Unge med særlige behov har brug for nye og bedre indsatser, hvis de skal få mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet. Når unge færdiggør deres Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), er kun seks ud af hundrede i enten job eller på uddannelse. Efter 4 år er det knapt hver fjerde ung, der er fundet en plads til på arbejdsmarkedet eller på en uddannelse. Det billede har stort set ikke ændret sig siden 2012.

Det viser en ny analyse, HBS Economics (tidligere Højbjerre Brauer Schultz) har udarbejdet for Ligeværd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE) og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.

I dag er godt 6000 unge i gang med en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Og selvom uddannelsen ikke retter sig specifikt mod at få de unge i beskæftigelse, er ønsket om et job stort for rigtig mange unge på uddannelsen.

Ligeværd har kontakt til mange unge, der har gået på STU eller stadig går der. Det er et helt generelt billede, at langt de fleste unge drømmer om et arbejde eller om at kunne deltage og bidrage til samfundet. Den stolthed, vi ser hos de unge i arbejde, er ikke til at tage fejl af. Med tallene fra Ligeværds analyse er det tydeligt, at der er udviklingsmuligheder. Det er også tydeligt, at de værktøjer, vi bringer i anvendelse i dag, er meget utilstrækkelige, hvis disse motiverede unge skal få mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet.

 

STU bringer ikke unge i arbejde

I lovgivningen for STU hedder det, at uddannelsen skal sikre, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt bringer dem videre i uddannelse og beskæftigelse. Uddannelsens mål om uddannelse eller beskæftigelse er, som det fremgår, sekundært i lovgivningen. Tallene viser da også, at det kun i sjældne tilfælde sker, at de unge har en uddannelsesplads eller et job, når de afslutter deres STU. Kun 6% er i job eller i uddannelse en uge efter de har afsluttet deres STU. Og selv efter 48 måneder der det kun 21%, der er i beskæftigelse inklusive de unge på førtidspension, der har fået job med løntilskud. Gennem de fire år, efter de unge har færdiggjort deres STU, er andelen af STU-unge på uddannelse fortsat 3-4%.

 

Ressourceforløb 

Det er ikke STU’ens primære formål at gøre de unge klar til beskæftigelse. Derfor er det også forventeligt, at der ikke er en stor andel af de unge, der umiddelbart efter deres STU er i job. Analysen ser derfor på, om ressourceforløb hjælper de unge tættere på arbejdsmarkedet. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet i væsentlig grad. I 2015 kom knap 4% af de unge i ressourceforløb umiddelbart efter STU i 2015. Dette tal var i 2018 ikke steget til mere end godt 6%.

2015 var den årgang, hvor flest unge kom i ressourceforløb. Her toppede kurven efter 24 måneder, hvor 13% var i ressourceforløb. Ikke noget prangende niveau.

I 2018 kom endnu færre i et ressourceforløb. Her ser kurven ud til at toppe omkring 10 %.

Det ser altså ud til, at ressourceforløb kun i meget begrænset omfang finder anvendelse for unge med særlige behov, og at de unge, der kommer i ressourceforløb, forlader denne beskæftigelsesindsats efter et par år. Når man så kigger nærmere på, hvad de unge kommer videre til gennem ressourceforløbet, så bliver det tydeligt, at det kun i meget begrænset omfang er til beskæftigelse. Når man tager gruppen, der 6 måneder efter afsluttet STU forløb er i ressourceforløb (ca 6% af alle afsluttede), kan man se, at kun 12% af denne gruppe kommer videre i arbejde eller uddannelse gennem ressourceforløbsaktiviteten i løbet af de følgende 30 måneder, mens 21 % af gruppen er overgået til førtidspension.

 

Erkendelsens lys for enden af tunnelen

Det er nedslående tal, der viser, at vores traditionelle beskæftigelses-værktøjskasse ikke passer til unge med særlige behov og kognitive udfordringer. Tallene viser også, at der er behov for nytænkning på dette område af beskæftigelsesindsatserne. Og den nytænkning sker rundt omkring, men ser desværre ud til at mangle bevågenhed. Så også her vil jeg opfordre til opmærksom læsning af et tidligere indlæg i Altinget: ’Unge med handicap skal adgang til STU-overbygning’. Her fremgår det nemlig, at gode overgange laves. Det sker i Ligeværds Joballiancen, FONDEN UNGES’ KLAR TIL START, Glad fondens flexuddannelse og LEV’s KLAPjob. Bemærkelsesværdigt og tankevækkende er det, at alle er udviklet uden for de kommunale jobcentre. Jobcentrene bør løfte blikket og række ud efter de modeller der findes og politikerne skal understøtte at de modeller gøres til standardiserede løsninger.

Det er i hvert fald nødvendigt, at politikerne erkender, at den kommunale mainstream-jobformidling ikke fungerer for kognitivt udfordrede unge og, at der laves tætte samarbejder med aktører, der har ekspertise., såvel om organisatorisk og kulturelt set-up til at løse opgaven.

Læs analysen “Arbejdsmarkedstilknytning efter endt STU-forløb” (pdf)

September 2020

“NY ANALYSE AF STU-ELEVER ER NEDSLÅENDE LÆSNING”

Sådan lyder overskriften på Altingets artikel om STU-elevers arbejdsmarkedstilknytning, hvor Ligeværds direktør, Esben Kullberg, medvirker.

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse