STU : Retssikkerhed
I slutningen af september 2017 kom Undervisningsministeriets evalueringsrapport af STU´en. Den rejser kritik af kommunernes forvaltning af loven. I særlig grad af kommunernes visitation til STU.
Tekst: Julie Fabian Foto: Peter Christensen
Ligeværd mener, at det nu er tid til at rette fokus mod retssikkerheden for børn, unge og voksne med særlige behov. Retten til at blive inddraget, retten til en ordentlig proces og retten til selv at vælge uddannelse.
Evalueringsrapport viser, at flere kommuner har en sammenblanding af roller omkring visitationen til uddannelsen. I nogle kommuner sidder lederen af det kommunale STU-tilbud med i visitationsudvalget.
Ligeværd har undersøgt det forhold nærmere og har anmodet alle 98 kommuner om data vedrørende deres visitationsudvalg og processer omkring behandling indstillinger til udvalget. Data der, som evalueringsrapporten, giver et billede af, at flere ledere fra det kommunale STU-tilbud sidder med i visitationsudvalget.
Det skaber, ifølge rapporten, nogle habilitetsproblemer i forhold til, at visitationsudvalgsmedlemmerne på den måde kan visitere til eget tilbud.
Evalueringen finder endvidere, at eleverne i godt en tredjedel af kommunerne ikke får mulighed for at vælge mellem forskellige STU-udbydere. Og når den unge tilbydes én institution, er det oftest en kommunal institution.
Ligeværds indsamlede data understøtter desværre det billede, da flere af kommunerne oplyser, at deres visitationsudvalg arbejder ud fra det udgangspunkt, at de henviser til det kommunale tilbud.
De unges retssikkerhed skal i fokus
Retssikkerhed er et princip, som betyder, at borgeren kan forvente, at en række hensyn og garantier opfyldes i deres møde med kommunen. Kommunen skal altså anvende fremgangsmåder, som kan sikre den enkelte borger, at der træffes den rette afgørelse i forhold til ham eller hende.
Hvordan det skal gøres kan man bl.a. finde i Retssikkerhedslovens § 4 – dialogprincippet:
”Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte muligheden”.
Hermed fastsættes en pligt for kommunen til at sikre, at eksempelvis unge med særlige behov bliver inddraget i beslutningsprocessen.
Ligeværd har desværre ofte kontakt med forældre og pårørende til børn, unge og voksne med særlige behov, som har oplevet at reglerne i Retssikkerhedslovens § 4 ikke er blevet opfyldt. De giver beskrivelser af sagsforløb, der er mere lukkede og ensidige, end hvis reglerne var blevet fulgt. De beskriver sager som har fået et forkert udfald, da sagsbehandleren ikke har overholdt de formelle regler for sagsbehandlingen – eksempelvis helhedsvurdering og manglende partshøring.
Hertil kommer beskrivelser af ydmygelse, magtesløshed og manglende forståelse fra sagsbehandlerens side for de udfordringer, der er forbundet med at have et barn med særlige behov samt det støttebehov, der er nødvendigt at tilgodese i den enkeltes sag.
Fra ung til voksen
I vejledningen til retssikkerhedsloven står der:
”Medindflydelse i form af en god dialog og en åben og gennemskuelig beslutningsproces har betydning for, at borgeren kan føle sig tryg ved resultatet”.
I dag er kommunen indrettet, så forskellige typer problemer forvaltes i forskellige forvaltningsenheder. Denne udfordring er i særlig grad noget der bliver tydeligt med overgangen til det 18 år. De må her erfare, at der ikke er en forvaltning, der kan rumme hele deres livssituation, og de unge og dennes forældre ender med at blive sendt fra den ene forvaltningsenhed til den anden.
Grundet deres kognitive udfordringer kan det, særligt for unge med særlige behov, være vanskeligt, at gennemskue beslutningsprocessen i forvaltningen.
Det kan medføre, at de ikke modtager den rette hjælp. Ligeværd ser det ofte ske, når den unge skal begynde på STU, da det ikke er den samme forvaltning, der tilkender STU tilbuddet og bodelen.
Hent inspiration i lov om rehabiliteringsteam
Med Retssikkerhedslovens § 4 er det vigtigt at bemærke, at der ikke blot er krav om de unge skal høres. Det er også et krav, at rammerne for sagsbehandlingen skal være tilrettelagt, så det er muligt.
Ligeværd håber, at evaluerngen af STU´en giver politikerne lejlighed til at stramme op omkring visitationsudvalgenes sammensætning, samt forvaltningen af processen.
Ligeværd mener politikerne med fordel kan skele til ”Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen” § 10, som fastsætter rammer for kommunernes organisering af rehabiliteringsteam.
Med den er der fastsat rammer for sammensætningen af et rehabiliteringsteam, og det fastsætter at borgeren og borgerens sagsbehandler skal deltage, når sagen behandles. Omsat til STU´en vil det betyde, at den unge og den unges UU-vejleder skal deltage når visitationsudvalget beslutter, hvilken uddannelse den unge skal gå på.
