Silotænkning står i vejen for nyt erhvervsrettet kostskoletilbud til udfordrede og skoletrætte unge. Den snævre økonomiske styring glemmer det enkelte menneske og forpasser muligheden for at satse på det tilbud, som giver mest perspektiv og mening for den unge frem for hvad kommunen tror, der er billigst her og nu. Konsekvensen er, at den unge bliver tabt, fordi han eller hun ikke får det rette motiverende miljø til at udvikle sig i.

Af Casper Nellemann, forstander på Vittrup Fri Fagskole

Peter er 18 år og har en GUA diagnose – en udviklingsforstyrrelse, der kan give vanskeligheder med socialt samvær. Det har resulteret i et nederlag i hans skolegang. Da Peter i sommeren 2018 startede på Vittrup Fri Fagskole, oplevede han et miljøskifte og en skolegang, han ikke før har oplevet. Han oplevede at blive anerkendt for sine praktiske potentialer, samtidig med at det sociale samvær trænes døgnet rundt i trygge rammer.

Peter kommer hurtigt til at trives på skolen og efter kort tid får Peter mod på at komme i erhvervspraktik, og allerede efter et halvt år, lykkedes det for Peter at komme i gang med chaufføruddannelsen og flytte i egen lejlighed.

Sådanne succeshistorier er ikke sjældne på de frie fagskoler, der som erhvervsrettede kostskoler kan give helhedsorienteret undervisning kombineret med værkstedsundervisning og erhvervspraktik. Men der er behov for flere af denne type succeshistorier.

Men hvad skal der til for at lykkes?
I 2017 startede jeg som forstander på Vittrup FF. Skolen var helt ny, uden personale eller elever. Men visionen var klar: At udfordrede skoletrætte unge sikres en plads på fremtidens arbejdsmarked ved at komme i uddannelse eller job. Midlerne var en praktisk og erhvervsrettet fri fagskole, som kombinerer kostskolelivet med praktisk og erhvervsrettet undervisning, som tapper ind i de unges praktiskfaglige potentialer i stedet for den traditionelle klasseundervisning, som har givet dem nederlag på nederlag.

Fra alle sider blev tiltaget modtaget med begejstring, både fra lokalsamfundet, nordjyske kommuner, uddannelsesvejledere – og ikke mindst erhvervslivet. Alle var vi enige om, at her kunne vi for alvor gøre en forskel for de sårbare unge.

Vi har i dette skoleår haft 26 elever og af dem er 14 stoppet og 70 % startet på uddannelse, job eller anden kompetencegivende aktivitet.

Vi er stolte af de resultater, og af de øvrige elever er alle i en positiv udvikling i forhold til afklaring og uddannelsesparathed. Desværre er vi grundet manglende visitering, for langt fra de 24 årselever, vi skal have i gennemsnit for at opnå statsstøtte. Dermed er fremtiden for Vittrup Fri Fagskole stadig usikker.

Hvis man som 18-årig ikke er i job, giver vores samfund økonomisk støtte. Det er SU, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller andre former for ydelse. Med støtten har kommunen mulighed for at give en ydelse, hvormed den unge kan snuse til forskellige uddannelser. Problemet er, at unge på frie fagskoler ikke er berettiget til disse ydelser, og derfor er meget svært at gennemføre et skoleår, uden indkomst.

Det er efter min mening forkert, at den måde vi indretter vores offentlige ydelser på, fastholder unge i et snævert fokus på enten job eller de ordinære ungdomsuddannelser. Det et er ikke alle unge, som passer ind i kasserne. Ofte får jeg svaret, at de unge kan søge et fritidsjob, og det er sikkert også en mulighed, for andre målgrupper end vores, som ofte ikke har ressourcerne til at passe et job. Tit får vi elever, som ikke har været i skolesystemet eller arbejdsmarkedet i flere år. Deres tid er ofte blevet fordrevet med uhensigtsmæssig påvirkning i deres lokale miljø, og det gør ikke den opgave, vi påtager os mindre.

Der findes desværre alt for mange unge, som har lidt et utal af personlige, faglige og sociale knæk, og måske har de forældre som ikke kan støtte den unge med mere økonomi. For mange af dem ville en fri fagskole uden tvivl kunne hjælpe dem på rette vej, hvis de fik muligheden.

Konsekvensen er, at mange unge i praksis vil have en tendens til at blive fastholdt i et system, der ikke giver dem muligheden for det positive miljøskifte, som fx et ophold på en fri fagskole eller evt. en højskole ville kunne tilbyde.

Hvad er en fri fagskole?
En fri fagskole er en internatskole (kostskole), som skal indeholde 1/3 praktisk gøremålsundervisning, og en del erhvervspraktik. Ud over disse krav skal vi opfylde undervisningsministeriet krav om, at eleverne modtager undervisning i forhold til demokratisk dannelse, folkeoplysning og livsoplysning. Eleverne skal have gennemført 9 års skolegang. En fri fagskole hører hjemme under højskoleloven, som giver mulighed for at skoler kan få statsstøtte til blandt andet at have små hold i klasserne. I praksis betyder det at en fri fagskole skal godkendes af undervisningsministeriet og er underlagt tilsyn.

Hvorfor er det så svært at starte en ny fri fagskole?
Det er en udfordring at starte en fri fagskole og den udfordring har jeg med glæde taget op. Det er dog en stor frustration, når alle de professionelle samarbejdspartnere er enige om, at det er en rigtig god ide, vi har fået, at kommuner så ikke bruger tilbuddet, når det kommer til stykket. Kompleksiteten opstår ofte, når vi skal have økonomi på banen, for selvom ugeprisen svarer til et efterskoleophold, er det svært for forældrene til vores elever at betale for opholdet. Specielt når ikke den unge har mulighed for selv at spæde til. Derfor ender regningen ofte hos kommunen.

Det er ofte her, vi støder på modstand, for mange kommuner sender ikke deres unge i tilbud udenfor kommunegrænsen. Grundene til dette, kan jeg kun gætte på, men er det fair for den enkelte elev, og er det forståelsen af det fri uddannelsesvalg?

Det mener jeg ikke, der er!

Hvad kan der gøres?
Silotænkning, kassetænkning, økonomiske styring, kært barn har mange navne, men løsningen, som jeg ser det, skal findes ved at fokusere mere på det enkelte menneske, tænke mere på den lange bane og satse på det tilbud, som giver mest perspektiv og mening for den unge frem for hvad der er billigst her og nu, eller hvilket tilbud vi har i kommunen.

Ofte giver det god mening for den unge at komme lidt hjemmefra – måske væk fra et miljø som ikke er sundt, eller bare det at få en ny chance på en ny skole.

Hvorfor en løsning?
Arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft, og vi har her en mulighed for at opkvalificere og afklare en stor gruppe mennesker, som ellers har meget svært ved at komme rigtig i gang. Mange af vores elever har tidligere været i gang med forskellige uddannelser og projekter, men de færreste har modtaget den 360 graders støtte, som vi i Vittrup har mulighed for at give, hele døgnet.

På Vittrup Fri Fagskole tror vi på, at ideen med en fri fagskole, er et holdbart valg og vi oplever også voksende interesse fra vores hjemkommune og nærmeste kommuner. Men vi oplever også direkte blacklister og det økonomiske pres, rådgivere er under i mange kommuner.

Derfor er mit håb, at jeg med dette lille pip kan skubbe lidt til det ”mindset” mange kommuner har på den opgave, der er med denne gruppe mennesker. Jeg håber, vi kan starte en debat om, hvordan vi bedst hjælper de udsatte unge.

Rådgivning

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse