21’eren er et lille tæt miljø i et STU- og botilbud midt i Vordingborg. Ligeværd mødte eleverne Signe, Alexandra og Thomas og fik også en god snak med forstander Lars Bundgaard. 

Tekst og foto: Peter Christensen 

– Vi skal lære, hvordan det er at blive voksne. Betale husleje, lave med, gøre rent, stå op og møde til tiden og passe på sine ting, siger Alexandra, der er fra Stevns og startede sin STU på 21’eren i august. 

Snakken finder sted på Goldschmidtsvej 22 i en stor rød villa, som huser 5 elever og undervisningslokaler. Bænket omkring bordet er forstander Lars Bundgaard og vejleder Pernille Thøgersen, som begge holder sig i baggrunden og lader de tre elever, 20-årige Signe Vestergaard, 18-årige Alexandra Lund og 18-årige Thomas Højholt, om at føre ordet og fortælle med deres ord, hvordan de oplever livet og hverdagen på 21’eren.

– Vi har hver vores værelse. Det er rigtig godt. Vi hjælper hinanden med rengøring af vores fælles rum –  badeværelse, køkken og opholdstuen her. Vi har hver vores rengøringsdag og område, forklarer Signe Vestergaard. 

Tonen imellem de tre er varm, hensynsfuld og venskabelig. Og det er dét, der præger huset, en venskabelig og hyggelig – næsten familiær – atmosfære. På vej op ad trappen til fællesrummet bliver man da også mødt af noget så ærkedansk og familiært som en række ophængte julesokker med navne, der venter på at få puttet indhold i sig. Renlivet julehygge som den finder sted i tusindvis af danske hjem. 

– Om mandagen har vi undervisning om formiddagen, hvor vi også kan arbejde med vores egne projekter og opgaver, hvis bare det er fagligt. Om eftermiddagen har vi motion, forsætter Signe. 

Presset af kommunerne 

10 husnumre længere nede af vejen ligger 21’erens kontorer. En halv time inden mødet med eleverne forklarer Lars Bundgaard over en kop kaffe, hvad 21’eren er og hvad de tilbyder. 21’eren er et lille nært miljø med alt hvad det indebærer af muligheder. 

– Eleverne bor hos os, og vi kan følge den enkelte elevs dagsform. De møder de samme voksne hver dag, og vi er godt gearet til at kunne arbejde helhedsorienteret. Hvordan fungerer de i undervisning, hvordan fungerer de i arbejde og hvordan fungerer de i fritiden og socialt – og ikke mindst hvad har de brug for. Vi kommer rundt om og ind under huden på hver elev, forklarer Lars Bundgaard. 

– De bor hos os, og det bliver den enkelte elevs dagsorden og udfordringer der fokus på. Det er godt for deres selvstændiggørelse. De skal jo lære at mestre deres liv som voksne med alle de pligter, der følger med.  

21’erens elever kommer fra fem forskellige kommuner. Lige i nedslaget på denne dag i december har stedet 11 elever, hvoraf de syv bor på institutionen. 21’eren omfatter et botræningshus, hvor vi senere møder Signe, Alexandra og Thomas, 2 lejligheder og et hus til botræning for dagelever. 21’eren har det seneste år været noget klemt af den kommunale praksis, hvor tendensen er at sende eleverne i kommunernes eget STU tilbud, men optimismen er ikke truet i bund. 

Alexandra

– Det var fint i cafeen. Man lærte at passe kassen, gøre rent og betjene kunderne, og det var gode arbejdskammerater, fortæller Alexandra. 

Thomas 

– Jeg er i praktik i REMA 1000. Jeg sætter varer på plads, nogle gange snakker jeg også med kunderne, og passer området uden for butikken. Jeg er glad for min praktik og mine arbejdskollegaer, siger Thomas. 

– Vi er fortrøstningsfulde i forhold til kommende elever efter visitationssamtaler og god kontakt med UU vejledere, siger Lars Bundgaard. 

