Velbesøgt inklusionskonference

Inklusionskonferencen i Aalborg, den sidste i rækken af konferencer støttet af TRYG Fonden, var velbesøgt og præget af en god og engageret debat. 

Sidste konference i rækken af Inklusionskonferencer blev afholdt i Huset i Hasserisgade i Aalborg tirsdag den 28. oktober. I konferencen deltog forældre til børn og unge i målgruppen, flere af Ligeværds skoler og uddannelsessteder, studerende fra UCN, UU-vejledere og andre med interesse for at diskutere inklusion – alt i alt lige omkring 70 mennesker. 

Ligeværd Aalborg Nords formand, Bent Flyvholm, indledte konferencen, og så gik det slag i slag med indlæg fra de fire paneldeltagere og efterfølgende debat. I Panelet sad chefkonsulent Leo Komischke–Konnerup, UC Syddanmark, skolechef Jacob Ryttergaard, direktør Inge Steen Møller, Huset Venture og formand for arbejdsmarkedspolitisk udvalg i Dansk Handicap Forbund samt sekretariatsleder Esben Kullberg, Ligeværd. 

Aftenens debat blev styret, med kyndig hånd, af Roland Nielsen, der er projektleder på Slotscafeen i Dronninglund. Nedenstående er et kort resume paneldeltagernes oplæg.   

Chefkonsulent og Phd-stipendiat, Leo Konnerup, UC Syddanmark 

Leo Komischke-Konnerup satte med sit oplæg fokus på pædagogisk ansvarlig inklusion. Alle taler om det, men ingen ved i virkeligheden helt hvad det er. Det er meningsløst at diskutere for eller imod inklusion, det væsentlige er, hvorvidt man reelt kan skabe mulighed for inklusion. I forbindelse med forskningsprojektet ”God Uddannelse til Alle Unge” har empirien vist, at en stor del af de unge projektet handler om, har et fælles pædagogisk handicap – nemlig at de, i skolen, har lært at ikke kan lære, de har lært, at de ikke hører til, og det forfølger dem. De har lært at de er DUMME.  

Pædagogik i moderniteten er inkluderende – men eksklusion KAN være udtryk for pædagogisk ansvarlighed, idet der er ting, der nødvendigvis må læres i beskyttede rum, og ikke nødvendigvis i det åbne rum i ”Livets Skole”.  

Politisk er lærere og pædagogers pædagogiske professionalisme sat i skammekrogen. Men ikke desto mindre: Følelsen af at høre til og have venner er fundamental, og for at inklusion skal lykkes er det bydende nødvendigt, at det sociale element kommer tilbage til skolen. Det er nødvendigt, at lærere og pædagoger er menneskelige personer og ikke kommunalt ansatte eksperter i effektiv undervisning.  De skal have pædagogisk frihed til at skønne og eksperimentere, de må ikke give op, men skal forstå at undervisning er gådefuld og usynlig samt at læringsprocessen har sit eget tempo for den enkelte elev. 

Vi, samfundet, må anerkende, at læring har sin egen tid. 

Skolechef i Aalborg Kommune, Jacob Ryttergaard  

Skolereformen skal understøtte udviklingen til et godt liv i et godt samfund. Det var Jacob Ryttergårds udgangspunkt. Skolen består ikke kun af klasser med af mangfoldige lærings-fælleskaber. Det er væsentligt, at skolen ikke stigmatiserer, men har fokus på, hvordan det enkelte barn lige nøjagtig hjælpes i sin nærmeste udviklingszone. Skolereformen giver mere tid til undervisning og bedre mulighed for variation af læringsrummene, og givetvis også bedre mulighed for at omsætte teori til praksis. Tilstedeværelsen af forskellige faggrupper i undervisningen betyder, at f.eks. pædagoger og lærere skal ”spille sammen”. Læringssamtaler mellem elev og lærer skabe øget trivsel, fordi der kommer fokus på, hvor eleven er i sin læreproces, hvilke mål eleven arbejder hen imod – den viden kan bruges af læreren, og samtidig skabe tryghed og klarhed for den enkelte elev.  

