Vil dit barn ikke i skole, men gerne til håndbold om aftenen? Så lad dit barn gøre det. Forældre skal nemlig lytte til deres børn og bakke dem op i det, der motiverer dem, mener psykolog Kirsten Callesen. Også når de mistrives – især når de mistrives.
Af Lasse Mors
Nogen vil måske mene, at man ikke kan gå til håndbold om aftenen, hvis man ikke er i skole om dagen. Men det kunne ikke være mere forkert, mener Kirsten Callesen. Hun er klinisk psykolog med speciale i autisme og ADHD samt øvrige neuropsykiatriske tilstande, og hun har indgående kendskab til de problemer, børn med særlige behov støder på i folkeskolen.
”Man skal arbejde med det, der motiverer børn. Alle børn vil gerne gå i skole, så det er også deres sorg, hvis de ikke kan. Hvis de så gerne vil gå til håndbold, så skal de det,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Bordrollespil kan hjælpe unge med særlige behov ud af mistrivsel – og styrke dem socialt
Det kan nemlig være vigtig ’medicin’ for børnene at deltage i noget, hvor de oplever, at de kan være med.
”Man skal bakke op og sige ja til alt, hvad der overhovedet motiverer barnet for fællesskaber. Det er vigtigt at huske, at det ikke er barnet, der er noget galt med. Det er skoletilbuddet. Så der kan være nogle ting uden for skolen, som barnet godt kan deltage i.”
Step 1 er at bringe stressen ned
Børn i mistrivsel har akut brug for hjælp. De kan ikke vente på, at man politisk får indrettet et bedre skolesystem, og derfor er det afgørende, at forældre reagerer, hvis de oplever, at deres børn har nogle somatiske markører på mistrivsel og stress, mener Kirsten Callesen.
”Hvis barnet fortsætter en stresset hverdag, så får det ikke reguleret sit nervesystem. Barnets symptomer peger i retning af det, der er galt, og det er altså ikke børnene, der er noget galt med. Det er det, vi giver dem, der er noget galt med,” siger hun.
Derfor skal forældrene gøre, hvad de kan for at få nervesystemet i ro og bringe stressen ned, og det kan man gøre på forskellige måder.
Opfyld basale behov
Først og fremmest skal basale behov opfyldes. Barnet kan have behov for at blive taget ud af den dårlige hverdag, og så skal det have søvn nok og noget sundt at spise. Det gør man lettest med gode rutiner.
”Er der noget mad, som barnet vil spise, som har nogle proteiner, som skal til for at skabe de nødvendige signalstoffer, kroppen har brug for for at fungere? Og søvn. Hvordan sikrer man at børnene får gode søvnrutiner med faste senge- og stå op-tider?” siger hun.
Når samtalen falder på søvn, så er der særligt én væsentlig faktor, som forældre skal være særligt opmærksomme på.
LÆS OGSÅ: Folkeskolen er for presset til at hjælpe børn med særlige behov
Hjælp barnet til sunde skærmvaner
De fleste børn bruger skærm i løbet af dagen. Og Kirsten Callesen er ikke så bekymret for, hvad der sker, når børn gør det. Til gengæld kan hun være bekymret for, hvad der ikke sker.
”Når man er på skærmen, så er man ikke ud at lege. Man er ikke ude at bruge sin krop. Man bygger ikke huler. Man er ikke ud at møde andre børn. Og det er et kollektivt værditab,” siger hun.
Derfor skal forældre være opmærksomme på, at der også sker noget andet i løbet af dagen.
”Jeg vil anbefale at være sikker på, at man nogle timer om dagen gør noget interaktivt. At du kan godt bruge skærm, men du skal også spille Ludo. Du kan godt bruge skærm, men du skal også lære dit barn at hækle. Så vi ikke bare siger lad være med skærm, fordi det er dumt at spille så meget, men at vi i stedet også foreslår et alternativ, så børnene ved, hvad de kan gøre i stedet for.”
Og så skal børn have hjælp til at slukke skærmen senest en time inden sengetid for bedst muligt at kunne falde i søvn, og skærmen skal ikke med ind i soveværelset om natten.
Vær i fysisk kontakt med dit barn
Berøringer regulerer et nervesystem, der er oppe at køre på kortisol.
”Fysisk kontakt er med til at bringe stressen ned. Og nogen vil sige det kan man ikke med mit teenagebarn. Men de fleste børn kan faktisk godt lide det. Man kan jo prøve at spørge og gå forsigtigt til værks. Det kan være strygninger hen over skuldrene eller at nusse fødderne.”
I den kontekst bliver skærmen igen et tema. Det kan nemlig være en god idé nogle gange at lade børn kede sig i stedet for at plante dem foran skærmen for selv at få ro til for eksempel at lave mad.
”Skærmforbruget er sat i stedet for tid med voksne, kreativitet og overskud til børnene. Hele den nye børnegruppe er de blevet socialiseret ind i at bruge skærm som afledning, som tidsfordriv, som underholdning eller det, de lige gør, mens deres forældre lige gør noget andet eller måske selv sidder på deres egen skærm,” siger Kirsten Callesen.
”Det kan være godt at lade børnene løbe rundt om benene på en, mens man laver med.”
Selvom det måske er irriterende, giver det nemlig børnene en anden fornemmelse af familiens liv, og måske får de endda lyst til at hjælpe med madlavning.
Sagsbehandlere og skoleledere skal bakke forældre op
Hvis forældre beslutter at tage et barn ud af skolen, så er dilemmaet, at skolen kan lave en underretning på forældrene, hvis barnet ikke får en sygemelding. Derfor har Kirsten Callesen en klar besked til skolelederne, som har deres bekymring og sagsbehandlerne, som får underretningerne.
”I skal lytte til forældrene og finde ud af, hvordan kan I bedst bakke dem op i at hjælpe deres børn til at tåle en eller anden grad af hverdag. Fordi hvis man bliver ved med at true forældre, som gør alt, hvad de kan, så kan forældrene ende med at blive sygemeldt på grund af systemstress eller opleve et krydspres fra skole- og socialforvaltninger, som bryder deres tillid til skolesystemet,” siger hun.
Derudover er det vigtigt, at skoleledere og sagsbehandlere har for øje, at mistrivslen ifølge Kirsten Callesen kan føre til varige belastningsreaktioner, som kan påvirke barnets liv i mange år fremover.
