Kommuner sjusker med afgørelserne om STU

Klagenævnet for specialundervisning påpeger, at flere kommuner ikke har en ordentlig forvaltningspraksis, når de giver afslag på de unges ønsker om STU tilbud.

”Langt de fleste henvendelser, vi får i vores telefonrådgivning, handler om unge, der ikke får det STU-tilbud, de gerne vi have”, siger Julie Fabian, socialfaglig konsulent i Ligeværd. ”Der er fortsat mange unge, som ikke får mulighed for at vælge det sted, de helst vi tage deres STU forløb”. 5 ud af 10 henvendelser i Ligelinie (Ligeværds frivilligrådgivning) kommer fra forældre, der ikke synes, at kommunen lytter til deres og den unges ønsker, når de beslutter, hvor den unge skal tage sin STU. Julie Fabian fortsætter ”I mange af de sager jeg ser igennem, når jeg støtter familierne i at udforme en klage, er der en tendens til, at afslaget ikke indeholder en begrundelse”.

Det har Klagenævnet for specialundervisning også lagt mærke til. I den årsrapport fra klagenævnet, der netop er blevet offentliggjort, skriver man: ”I nogle tilfælde har kommunen ikke begrundet valget af uddannelsessted i afgørelsen, og den unge eller partsrepræsentanten er uforstående overfor kommunens afslag på den unges ønske om STU-uddannelsessted. Det fremgår af kapitel 5 i vejledning om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at hvis uddannelsestilbuddet er et andet end det, den unge selv har ønsket, er der tale om en forvaltningsafgørelse, som skal begrundes.”

Kommunerne SKAL begrunde
Julie Fabian indrømmer, at det er lidt svært at forstå, hvad klagenævnet i virkeligheden siger: ”I et helt almindeligt sprog betyder det, at hvis kommunen træffer en afgørelse om, hvor den unge kan tage sit STU forløb, som er i modstrid mod den unges og forældrenes ønske, så SKAL kommunen begrunde, hvorfor de ikke giver det ønskede tilbud. Og det sker stort set ALDRIG i de afgørelser, jeg får at se”, siger Julie Fabian med henvisning til de mange henvendelser, hun får i Ligeværds rådgivningstjeneste, Ligelinje. I de fleste sager begrunder kommunen hvorfor de henviser til det tilbud, de har valgt, og altså ikke, hvorfor de giver afslag på det familien og de unge ønsker.

Reglerne om begrundelse er et af de bedste våben, borgeren har overfor myndigheden
Ligeværd er sikker på, at specialklagenævnets fokus på den manglende begrundelse kan danne grundlag for, at flere unge med særlige behov får den uddannelse, de drømmer om. En begrundelse skal altid indeholde en kort redegørelse af de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Uden en ordentlig begrundelse er det næsten umuligt at gribe fat i hvilken del af sagsbehandlerens arbejde, man ikke er enig i. En god begrundelse er derfor borgernes bedste udgangspunkt for at lave en relevant klage og derigennem modtage den uddannelse, man drømmer om. I dag er der mange kommuner og sagsbehandlere, der sjusker med begrundelserne. Desværre! For reglerne om begrundelse er et af de bedste våben, borgeren har overfor myndigheden.

Valgmuligheder giver bedre STU
Ligeværd.online har tidligere skrevet om konsekvenserne af, at kommunerne ikke lytter til de unge og deres forældre. Oftest resulterer det i, at den unge ikke kommer i gang med et STU forløb, eller at den unge stopper sit forløb før tid og falder fra uden, at der gives andre tilbud i stedet for.

Den nye benchmark analyse, Epinion lige har udarbejdet, og som ministeriet selv har betalt, peger også på, at det giver bedre STU forløb med mindre frafald, når den unge og forældre inddrages i indslusningen og der gives valgmuligheder i forhold til, hvor den unge kan tage sin STU. I rapporten skriver Epinion: ”De primære fund i forbindelse med indslusningsprocessen er, at når der bliver skabt det rette match mellem elev og STU-institution, kan det have en positiv betydning for frafaldet. Det kommer særligt til udtryk ved, at der i de kommuner, hvor forældre oplever at blive inddraget i tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet, får information om STU via besøg på skolen og oplever at STU-forløbet passer til elevens behov og ønsker, er et lavere negativt frafald. Hvorvidt forældrene oplever, at STU-forløbet passer til elevens behov og ønsker, har også en positiv sammenhæng med udslusningen i kommunen”.

Opfordring: Sæt klarere rammer for kommunerne
”Man må jo håbe, at ministeriet læser deres egen rapport”, siger Esben Kullberg med et skævt smil og fortsætter: ”Der er efter vores opfattelse behov for, at der sættes tydeligere rammer for, hvordan kommunerne inddrager den unge og forældrene i beslutningsprocessen. Vi oplever, at der er god opbakning fra folketingspolitikerne til, at de unge får bedre muligheder for at vælge deres STU sted. Men det kniber mildt sagt i kommunernes visitationsudvalg. Hvis vi skal ændre på det helt urimelige forhold og skabe ligeværd i valg af uddannelse for unge med særlige behov, så må Folketingets politikere og ministeren sætte nogle klarere rammer for kommunerne, så de ikke blot kan bestemme uddannelsessted hen over hovedet på den unge men bliver forpligtet til at give den unge et passende antal valgmuligheder” opfordrer Esben Kullberg.