I skolereformen ligger et klart signal om, at elever på specialområdet har samme krav på undervisningstid som alle andre børn i skolen.  

Direktør for Huset Venture, Inge Steen Møller: 

Som direktør for en af Nordjyllands ca. 20 socialøkonomisk virksomhed er Inge Steen Møller dedikeret for det rummelige arbejdsmarked, og hun tog naturligt udgangspunkt i ”hvor rummelig er det rummelige arbejdsmarked”. 

Det kræver mere end ord at inkludere. Virksomheder stiller store krav til arbejdskraftens omstillingsparathed, følgelig er det lettest at ansætte ”100%-medarbejdere”. Mange virksomheder har ikke råd til at vise samfundssind i forhold til svagere arbejdskraft, men der er ingen tvivl om, at det at have en arbejdsidentitet, at have noget at stå op til, forøger livskvaliteten for de mennesker der er berørt. 

Succesraten i forhold til at ansætte mennesker med handicap i en virksomhed er i høj grad afhængig af, at der er ildsjæle i virksomheden, der brænder for at inkludere. Desværre er tesen i øjeblikket, at enhver er sin egen lykkes smed, en tendens der også gør sig gældende i virksomhederne.  Der er givetvis for lidt kendskab til de kompenserende muligheder for handicappede ude i virksomhederne, idet det også er vanskeligere for veluddannede handicappede at få et job end det er for almindeligt fungerende.  

Sekretariatsleder på LL, Esben Kullberg 

Grundlæggende arbejder Ligeværd med at skabe lige og ligeværdige vilkår for børn og unge med særlige behov, men det afgørende er ikke ordet inklusion. Det afgørende er, at vi tænker lige og inkluderende vilkår ind i vores måde at drive skole på og drive pædagogik på. Inklusion rummer både idealisme, en holdning til og et princip om at inddrage alle, og en tilpasning af den konkrete praksis i skolen. Gruppen af unge har brug for helhedsorienterede indsatser. Det er afgørende for deres muligheder for inklusion og udvikling. Inklusionens succes er noget vi er fælles om at definere, vi skal hjælpes ad. Det er vigtigt, at de unge aflærer: ”at jeg ikke kan lære”. 

Der er mange spørgsmål: Hvordan er det at være et barn med et særligt behov? Hvordan er det at være forældre til et barn med et særligt behov? Vi skal tage livtag med de holdninger, vi har til vores folkeskole – tror vi stadig på, at den er for alle? De unge med særlige behov, hvad er det for nogen? 

Det giver ingen mening at rubricere eleverne i diagnosekasser. Det er nødvendigt at dykke længere ned, og de unge har et væld af belastninger indlæringsmæssigt, mentalt, personligt og socialt. Der er ikke tale om reel inklusion, hvis den stopper når klokken ringer ud for den dag: Hvordan med inklusion efter skolen? Hvem holder hånden i ryggen på forældrene og børnene i fritiden? 

Punchlines fra debatten 

• Hvis inklusion skal lykkes, skal det også ske, i det voksne liv – egen lejlighed og egen ensomhed. 
• Det er en folkelig diskussion at inkludere. De voksne er usynlige. 
• Elever på tålt ophold i andre klasser. 
• Har vi de rigtige politikere? Har de overhovedet forstået hele situationen? Det handler jo ikke bare om at lave en ”skemaskole”. 
• Menneskelig nærhed og nærvær er det, der rykker for de unge. 
• Skolen skal bekræfte staten – i et moderne system er staten til for skolen og ikke omvendt. 
• Skolen skal løse alle samfundets problemer. Skolen er iført en spændetrøje. 
• For at være pædagogisk kompetent skal man have et dobbelt blik – at man opfatter det menneske man står over ikke blot er elev, men også menneske – veksle mellem nærhed og distance. 
• Man skal vægte pædagogisk forståelse, lære eksperimenterende. Vi vil have en skole, hvor der ikke er fejl, men det er en basal erfaring, at det er muligt at fejle.