Praktik vægtes højt 

21’eren har almenundervisning med dansk og matematik og samfundsforståelse med emner som ”Dig, mig og fællesskabet”, men institutionen har ikke selvstændige værkstedsaktiviteter. I stedet bliver alle elever, som en del af deres STU forløb, sendt i praktik i ordinære virksomheder i Vordingborg. 

Virksomhederne kan ikke ringe og ”bestille” en ung. Praktikstederne findes og godkendes af 21’erens praktikkonsulent. Med udgangspunkt i eleven screener hun en virksomhed for at se, om virksomhedens tilgang og elevens ønsker matcher hinanden. Praktikkens forløb følges jævnligt op med besøg på virksomheden. 

– Vi benytter praktiksteder, så de unge lærer at begå sig på en arbejdsplads. Praktikken handler ikke om at levere gratis arbejdskraft. Praktikstedet investerer selvfølgelig tid i den unge men over sigt er det til virksomhedens fordel, forklarer Lars Bundgaard. 

– Så længe vi kan se at den unge og virksomheden er glade, og hvis vores praktikkonsulent kan se en udvikling for den unge, så fortsætter vi forløbet. Hvis der ingen udvikling er, stopper vi forløbet og finder et andet praktiksted. Vi har efterhånden oparbejdet et ret stort netværk af virksomheder. 

Eksempler på praktiksteder butik, kantine, cafe, børnehave eller dyrehandel. 

Praktik og fremtid 

– Jeg er i praktik i REMA 1000. Jeg sætter varer på plads, nogle gange snakker jeg også med kunderne, og passer området uden for butikken. Holder det rent, så det er rart at komme til butikken. Jeg er glad for min praktik og mine arbejdskollegaer, fortæller Thomas. 

– Jeg vil gerne arbejde i butik og bo med en kæreste, fortæller han, der er ved at spare sammen til et kørekort. 

Thomas er lidt stille og mindre snakkende i starten end de to piger, men han får alligevel talt sig varmere, da talen pludselig kommer ind på fodbold. Han er stolt FCK fan, men har en ”sideforretning” kørende som fan af Juventus, Barcelona, Dortmund og Liverpool. Han spiller selv fodbold i Vordingborg Handicapidræt og tager med jævne mellemrum alene til København for at se FCK. Når han skal slappe af på værelset er det med sin Playstation 4 og et godt gæt er at FIFA ryger i maskinen en hel del gange. 

Alexandra bygger med LEGO når hun er ved at blive stresset. Det er godt for at få hendes hjerne til at falde til ro, fortæller hun. Byggeriet med de farverige klodser har nu grebet mere om sig, så det også omfatter Signe og en anden af husets beboere, Christence. En hyggelig fælles interesse. 

Signe har været i Praktik i Dagli’Brugsen men er nu startet i Matas. 

– Det var fint i Brugsen men jeg kan godt lide hårting og sminke og den slags, fortæller hun. 

Signe ved endnu ikke hvad hun kunne tænke sig at arbejde med efter opholdet på 21’eren, men hun er klar i talen, når det gælder andre ting. 

– Jeg vil gerne bo i et opgangsfællesskab, hvor man har sin egen lejlighed, men der også er et fællesskab med aktiviteter sammen, så man både kan være sig selv og sammen med andre. 

Alexandra har i begyndelsen af sit STU-forløb været i praktik i den lokale Røde Kors Café. Her arbejdede hun sammen med de frivillige medarbejdere og fik nogle gode arbejdserfaringer.  

Alexandra er nu i praktik i en privat dagpleje. 

– Det var fint i cafeen. Man lærte at passe kassen, gøre rent og betjene kunderne, og det var gode arbejdskammerater, fortæller Alexandra. 

– Men jeg interesserer mig for børn, og jeg vil rigtig gerne arbejde med børn, når jeg er færdig med min STU. Og så vil jeg gerne bo sammen med Emil, min kæreste. 

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse