Stærk STU-debat på Ligeværd Faglig Forums Årskonference

Gennem to timer debatterede et stærkt panel, hvor STU’en er og gerne skulle være på vej hen.

Med Clement Kjersgaards kyndige hænder og rappe replikker blev politikere og fagfolk afæsket deres synspunkter på STU’ens mangler og muligheder. Folketingets tre største partier var repræsenteret ved Jens Joel (S), Karina Adsbøl (DF) og Anni Matthiesen (V). Derudover deltog Anders Ladegaard, formand i UU Danmark, Paw Koch, der er forstander på Horisonten og Julie Fabian og Esben Kullberg fra Ligeværds sekretariat.

Debattens store emner blev den gode udslusning, overbygningsuddannelse, de unges valgmuligheder og økonomi.

Her følger et lille og ikke fyldestgørende uddrag af debatten. Bland dig gerne i debatten på Ligeværds LinkedIn- eller Facebook-side, hvor vi har delt artiklen.

Den gode udslusning

Esben Kullberg satte debatten i gang med et kort rids af, hvordan statistikken for udslusning og overgange ser ud:

”Vi skal have det langsigtede perspektiv. Lidt forenklet kan man sige, at nøgletallene for udslusning og overgange er 40/20/40. 40 % har eller får en førtidspension i forlængelse af STU. 20 % kommer i beskæftigelse eller ordinær uddannelse og de sidste 40 % overgår til en eller anden offentlig forsørgelse. Man kunne så håbe, at de får tilkendt et ressourceforløb, så de hjælpes videre mod et job. Men sandheden er, at kun 7 % kommer i ressourceforløb, så der er desværre rigeligt at tage fat på”.

Horisonten, hvor Paw Koch er forstander, arbejder de meget konkret med udslusning:

”Vi har lavet det, vi kalder ’Linje H’, som er en lige linje efter Horisonten. På Linje H prøver vi dels at få nogle på et ressourceforløb – det kan være svært nok. Når det er på plads, hjælper vi vores kommuner med at få de unge i beskæftigelse. Vi brancheafklarer dem og træner dem på arbejdspladsen. Når de er i arbejde og har været det i et stykke tid, fastholder vi dem der og måler på hvor mange timer, de kan arbejde, hvis de skal fastholde arbejdet på sigt. Sådan nogle projekter er der mange af, og det er nogle rigtig vigtige projekter, mener jeg. Om man så skulle forsøge at gøre noget mere systematiseret for at få de 40 % videre i uddannelse i forlængelse af STU, er et rigtig godt spørgsmål, som mange af os har bakset med i et stykke tid. Men lige nu hvor der ikke er noget og når de på jobcentret siger ’Det var da en flot STU, du har haft – det er gået rigtig godt, jeg kan desværre ikke bruge det til noget. Jeg starter lige forfra.’ –  så bliver de unge meget chokerede og det gør familierne også. Det problem står vi ofte med.”

Dermed kom jobcentrene også ind i debatten:

Karina Adsbøl (DF) tvivlede på, om medarbejderne på jobcentrene har den rette viden: ”Er vi sikre på, at dem, der sidder på jobcentret, er klædt godt nok på? STU’en handler jo også om, at man kan udvikle sine personlige kompetencer. Kan man lære tage bussen og lære at stå op om morgenen. Når man sidder i et jobcenter, burde man have den viden. Vi vil gerne være med til at kigge på, om der skal være en vejledning til jobcentrene eller andet.”

Esben: ”Problemet er, at vores jobsystem er ’one size fits all’, hvor man skal formidle sig selv og forhandle sin fremtid over et skrivebord. Det kan vores unge ikke. Der skal være et særligt spor til dem. De unge er jo kendt fra specialskoleforløb og STU – hvorfor skal det så være en overraskelse, når de kommer i jobcentret, at de skal have en særlig indsats. Det handler om at have hånd under dem og at nogen kan ledsage dem i systemet.”

Overbygning til STU

Dansk Folkepartis Karina Adsbøl inviterede også muligheden for en overbygning til STU’en i debatten:

”Vi skal have kigget på en overbygning. For et er, når man er færdig, hvad skal der så ske? Noget andet, jeg synes er vigtigt, er, at inden den unge kommer for langt hen i STU-forløbet, så skal man sammen med kommunen få lagt en plan for, hvad der fremadrettet skal ske. Jeg ser gerne, at vi får nogle bedre vejledninger i forhold til det her og får sikret os kvaliteten i uddannelsen.”

Venstres Anni Matthiesen mente til gengæld ikke, at en overbygning er vejen, man ska gå:

”Jeg er ikke der, hvor DF er, i forhold til at løse det med en overbygning på STU’en. Jeg vil gerne i stedet for arbejde med at bygge nogle flere broer. Hvor skal vi tage fat for at bygge flere broer? Jeg tror, at for de unge mennesker selv, så vil det for dem give mere mening, at de bliver hjulpet ind på de forskellige ungdomsuddannelser eller bliver hjulpet ind i en form for beskæftigelse. Der er gode eksempler på, at man allerede har bygget broer, men hvordan får vi broerne til at blive større og mere udbredte? Jeg er bange for, at hvis man bare får lavet en ny silo, så kommer man til at ekskludere nogle af de her unge mennesker. Jeg vil hellere have, at man gør det mere fleksibelt i det eksisterende frem for at bygge en ny silo og putte dem der i.”

