Siden 1990 har væsentlige dele af de socialpolitiske indsatser været finansieret gennem satspuljen. Det er slut nu. Danske Handicaporganisationer havde i den anledning inviteret socialminister Mai Mercado og en række socialordfører til åben høring i Eigtveds Pakhus på Christianshavn d. 6. februar.

I finanslovsaftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti blev det besluttet, at de midler, der hidtil har været brugt til satspuljen, fremover skal bruges til en tvungen pensionsopsparing for pensionister. I realiteten betyder denne beslutning, at satspuljen afskaffes, da der ikke længere tilflyder puljen midler.

Mange sociale organisationer spørger nu: Hvad kommer der efter satspuljen? Hvordan har politikerne tænkt sig at støtte det udviklingsarbejde, der har foregået i de mange civilsamfundsorganisationer.

Spørgsmålet er på manges læber, men svaret svæver fortsat i vinden. Det blev også tydeligt, da Danske Handicaporganisationer sin åbne høring om emnet med titlen ”Socialpolitikken efter Satspuljen”.

Selvom opsigelsen af satspuljeaftalen støttes af et bredt politisk flertal, er der ikke fundet en fælles løsning på, hvordan det sociale udviklingsarbejde videreføres, eller hvordan det skal finansieres.

De politiske partier, der står bag satspuljeaftalen – det vil sige alle partier med undtagelse af Enhedslisten – er enige om, at der skal sikres midler til det sociale udviklingsarbejde. Men der er også bred enighed om, at den hidtidige finansiering af satspuljen er skæv.

Som formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen beskrev de nuværende principper for satspuljen: ”Man tager pengene fra de fattige og giver til de røv-fattige”. Med den bemærkning henviste Thorkild Olesen til, at satspuljens midler fremkommer ved at undlade at pristalsregulere overførselsindkomster. At det princip er socialt skævt, var der enighed om blandt de socialordførere, der deltog på høringen.

”Man tager fra de fattige og giver til de røv-fattige”.

Thorkild Olesen, formand for DH om satspuljens asociale finansieringsprincip.

En rugekasse for socialpolitikken.

Det store spørgsmål er så, hvad kommer der til at ske fremover?

Det svarede Børne- og socialminister Mai Mercado sådan her på: ”Finanslovsforhandlingerne indebærer, at der afsættes en ’reserve’ på finansloven til indsatser på social- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Og også til at understøtte et aktivt civilsamfund. Civilsamfundet løfter en rigtig stor socialpolitisk opgave. Det drejer sig både om at kunne skabe nytænkning på området men også om at få flere med. Gennem civilsamfundet når vi længere ud, men vi får også aktiveret en masse frivillige i socialt arbejde”.

Hvordan udmøntningen af denne reserve bliver, kommer til at bero på konkrete forhandlinger mellem partierne, men det fremgår af finanslovsaftalen, at socialområdet er givet en særlig prioritet gennem reserven, og derfor vil det område modtage hovedparten af midlerne.

Ifølge Mai Mercado vil de midlertidige udviklingsinitiativer derfor ikke komme til at lide under en ny finansieringsordning. For selv om Satspuljens økonomi har været noget større end den kommende Reserve bliver, så har en stor del af midlerne fra Satspuljen været brugt til varige indsatser som for eksempel ghettoplan og familieretssystem. Den slags skal fremover finansieres over finansloven.

”Vi vil, at Reserven skal være en rugekasse for nye effektive indsatser på socialområdet. Vi kan selvfølgelig ikke garantere, at der ikke kommer forslag om at finansiere mere varige indsatser med Reserve-midler. Men hvis man politisk træffer den slags beslutninger, risikerer man jo, at reserven tørrer ud, og nytænkningen inden for socialområdet svækkes”, advarer Socialministeren.

”Vi vil, at Reserven skal være en rugekasse for nye effektive indsatser på socialområdet”.

Børne- og socialminister Mai Mercado.

Trine Torp, socialordfører for Socialistisk Folkeparti er enig i, at politikerne skal være præcise med, hvad de vil bruge midlerne i reserven til fremover: ” Det er selvfølgeligt vigtigt, hvor mange penge reserven kommer til at indeholde. Hvis der bliver færre penge end tidligere, bliver det endnu vigtigere, at vi ikke bruger reservepuljen til redegørelser, kommissioner, evalueringer eller andet. Vi skal helt ind til kernen af, hvad pengene skal bruges til, og vi skal sikre os, at det er sociale indsatser, der gør gavn for borgerne”.

”Jeg tror det er vigtigt, at vi sikrer midler til civilsamfundet. Mange organisationer har gennem årene lidt under, at der ikke har været en fast grundfinansiering. Det at sikre en fast grundfinansiering af nogle af de organisationer og institutioner, som vi gerne vil have på det sociale område, er et vigtig sted. Men det er også vigtigt, at vi sikrer, at vi har et laboratorium, vi kan eksperimentere i”.

Socialpolitikken på finansloven.

Trine Torp ser en fremtidig udfordring i, at socialpolitikken fremover vil blive en del af finanslovsforhandlingerne: ”Ulempen bliver fremover, at det bliver den til en hver tid siddende regering, der kommer til at definere behov og muligheder på socialområdet. Vi risikerer, at socialområdet kommer i konkurrence med skattelettelser. Med satspuljen har der været en politisk forståelse af, at pengene til socialområdet skulle vi politikere fordele i samarbejde”.

