Børnene der er uden for fællesskabet
De findes i næsten alle skoleklasser. Børnene der er uden for fællesskabet. Måske har du mødt dem i dit barns klasse? Måske er det dit barn? Måske har du mødt dem på efterskolerne eller på uddannelsesstederne. Børn der har brugt deres skoletid på at lære, at de ikke kunne noget, og at de ikke var noget værd. Svært ved at følge med i undervisningen og svært ved at være en del af fællesskabet. Nogle af dem tog det på sig og indfandt sig i stilhed med deres særlige vilkår for at være i skolen. Andre gjorde modstand og reagerede på det, de oplevede som uretfærdigt og urimeligt afvisende.
Årsagerne er mange. Nogle har svært ved det boglige og falder fra i den daglige undervisning. Andre bøvler med en hjerne, der altid er i uro og har udfordringer ved at overskue klassens mangfoldighed eller kravet om at planlægge sit eget skolearbejde. Og andre har bare ikke støtten hjemmefra eller har et familieliv med så store udfordringer, at der simpelthen ikke er overskud til også at lære og lege.
I Ligeværd kender vi de børn
De fleste af os kender de børn. Mange af os kan næste føle den smerte, det må være ikke at hænge sammen med sine kammerater eller måske lige frem blive skubbet væk, fordi man ikke er helt som de fleste.
I Ligeværd kender vi dem. For vi møder dem på specialefterskolerne, de frie fagskoler og uddannelsesstederne. Her bliver langt de fleste samlet op. Gennem en meget målrettet pædagogisk indsats bliver de ’vendt om’, så de begynder at tro på, at de også kan lære og at der også er en plads til dem i samfundet. Og når vi møder dem i Unge For Ligeværd klubberne, så siger de alle, at her har de fået venner og her kan de være, som de er.
I Ligeværd har vi glædet os over, at vi har så mange tilbud til de unge. Tilbud, der giver dem livsmod, kompetencer og trivsel. Men samtidig med glæden har vi i flere år følt en nagende frustration over, at vi ikke kunne møde de unge og deres familier tidligere, så de ikke skulle et helt folkeskoleliv igennem, inden de møder de skole- og uddannelsestilbud, der er i Ligeværd.
Ligeværd træder ind på inklusionsområdet
De unges fortællinger om deres tid i skolen er smertelige beretninger om marginalisering, mobning og ensomhed. Og når vi møder forældre, der efter at have fået kontakt til Ligeværd siger: ”Hvorfor har vi ikke mødt jer for mange år siden?”, så er det med tiden blevet mere og mere tydeligt, at Ligeværds opmærksomhed og politiske arbejde også skal rettes mod forholdene for børn med særlige behov i folkeskolen. Derfor har Hovedbestyrelsen nu godkendt en plan for at gå ind i et helt nyt arbejde, der retter sig mod netop dem og deres vilkår i folkeskolen.
Der er behov for en ny dagsorden
Inklusion er et omstridt begreb og en proces, der har fået meget kritik gennem årenes løb. Mange har oplevet det som en proces, der har haft til hensigt at spare penge. Og mange børn har oplevet, at vejen fra specialskole eller specialtilbud tilbage til det ordinære skolesammenhæng var svær og smertefuld. Men inklusion beskriver også noget positivt. For den beskriver jo også den situation, vi alle ønsker for vores børn: At de indgår i inkluderende fællesskaber, hvor de føler sig trygge og tilpas, og hvor de oplever både trivsel og læring.
Der er behov for, at vi sætter en ny dagsorden, når vi taler om inklusion. Inklusion er kommet til at handle om noget, der er gået for vidt. Og mange steder er den mislykkede proces kommet til at handle om børn, der ikke passer ind i skolen. Det skal vi have lavet om. Når det ikke lykkes at få skabt inkluderende fællesskaber i skoleklasserne, så er det ikke børnenes skyld!
Et stort arbejde venter
Det arbejde, som Hovedbestyrelsen nu sætter i gang, rummer både alvor og ydmyghed. Alvor fordi alt for mange børn har det svært og har behov for, at nogen taler deres sag på tværs af udfordringer og diagnoser. Ydmyghed fordi opgaven er så stor og ambitiøs, at det antageligt overstiger, hvad Ligeværd kan løfte alene. Derfor ligger det i den plan, Hovedbestyrelsen har lagt for de kommende år, at der skal laves brede samarbejder med en række organisationer.
Vi rækker hånden ud og håber på en bred dialog
Vi vil den nærmeste tid række hånden ud til flere grupper af forældre og organisationer, så vi kan skabe nye sammenhænge for en bred dialog om, hvordan vi skaber en inkluderende folkeskole. Vi har vores egne holdninger til emnet, men vi ved også, at vi ikke alene kan flytte en politisk dagsorden. Vi er nødt til at finde sammen med andre organisationer og grupper, for vi ved, at det er det, vi er enige om, der kan skabe politiske resultater. Det har vi oplevet på STU-området. Det håber, vi også, kan ske på folkeskoleområdet. Og det håb bliver vi nødt til at forfølge – for børnenes skyld.
2. december 2020
