Personer, der er isolerede, har en forhøjet risiko for at blive ensomme. Desuden er personer, der er ensomme, oftere isolerede end de, der ikke er ensomme. Det er således givet, at der ofte er en sammenhæng imellem ensomhed og social isolation. Følelsen af ensomhed relaterer sig både til et kvalitativt aspekt i form af egenskaberne ved den sociale kontakt, og et kvantitativt aspekt i form af antallet af sociale kontakter. Flere undersøgelser har vist, at ensomhed primært hænger sammen med kvaliteten af de sociale relationer fremfor omfanget. Ensomhed omhandler således mere end størrelsen på ens sociale netværk.(3)
Ensomhed er ikke harmløs
Ensomhed handler i dens konsekvenser om langt mere end mangel på socialt netværk og nære relationer. Ensomhed burde ligesom tørst eller sult, blive anset som et biologisk advarselssignal, udsendt af vores hjerner. Til trods for tydelige følelsesmæssige signaler omkring mangel på social kontakt og nærhed, er ensomhed i høj grad stigmatiseret, da ingen ønsker at blive uretmæssigt stemplet som en svag person. Desuden er signalet om ensomhed ikke lige så let løseligt, som signalet om tørst og sult, hvor køleskabet kan være behjælpeligt. Handles der dog ikke på ensomheden i tide, kan den altså gøre både fysisk og psykisk skade og skabe yderligere konsekvenser, som gør det svært at slippe ud af ensomheden. Personer med stærke sociale relationer har lavere risiko for psykiske lidelser og dødelighed sammenlignet med personer med svage sociale relationer. Ensomhed kan påvirke helbredet på en lang række måder og er relateret til øget risiko for hjerte-/karsygdomme, øgede stresshormoner og mindre genopbyggende søvn. Selve hjernefunktionen påvirkes, når vi er ensomme, da vi bliver mere fokuserede på vores egen velfærd og selvopholdelse, hvilket kan resultere i en tendens til mere fjendtlig og defensiv adfærd i mødet med andre.(4)
Mental sundhed og ensomhed
I Danmark er ensomhed relateret til omtrent 2.200 ekstra dødsfald årligt.(5) Det anslås, at mere end halvdelen af personer med psykiske lidelser er ensomme, selvom det ikke er entydigt, hvorvidt personer, der er ensomme, har større risiko for at få en psykisk lidelse, eller om tilstedeværelsen af psykisk sygdom øger risikoen for ensomhed. Nogle studier peger imidlertid på, at ensomhed øger risikoen for depression og demens. Det er tidligere blevet påpeget, at der er knapt 2.000 ekstra psykiatriske indlæggelser årligt, som kan tilskrives ensomhed som risikofaktor.(6) Ensomhed benævnes som et symptom på dårlig mental sundhed, hvorfor den daværende regering i 2010 satte et mål om, at andelen af ensomme danskere på 16 år eller derover skulle reduceres med 10 procent i løbet af 10 år.(7) Ved påbegyndelsen af år 2020, kan man appellere til, at der fremadrettet også arbejdes målrettet for at reducere ensomhed blandt børn og unge, da ensomhed ikke blot er en alvorlig problematik hos voksne i Danmark. Nære og tilfredsstillende relationer og følelsen af at høre til blandt andre, er nemlig fundamentalt for en god mental sundhed. Det gælder særligt gennem barndommen og ungdomsårene, hvor de sociale relationer og behovet for relationer ændres, men er af stor betydning for den enkeltes udvikling.(8) Konsekvenserne af ensomhed er mangeartede. En lang række internationale undersøgelser har vist, at unge, der oplever vedvarende ensomhed igennem barndommen eller ungdommen, er i højere risiko for at udvikle sundheds- og adfærdsrelaterede problemer senere i livet end de børn og unge, som kun føler sig ensomme en gang imellem eller ikke føler sig ensomme. Problemerne, der nævnes, er skolefrafald, skolefravær, lavere karakterer, depression, angst, selvskadende adfærd samt selvmordstanker, og de vidner derfor om alvorligheden i ensomheden blandt børn og unge.(9)
November 2020 (Artiklen er bragt første gang i LIGEVÆRD Magasinet, januar 2020)
kilder
1) Lasgaard, Mathias & Katrine Rich Madsen (2014): ”Ensom, men ikke alene – Viden om et ungdomsproblem” i Karen Lerstrup Pedersen (red.): Ensom, men ikke alene – En antologi om unge og ensomhed. København: Ventilen. S. 13-14.
2) Robert. S. Weiss (2000): Loneliness – The experience of emotional and social isolation. The Massachusetts Institute of Technology.
3) Lasgaard M, Friis, K. Ensomhed i befolkningen – forekomst og metodiske overvejelser. Temaanalyse, vol. 3, Hvordan har du det?, Aarhus: CFK • Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2015.
4) Cacioppo, John & Stephanie Cacioppo (2014): ”Ensomhed er ikke harmløs” i Karen Lerstrup Pedersen (red.): Ensom, men ikke alene – En antologi om unge og ensomhed. København: Ventilen.
5) Heidi Amalie Rosendahl Jensen, Michael Davidsen, Ola Ekholm og Anne Illemann Christensen. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København S: Sundhedsstyrelsen. S. 107.
6) Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, Sørensen J, Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen. Sygdoms- byrden i Danmark – risikofaktorer. S. 23 & 100.
7) Sundere liv for alle – Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. Regeringen 2014. S. 10
8) Due P, Diderichsen F, Meilstrup C, Nordentoft M, Obel C, Sandbæk A. Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelses- indsatser. København: Vidensråd for Forebyggelse. 2014:1-184. S. 88.
9) Mette Rasmussen Lene Kierkegaard Stine Vork Rosenwein Bjørn Evald Holstein Mogens Trab Damsgaard Pernille Due (2018): Skolebørnsundersøgelsen 2018. København K: Statens Institut for Folkesundhed S. 51.
Grafik: https://www.freepik.com/vectors/people. People vector created by pch.vector – www.freepik.com