Her bød Anders Ladegaard, formand for UU Danmark ind med, at ”broerne skal bygges i et andet ministerium end undervisningsministeriet – man skal tage fat på det i beskæftigelsesministeriet. Kigge på hvad er er det for nogle regler, vi sætter op. Give muligheder for dispensation i det ordinære system og så give nogle incitamenter og muligheder i beskæftigelsesdelen.”

De unges valgmuligheder og økonomi

Den unges frie valg blev også et emne i debatten. Undervejs i debatten blev det kædet sammen med hele uddannelsens finansiering. I den forbindelse bad Karina Adsbøl Julie Fabian fra Ligeværd komme med et bud på, hvordan politikerne kan være med til at sikre en bedre indsats på STU-området. Svaret lød:

 ”Lovgivningen fejler ikke noget. Problematikkerne ligger der, hvor man forvalter loven. Det kan hjælpe de unge, at man i højere grad kigger på retten til at få en uddannelse sammen med nogen, man kan spejle sig i. Nogen, man målgruppemæssigt passer med. Målgruppen er meget meget bred og det betyder, at hvis man placerer dem alle sammen på samme form for uddannelse med meget forskellige udfordringer, så får de meget svært ved at spejle sig i hinanden og udvikle deres sociale kompetencer. Hvis jeg kunne drømme, skulle Klagenævnet for Specialundervisning lave en sag, der fokuserede direkte på det. Det ville hjælpe i mange af de klagesager, jeg sidder med lige nu. Derudover skal man kigge på hvordan man kan være med til at sikre, at det frie valg i højere grad bliver en mulighed. Spørgsmålet er om man ikke der skal gå tilbage og kigge på finansieringen af uddannelsen. Det er ikke nok, at forældrene og den unge bliver hørt. Hvordan anvender man det, de siger, i vejledningen og visitationsbeslutningen. Jeg ser eksempler på, at forældrene oplever, at de har et rigtig godt samarbejde med deres UU-vejleder. De føler, at de går den rette vej sammen, og så kommer sagen for et visitationsudvalg og så ender man med noget andet. Jeg får et billede af, at de er sammen om at bage en æblekage og voila så står de med en chokoladekage. Hvordan kom man dertil?! Det er vanskeligt helt at sige, men hvis du spørger mig, så tror jeg, der kom en ingrediens i den her kage, der hed økonomi. Så man bliver nødt til at kigge på finansieringen.”

I snakken om finansiering og de unges valgmuligheder bød Anni Matthiesen (V) ind med en tanke om, at kommunerne i højere grad skal være forpligtet til at oplyse om, hvilke muligheder den unge har udover det kommunale tilbud. Og Karina Adsbøl (DF) kommenterede økonomien og kommunernes måder at anvende de penge, de får til STU via bloktilskuddet:

”Det kunne være rigtig fint at se, hvordan de her midler blev brugt i praksis. Vi ser jo i øjeblikket apropos Silkeborg (sagen om Maria), at man visiterer til egne STU-tilbud, og når jeg snakker kvalitetssikring, så betyder det, at man skal sikre, at det er den rette indsats. Det skal jo ikke være opbevaring, det skal jo virkelig være med til at udvikle den unges kompetencer, så derfor ser jeg gerne, at man får lavet nogle regnemodeller, hvor man siger, hvad koster det at investere i det her unge menneske frem for ikke at gøre det.”

Jens Joel bød ind med, at han er enig i, at regnemodeller er vigtige og fortalte, at regeringen netop har afsat 51 millioner til at forske i effekten af tidlige indsatser og fortsatte:

”Vi ved det godt, og det er derfor, at der her samfund har eksisteret i mange år, investeringer i mennesker betaler sig. Det handler ikke kun om, at de kommer i arbejde. Det handler også om, at de bliver sundere, får et bedre liv, bliver mindre ensomme – alle mulige ting som også gør, at vi sparer penge. Når vi skal battle med finansministeriet, er det klogt at have forsket i og vist, at det rent faktisk kan svare sig.”

Esben: ”Problemet er, at vi står med den tænkning i kommunerne, som handler om at lave stordriftsfordele. Hvis man får én mere ind i det kommunale tilbud og blot udvider gruppen af unge, så koster det faktisk ikke ret meget. Det er enormt kortsigtet. Men vi kan dokumentere, at mange af de uddannelsessteder, der er her i salen i dag, har en høj succesrate. Hvad enten det drejer sig om at få dem videre i fornuftige tilbud med en førtidspension eller i en eller anden form for beskæftigelse, så er de gode til det.”

Lad os håbe, at debatten på Årskonferencen og det kommende møde om STU, som ministeren indkalder partierne til inden årets udgang, drejer STU’en ind på en vej, der fører hen til den enkelte unges behov og drejer langt uden om stordriftsfordele.

Vi takker paneldeltagerne for deres engagement og salen for de mange input og spørgsmål. Vi glæder os til at se, hvad politikernes engagement fører til af forbedringer på STU-området. Vi følger udviklingen tæt.

Debatten fortsætter på Facebook og LinkedIn

Bland dig gerne i debatten med dine erfaringer på Ligeværds Facebook- eller LinkedIn-side, hvor vi har delt artiklen.

Gå til Ligeværds Facebook-side

Gå til Ligeværds LinkedIn-side

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse