Foto: Jonatan Rønn
Da de sidste minutter af Smertensbørn rullede over skærmen på TV2 i 2021, var Magnus og hans familie håbefulde. Efter en årelang kamp havde han fået diagnosen autisme og blevet visiteret til et specialtilbud, som han glædede sig til at starte i. I dag er virkeligheden mindre lys.
Af Lasse Mors – Foto: Jonatan Rønn
45 minutter hver torsdag.
Det er den skoleuge, Magnus Pihl Fryland lige nu kan kapere ifølge hans mor Elise Pihl Fryland. Og når han kommer hjem, så er han så udmattet, at han må sove resten af dagen.
”Når jeg kommer hjem fra skole, sover jeg fra 11-18,” siger Magnus Pihl Fryland.
Og så kræver det altså en hel uges restitution, før han er klar igen, siger hans mor.
”Der sker simpelthen så meget deroppe. Der er mange lyde, mange mennesker og mange ting at forholde sig til. Så når han kommer hjem, så er hans batterier helt flade.”
Når Magnus skal i skole, er han sur og ked af det om morgenen, og har svært ved at stå op, fortæller hun.
”Det er ikke, fordi han ikke har lyst til at komme i skole. Det er, fordi det er så svært for ham at være i det derovre,” siger Elise.
”Så vil jeg hellere sove igen,” siger Magnus.
Og trætheden har da nogle gange også overmandet Magnus i skolen, hvor han har været nødt til at tage en lur hen over bordet.
LÆS OGSÅ: Folkeskolen er for presset til at hjælpe børn med særlige behov
Stigende skolevægring
Magnus’ historie er et led i en tendens, hvor stadigt flere børn har ufrivilligt skolefravær, fordi de går i et skoletilbud, der ikke passer dem. Forløbet på Skibet Skole, som er Magnus’ andet specialtilbud, startede ellers godt, men da han mødte ind til et nyt skoleår efter sommerferien i 2022, fik en række forandringer ifølge hans mor læsset til at vælte.
”Der var blandt andet nye lærere, og det hele blev for meget at være i. Og så blev han sygemeldt og har kun været afsted fire gange siden august,” siger hun.
Foto: Jonatan Rønn
I det nye år håber Magnus og Elise Pihl Fryland, at Magnus kan møde op hver torsdag, når han har eneundervisning med sin lærer. I skrivende stund har året kun rundet en enkelt torsdag, og for Magnus var det en vellykket skoledag.
”Han var afsted torsdag og endte med at blive der længere end planlagt, fordi en af lærerne havde en hund med. Så det startede godt, og vi håber, at Magnus er klar til at komme afsted igen på torsdag,” siger Elise Pihl Fryland.
LÆS OGSÅ: Elise Phil Fryland: ”Jeg har jo ikke noget andet valg end at være i det”
Det gode ved læreren er, at han ligesom Magnus interesserer sig for IT, og de arbejder lige nu på at kunne lave fjernundervisning om tirsdagen over det sociale medie Discord. Men trods den fælles interesse, mener Magnus, at lærerens viden om IT lader noget tilbage at ønske.
”Han ved ikke engang, hvad html er,” siger Magnus.
Længslen efter det normale
For et par år tilbage tegnede Magnus en tegning af den perfekte skole sammen med en psykoterapeut. Tegningen findes ikke længere, men Magnus husker, at den bestod af hans første skole, 32 børn og en illustration af, at han var alene i undervisningen. Og det er der en grund til.
”Jeg vil gerne gå i en skole, som har det antal personer, som en normal skole har. Ligesom alle andre børn,” siger han.
Og ifølge hans mor er det en stor smerte for Magnus, at han ikke kan det.
”Han har gået i en almindelig skoleklasse og han ved godt det er normalt. Han ved også godt at han har autisme, og at det ikke er normalt. Men han ved også godt, at der er andre med autisme, der går i en almindelig skole,” siger hun og fortæller, at det også komplicerer undervisningen yderligere.
”Det er en begrænsning, der gør ondt. Så det er også svært at skulle undervise et barn, der bare helt vildt gerne vil det andet ovre på den anden side af vejen, og det kan bare ikke lade sig gøre,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Forælder til et skolebarn i mistrivsel? Her er psykologens råd
Skolen skal tilpasse sig Magnus
Selvom eneundervisningen er okay ifølge Magnus, så mener Elise Pihl Fryland, at hun har dokumentation for, at der er behov for noget andet.
”Vi er blevet undersøgt mange gange på vores forældreevne, og hver gang har psykologer konkluderet, at vi gør det vi skal. Og at det er institutionerne, der skal tilpasse sig Magnus’ behov, for han kan ikke tilpasse sig institutionerne.”
Du kan se dokumentaren “Smertens Børn” på TV2 Play
Når det er gået galt for Magnus på Skibet Skole håber Elise derfor, at han kan blive flyttet over på et dagstilbud, der specialiserer sig i skolevægring.
”Lige nu er situationen så slem, at der er brug for lige så stille at bygge ham op igen,” siger hun.
For lige nu vil Magnus gerne lærer, men han har den erfaring, at det ofte er nemmere, når han finder sin viden selv.
”Ingen lærere kan undervise mig i noget, jeg ikke kan google mig til,” siger han.
Og det er ærgerligt, mener hans mor. For Magnus har faktisk brug for undervisning på højt fagligt niveau med en lærer, der kan hjælpe ham med det relationelle, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: §9-skole: Kasper tager sin 9. klasse i et cykelværksted
