Ligeværd følger etableringen af FGU og evalueringen af STU tæt. Det er en hjertesag for Ligeværd at sikre, at de unge ikke bliver ofre for kommunal kassetænkning og presset ind i forløb, der er billigere end STU, men som de unge ikke magter.
I den anledning har Lederforum i Ligeværd Fagligt Forum skrevet et åbent brev til undervisningsordførerne for Folketingets partier. Læs brevet her:
Kære undervisningsordførere
Hjælp os med at sikre, at unge i gråzonen mellem STU og FGU ikke bliver kastebolde mellem uddannelsestilbud.
Vi ved, I er i gang med lægge sidste hånd på FGU’en. Men her i den sidste fase er der behov for, at I sikrer, at den nye uddannelse faktisk kan indfri de ambitiøse intentioner og ikke får utilsigtede bivirkninger.
Vi beder jer derfor holde øje med de dynamikker, der kan opstå mellem FGU og STU. Og sikre, at unge med særlige behov ikke bliver gidsler i kommunal kassetænkning, hvor de bliver presset ind i uddannelsestilbud, fordi de er billige eller rummer refusionsmuligheder.
Flere af jer har beroliget os med, at STU’en jo ikke er omfattet af den nye FGU-lov. Men vi bliver alligevel nødt til at sige til jer, at selvom det måske nok forholder sig sådan i lovteksterne, så viser virkeligheden noget andet.
Loven skal sikre samarbejde mellem STU og FGU
Samarbejdet mellem FGU’en og STU’en skal sikres i lovgivningen. FGU’en kommer til at rumme mange unge, som har brug for fleksible, relationsbårne og overskuelige tilbud. De kan ikke nødvendigvis indgå i et miljø med flere hundrede elever og lærere, fordi de har brug for overskuelige og strukturerede rammer.
STU-evalueringen viser, at mange af de mindre selvejende uddannelsessteder har udviklet metoder og pædagogik, der udvikler de unges kompetencer. Evalueringen siger også, at netop disse uddannelsessteder lykkes rigtig godt med at få unge på kanten af arbejdsmarkedet videre i beskæftigelse efter uddannelsen. Denne særlige viden skal kunne bruges ind i FGU’en. Derfor er det vigtigt, at loven sikrer, at der kan laves samarbejder mellem institutionstyper, så den omfattende specialviden, særlige mindset og unikke faciliteter, der er udviklet hos særlige STU-udbydere gennem de seneste 10 år, kan sættes i spil for alle de mange andre unge, der visiteres til FGU.
Loven om FGU forstærker ’skraldespandstænkningen’ i STU’en.
Vi mener, at lovteksten opfordrer til, at kommunerne gambler med unges trivsel og fremtidsmuligheder, når den skriver, at STU’en kan tilbydes unge, der ikke er lykkes med FGU selv efter to forsøg. På den måde risikerer STU’en at blive FGU’ens ’skraldespand’, hvor unge skal være en fiasko på FGU for at få tilbudt STU.
Den tænkning lever allerede i STU-loven, der definerer målgruppen ”negativt”, nemlig som unge, der ikke er i stand til at gennemføre et andet uddannelsesforløb. Formuleringen i FGU loven forstærker den tænkning.
Loven skal formuleres, så man sikrer, at STU kommer før FGU. Hvis der er tvivl om, at den unge skal visiteres til den ene eller den anden uddannelse, skal man sørge for, at den unge ikke risikerer at blive udsat for en unødvendig uddannelsesmæssig fiasko. Unge med særlige behov har brug for, at der er en tydelig udviklingsvej. Når de udvikler deres kompetencer og får mod på nye og større udfordringer, skal loven sørge for, at det også er muligt at gå videre fra STU til FGU.
STU-evaluering taler sit tydelige sprog.
STU-evalueringen, der kom i september sidste år, rejste kritik af kommunernes visitation til STU’en. Flere kommuner undlader fortsat at give den unge de valgmuligheder, hun har ret til. I flere kommuner gives der kun mulighed for at vælge det kommunale tilbud, uagtet at det ikke opfylder den unge ønsker og behov. Evalueringen viser også tydeligt, at der er vidt forskellige muligheder for unge, der har udfordringer i forhold til skolegang og uddannelse afhængig af hvilken kommune man bor i.
Det er er Ligeværds erfaring, at mange af de mangler, evalueringen påpeger i kommunerne, bunder i økonomiske overvejelser. Derfor bliver I nødt til at sikre, at den nye FGU-lov ikke forstærker kassetænkningen i kommunerne med store konsekvenser for unge med særlige behov.
I de seneste ti år har der været tvivl om, hvorvidt kommunernes opgaveløsning ifm. STU’en var fuldt finansieret. Om bloktilskuddet og de overførte midler fra den amtskommunale specialundervisning dækkede udgifterne. Oven i de økonomiske udfordringer, der måtte være i ft. kommunernes STU budgetter, så vil finansieringen af FGU med taxameter og statslig refusion øge presset på unge i gråzonen mellem STU og FGU og forstærke incitamentet til, at unge, som tidligere er visiteret til STU, bliver ’presset’ over i FGU.
Vi synes selvfølgelig, at unge med særlige behov, skal have det bedste og mest vidtgående uddannelsestilbud. Men hvis unge af økonomiske grunde presses ind i uddannelsestilbud, de ikke magter, kan det få meget alvorlige konsekvenser for en gruppe unge, som i forvejen har rygsækken fuld af skolefiaskoer.
Vi beder jer sørge for, at vi ikke gambler med livskvalitet og fremtid for unge med særlige behov.
