Syv dage tilbage. Syv dage til at skaffe 3 nye elever, hvis skolen skulle åbne til august. Det var situationen for Kvie Sø Efterskole i Ansager den 8. maj, da vi blev kontaktet af skolens nye forstander, Lars Lærkesen Holm, der spurgte, om vi ville dele deres opslag om et ophold på efterskolen på Facebook.

Den 9. maj skrev Jyske Vestkysten, at skolen manglede to elever. Under en uge til den 15. maj, hvor målet om de 35 elever skulle være nået.

Heldigvis kunne man på Kvie Sø Efterskoles Facebookside den 14. maj kl. 16.25 læse følgende:

I skrivende stund har vi nu nået målet om de 35 elever ???????????? vi er mega glade!

Der er dog meget bevægelse i elevlisten, og vi håber stadig på 40-45 elever inden opstart i august ☀️???? så vi har stadig meget brug for, at budskabet om vores efterskole spredes!

MEN det betyder, at vi har nået vores delmål om at finde 2,6 millioner kroner og 35 elever inden den 15. maj ????????❤️ Vi vil fortsat arbejde på at søge fonde, samt at holde indsamlingen i gang for at sikre fremtiden for denne fantastiske efterskole og for at kunne tilbyde det allerbedste efterskoleophold for vores unikke elever. Så du kan stadig være med til at gøre en forskel for vores udviklingshæmmede unge mennesker ????

Vi er nu ikke i tvivl om, at der ER meget brug for en efterskole som denne ???????? en kæmpe tak til alle der har hjulpet os herhen.

”Vi kan alle noget”

Om forløbet op til den skæbnesvangre dato 15. maj fortæller efterskolens forstander:

”Vi kan alle noget” er vores motto, og det har i den grad vist sig at være tilfældet. Efter at vi på generalforsamlingen d. 4. maj måtte meddele, at banken kun kunne støtte os, hvis vi skaffede en lille million samt 4-5 elever mere, skete der en masse. Mange forældre og andre, der bare syntes, at skolen er det helt rigtige tilbud, rykkede sammen og gav deres bidrag. Ret hurtigt nåde vi at få økonomien på plads, og dagen før deadline kom de sidste to elever.”

Lars fortæller videre, at der i dag er 36 elever tilmeldt, men at de håber, der kommer flere, da ”det er sjovere at være mange sammen. Det vil ligeledes pynte på skolens økonomi.”

Lige nu er skolen fyldt med håndværkere, der er ved at tilpasse rammerne til skolens behov, og i den forgangne weekend, har der igen været frivillige ude og hjælpe. Forstanderen finder det dejligt at se rammerne tage form, og han glæder sig rigtig meget til august, hvor de kan komme i gang.

Hos Ligeværd er vi meget glade for, at endnu en skole for unge med særlige behov ser dagens lys.

3. juni 2019

FORSTANDEREN OM KVIE SØ EFTERSKOLE

Vi ønsker, at Kvie Sø Efterskole bliver et tilbud, hvor unge mennesker med særlige læringsforudsætninger fx udviklingshæmmede og andre elever kan komme på efterskole. For os er det vigtigt, at vi tilpasser hverdagen og efterskolelivet til dem.

På efterskolen vægter vi musiske, kommunikative, kreative, kropslige og tværfaglige tilgange, som skaber rammer for den tryghed og det nærvær, som er en forudsætning for et rigt og spændende ungdomsliv. Elevens personlige udvikling og identitetsdannelse er omdrejningspunktet.

Struktur og forudsigelighed i efterskolens hverdagsliv er væsentlige forudsætninger for at skabe et læringsrum, hvor den enkelte elev frit kan udvikle egen identitet. Det trygge og rolige skolemiljø opbygges ud fra målet om en mobbefri skole, hvor samværsform og menneskesyn baseres på en anerkendende pædagogik for herigennem at medvirke til inklusion.

Rådgivning

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse