Kommuner jagter besparelser på udsatte og skrøbelige borgere

Ligeværd stiftede, i deres rådgivning Ligelinie, for nogle måneder siden bekendtskab med en særlig konsulentydelse, som flere kommuner i dag gør brug af. Konsulenter, der gennemgår sager i kommuners socialforvaltning, for at finde billigere ydelser end dem, borgerne var blevet tilbudt indtil nu.

Vi blev præsenteret for eksempler, hvor borgere havde mistet betydelig støtte, som betyder, at de ikke længere får støtte til at komme op om morgenen, støtte til selv at være med når der skal laves aftensmad samt støtte til at kunne skabe et socialt liv. Vi blev mødt af pårørende, som står meget uforstående overfor kommunens vurderinger, da der var tale om borgere med handicaps, hvis støttebehov ikke har ændret sig. Borgere, som er blevet frataget en støtte, som de har modtaget igennem mange år, uden en egentlig vurdering. Mennesker hvis livsvilkår er væsentligt forringet.

Konsulenterne får kun betaling, hvis der opnås en kommunal besparelse

Ligeværd er bestemt fortalere for, at et støttebehov skal tages op til en vurdering, hvilket loven også foreskriver. Mennesker med handicap kan, som alle andre mennesker, udvikle sig, og deres støttebehov kan dermed ændres. Ligeværd er dog meget bekymret over, at netop de svageste borgere blev udsat for en granskning, der kun handlede om at nedbringe udgifterne på ydelser. Og endda af et firma som selv høster dele af fortjenesten.

Altinget bragte d. 12. december en større artikel om netop dette fænomen. (klik og læs artiklen). Altinget har spurgt en række kommuner, som kunne beskrive aftaler med konsulentfirmaer, som netop skulle skaffe besparelser på kommunens sociale ydelser ved at gennemgå en række borgersager.

Altinget beskriver et særligt omfattende samarbejde mellem Silkeborg kommune og konsulentfirmaet Brorson Consult. Her er konsulentvirksomheden hyret til at gennemgå knap 300 sager med henblik på at opnå besparelser.

Ifølge Altingets oplysninger bygger de fleste af de kontrakter, der er indgået mellem især to konsulentfirmaer Brorson Consult og Trancit, på en ’no-cure-no-pay’ aftale, hvor konsulentfirmaet kun får betaling, hvis der opnås en kommunal besparelse på de borgersager, konsulenterne gennemgår.

Er det overhovedet lovligt?

Den konstruktion forarger Enhedslistens handicapordfører Jakob Sølvhøj, der kalder samarbejdet ”foragteligt” og ”angribeligt”. Også socialminister Astrid Krag er stærk foruroliget. Hun siger til Altinget: ”Det er “bekymrende”, “aggressivt” og “grove metoder”, når mange kommuner har hyret private konsulentfirmaer til at finde besparelser på hjælpen til handicappede og psykisk syge – og betaler konsulenterne efter resultatet.” Hun mener, der er behov for at se nærmere på lovligheden af disse aftaler. ”Jeg vil bede Ankestyrelsen om at vurdere, om det i det hele taget er lovligt, og om der kan være grundlag for, at de rejser en egentlig tilsynssag i nogle af de her tilfælde,” siger Astrid Krag.

”…meget ensidigt fokus på det økonomiske”

I Silkeborg kommune afviser Lars Bundgaard Leen, der er sektionsleder i Socialafdelingen, at konsulenterne er hyret til at finde besparelser: ”Konsulenterne har udelukkende bidraget til at skabe klarhed i forhandlingerne mellem Silkeborg Kommune og eksterne leverandører, som typisk er tilbud drevet af andre kommuner eller af private. Formålet har været at sikre overensstemmelse mellem behov, bevilling og pris.”

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, har udtalt til Altinget, at han stiller sig tvivlende over for kommunernes nye metoder: ”En konsulent kan godt hjælpe til med bistand til oplysning af en sag. Men hvis de centrale dele af afgørelsesgrundlaget er lagt til rette af konsulenten, kan det være noget kunstigt at sige, at det er kommunen selv, der træffer afgørelsen.” Efter hans opfattelse vil det i sidste ende bero på en vurdering af, hvor tæt konsulenterne indgår i kommunens afgørelse om ydelsestildeling. ”Det lyder, som om konsulenterne her bliver brugt som meget tætte sparringspartnere med et meget ensidigt fokus på det økonomiske, og at det er en øvelse, der går meget langt ind i det kommunale maskinrum på det her område. Men jeg har ikke oplysninger nok til at afgøre, om konstruktionen kan bestå de juridiske krav,” siger Michael Gøtze til Altinget.

Beslutninger træffes uden møde med borgeren

I Ligeværd er vi ligeledes meget bekymrede for firmaernes metoder. Der er tale om firmaer, som ikke møder borgeren, før beslutningerne om besparelserne er truffet. Besparelser, som kan betyde, at borgere skal flytte fra bofællesskaber, hvor de har boet igennem flere år. Trancit skriver bl.a. på deres hjemmeside:

Trancit finder en egnet bolig på baggrund af borgerens behov og ønsker i samråd med myndigheden. Dernæst etableres relation til borgeren, og der motiveres til flytningen.

Hvordan dette spiller ind med kommunernes forvaltningsretlige principper, håber vi, at politikkerne vil se nærmere på. Julie Fabian, Socialfaglig Konsulent i  Ligeværd udtaler: ”Det vil altid være kommunernes ansvar at tilrettelægge sager på en sådan måde, at også udsatte borgere kan medvirke ved behandling af deres egen sag. Det er ligeledes kommunernes ansvar, at der bliver indhentet de rette oplysninger. Det er meget bekymrende, at beslutninger om eksempelvis en flytning, kan tages, uden først at have været i kontakt med borgeren.”

I Ligeværd er vi meget opmærksomme på kommunernes nye metode og følger politikernes handling nøje.

 

Foto: Darren Shaw / freeimages.com