Folketinget førstebehandlede lov om forberedende grunduddannelse, FGU d. 17 april. Med den sættes helt nye standarder for arbejdet med de unge mennesker, som ikke af sig selv kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller et job.
Af Esben Kullberg, sekretariatschef i Ligeværd
Samtidig forstærker den dog skraldespandstænkningen i den særligt tilrettelagte uddannelse, STU, som er til dem, ”der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.”
Vend loven om
Lovteksterne bør skrives om, så de svagest stillede unge kan starte på en STU og gå videre til en FGU, hvis de bliver dygtige nok.
Sådan er det bare ikke med den nye FGU-lov. Her tilskynder loven nemlig, at den unge skal testes i FGU og være en fiasko der, for at få tilbudt en STU.
Uddannelse skal give mulighed for fortsat udvikling
Men hvad med dem, der har brug for et uddannelsesforløb, for at blive klar til at tage en FGU?
Vi ved, at netop denne gruppe af unge ofte har en meget problematisk skole-historik bag sig og derfor ofte kun har lært, at de ikke kan lære. Det er derfor vigtigt, at de ikke får flere skolefiaskoer med i rygsækken, men at de får tid til at lære, og at der også fortsat er udviklings- og undervisningsmuligheder, der passer til dem. Det gør man ikke ved at presse dem i en FGU, for efter et par forsøg, at give dem en STU.
Derimod lykkes det i rigtig mange STU-forløb, at vende elevernes forestilling om deres egne evne til at lære. Mange unge på landets STU’er gennemgår en betydelig personlig, social og faglig udvikling. Det er unge, der måske starter på STU, og knap kan følge uddannelsen pga. de udfordringer, de har. Og med de rette udviklingsbetingelser genvinder deres tro på sig selv og får mod på at fortsætte i et videre uddannelsesforløb. Det er derfor vigtig, at de unge sikres denne mulighed og at kommunerne gives incitamenter til at bruge det udviklingspotentiale, der er i STU’en.
FGU giver endnu mere kommunal kassetænkning i STU’en
Undervisningsministeriets STU-evaluering fra september sidste år slog fast, at de, der går på uddannelsen, er dem, den passer til.
Men med loven om FGU kan vi bestemt være bekymrede for, om det det fortsat vil være tilfældet. Og de bekymringer retter sig i særlig grad mod, hvordan den nye lov vil blive administreret i kommunerne.
Der er nemlig kæmpe forskelle på, hvilket STU-forløb de tilbydes i de enkelte kommuner. Nogle kommuner gør et godt stykke arbejde, men evalueringen viste, at der er plads til store forbedringer i mange kommuner. Og mange af de udfordringer, unge med særlige behov har i de kommuner, der gør det dårligst, bunder i økonomitænkning.
Stop økonomiske incitamentsstrukturer
Med FGU- loven får vi forstærket de gustne incitamentsstrukturer, der kan skubbe unge over i uddannelsesforløb, de ikke magter.
Da STU-loven blev lavet i 2017, blev økonomien i kommunerne tilvejebragt gennem amtskommunale specialundervisningsmidler og bloktilskud. I dag får kommunerne altså et fast beløb om året for at lave STU til unge med særlige behov. Det særlige ved bloktilskud er imidlertid, at de penge, der ikke bruges på den opgave, pengene er tiltænkt, kan bruges til alt muligt andet i kommunen. At asfaltere veje for eksempel.
Nu ser det ud til, at vi får en FGU lov, som finansieres gennem kommunal finansiering med 35% refusion fra staten. På overfladen ser det tilforladeligt ud, men i realiteten giver det gode muligheder for kommunal kassetænkning. Hvis man i kommunerne på nogen måde kan flytte unge fra STU over på FGU, så vil man som det første få de unge flyttet over på et uddannelsesforløb, som ser ud til at blive betydeligt billigere. For det andet vil man spare penge på STU – og få råd til lidt mere asfalt. Så skal men selvfølgelig bruge nogle penge på FGU’en, men her vil man få 35% refunderet af staten. Der vil efter vores opfattelse ikke gå lang tid, før det regnestykke kommer til at betyde noget for visitationen til både STU og FGU, der vil forsøge at flytte unge, som egentlig passer til STU over på FGU.
Betal eleverne ens på begge uddannelser
Det sidste område, hvor skraldespandstænkningen viser sig, er på de unges forsørgelse under uddannelse. For langt de fleste unge på STU, består deres forsørgelsesgrundlag af kontanthjælp, som kommunerne ikke længere får synderlig refusion til. For de unge, der kommer til at gå på den forberedende grunduddannelse, bliver forsørgelsesgrundlaget skoleydelse, hvor der gives 100% refusion fra staten. Endnu et eksempel på, at STU betragtes som en mindreværdig uddannelse og et kraftigt incitament for kommunerne til at presse så mange unge som muligt over på FGU’en uagtet, at de ikke passer der.
Vi har en gruppe af gråzone-unge i mellem STU og FGU, der har det svært i vores uddannelsessystem. De skal hjælpes. Men vi har også en gruppe af unge, som kun har STU’en som uddannelsesmulighed. Så når vi nu har landet en god FGU lov, så er det på tide, at vi giver STU’en den behørige anerkendelse ved at fjerne de diskriminerende forhold.