Karina Adsbøl deler nogle af Trine Torps bekymringer om, at socialindsatser kommer til at indgå i finansministeriets regnemodeller: ”Det kan godt være lidt svært med finansministeriets regnedrenge. Man ved for eksempel, at det kan betale sig at investere i efterværn for unge i overgangen til voksenlivet og sikre at de kommer godt på vej. Men der er jo ikke nogen der regner ud, hvad effekten bliver at lave den indsats”.

Orla Hav bidrog til debatten om socialpolitikken efter satspuljen med et fokus på det specialiserede område, som, han i forvejen ser, er under pres. ”Der er sket en stor af-specialisering de seneste år. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi fremover sikrer genopbygningen af specialiseret viden. Vi ved, at flere institutter og organisationer har svært ved at have en fornuftig drift, og samtidig sikre specialviden på det nødvendige niveau. Vi har brug for at sikre, at udviklingsindsatserne får mulighed for at overgå til noget, der er mere permanent. Det er afgørende, at den specialiserede viden er tilgængelig i det daglige arbejde. Så selvom der er sat en klausul om, at reserven ikke må bruges til drift, bliver vi nødt til at lette vilkårene for de specialiserede institutioner”.

”Der er sket en stor af-specialisering de seneste år. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi fremover sikrer genopbygningen af specialiseret viden”

Orla Hav, socialordfører for Socialdemokratiet.

Martin Geertsen fra Venstre mener, at det vil være godt, hvis der skabes mere evidens for indsatserne på socialområdet. Så han ser ikke nødvendigvis den store fare i, at socialpolitikken bliver en del af finanslovsforhandlingerne, når satspuljen forsvinder. ” Jeg tror ikke nødvendigvis, det kommer til at betyde, at socialpolitikken kommer ind i finansministeriel tænkemåde. Altså at enhver investeret krone skal kunne betale sig. Det handler jo også om, at de projekter og initiativer, vi sætter i gang, rent faktisk virker for de mennesker, vi sætter dem i gang i forhold til”.

Hvem skal bestemme, hvad der skal gives til hvem?

I december 2018 skrev Knud Kristensen, formand i Sind, Poul Nyrup Rasmussen, protektor for Det Sociale Netværk og Eyvind Vesselbo, tidligere socialordfører for Venstre en kronik i Jyllands Posten, hvor de foreslog, at der bliver oprettet en fond, der har ansvaret for uddeling af midlerne. I kronikken skrev de: ” Hvis civilsamfundet også fremover skal bidrage med banebrydende løsninger for udsatte borgere, er der simpelthen brug for et langt stærkere bevillingsmæssigt fokus på civilsamfundet. Vi foreslår derfor, at der fra 2020 oprettes en uafhængig fond, som årligt tilføres 1 mia. kr. fra statskassen. Fonden skal ledes af en selvstændig bestyrelse med medlemmer, som dels har en bred erfaring fra arbejdet med udsatte borgere, dels repræsenterer alle Folketingets partier” skrev de. Under høringen uddybede Knud Kristensen fra Sind modellen ved at bruge den nye valgprocedure til Frivilligrådet som en model for at besætte en kommende fondsbestyrelse: ”Ved udpegelsen til Frivilligrådet stiller de frivillige organisationer først med kandidater hvorefter foreningerne stemmer om, hvem der skal repræsentere dem. I den model er der også taget højde for store og små foreninger, så begge kategorier sikres pladser”.

Den ide kunne flere af konferencens paneldeltagere godt se muligheder i. Orla Hav gav udtryk for, at det i hans øjne rummede nogle interessante perspektiver: ”Jeg synes bestemt, det er en tanke værd. Det der kunne være fordelen i sådan en model, er, at det kan være med til at skabe kontinuitet i det sociale arbejde. Når vi ser arbejdet omkring satspuljeforhandlingerne i dag, kan jeg godt være bekymret for, om det er den rette måde at sikre kontinuitet i arbejde. Satspuljeforhandlingerne lægger en meget stor ekstra arbejdsbyrde på nogle i forvejen travle politikere. Det tror jeg det kunne være bedre med en fastere organisering og en fondsbestyrelse, som kunne fastholde fokus og kontinuitet” .

”Jeg kan simpelthen ikke se for mig, at politikerne lægger henved en milliard ud i en fond uden nogen som helst politisk indflydelse”

Martin Geertsen, socialordfører for Venstre.

Martin Geertsen havde dog sin skepsis i forhold til, om politikerne helt ville slippe grebet om de mange millioner til sociale indsatser: ”Jeg kan simpelthen ikke se for mig, at politikerne lægger henved en milliard ud i en fond uden nogen som helst politisk indflydelse. Selvom der ville komme til at sidde politikere i bestyrelsen, så kan jeg ikke se, at så mange penge skulle fordeles uden, at det blev til en del af de politiske forhandlinger”.

Men Karina Adsbøl kommenterede: ”Jeg synes, det er svært at lægge sig fast på noget nu. Lige nu mener jeg, at det handler om at få samlet alle gode forslag. Så kommer der en politisk proces efter et kommende valg. Og så må beslutningerne jo tages der. Det er i hvert fald vigtigt, at I kommer med alle de gode forslag. Det kan godt være at det ikke altid ser sådan ud, men politikerne lytter til jer fra civilsamfundet”, var Karina Adsbøls opfordring til høringens mange deltagere.

Satspuljen

Satspuljen betegner de midler, der anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.

Satspuljen udgjorde 819,9 mio. kr. i finansåret 2019.

Aftalen om satspuljens afskaffelse får ingen indflydelse på allerede bevilgede midler.

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse