Enok Linde er afdelingsleder på Landbrugslinjen på Erhvervsskolen Vestjylland. Under projektet ViVirk’R har han borgere i ressourceforløb målrettet mod beskæftigelse. Han ser det som sin opgave at bygge opgaver og selvtillid op trin for trin, finde talentet og kompetencen og skabe den gode og trygge relation.
Landbrugslinjen er Enok Lindes domæne på Erhvervsskolen Vestjylland. Han er uddannet driftsleder og har arbejdet i landbruget i 20 år. Han er nu på femte år ansat som afdelingsleder på skolens landbrugslinje. På linjen har han godt 20 henholdsvis STU elever, borgere til jobafklaring og 2 borgere i ressourceforløb under ViVirK’R. Projekt er indrettet til unge under 30 år med udviklingshæmning, som har brug for en helhedsorienteret, praktisk og individuelt tilrettelagt forløb, for at komme tættere på beskæftigelse.
”Inden jeg startede her på skolen gik jeg hjemme. Jeg har selvfølgelig været ude og prøve andre ting. Jeg har været på Skjern Industriservice, hvor man laver køjesenge. Og jeg været på plejehjem, men det har ikke lige været den største succes”.
Louise, i forløb under ViVirK’R
– Der er tale om borgere, som har været gennem talrige forløb, som aldrig er lykkedes. Alt er mislykket, og de har ingen tro på sig selv og ingen tro på, at noget skal lykkes for dem. Derfor er det så vigtigt med en god, tryg og tillidsfuld relation fra allerførste øjeblik. De skal mærke, de er respekteret og hører til, fortæller Enok Linde.
ViVirK’R er et projekt i Ligeværd. Projektet har til formål at skabe målrettede ressourceforløb, der bringer borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Redskaberne er et tæt samarbejde mellem socialøkonomiske uddannelsessteder, kommuner og virksomheder. ViVirK’R har lokale partnerskaber i fire kommuner: Randers Kommune, Frederikshavn Kommune, Aarhus Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune.
”Min kæreste mærker en stor forskel. Nu kan jeg også fortælle, at jeg har haft en skidegod dag. Når man ikke selv har noget at bidrage med, bliver man lidt nedtrykt. Åh ja – jeg er ikke så indelukket mere. Det er ikke længere bare noget med at tage på arbejde og tage hjem og lukke mig selv inde.”
Louise, i forløb under ViVirK’R
Ligeværdighed
– Det vigtigste er et rummeligt menneskesyn og tilgang. Det er vigtigt, at jeg møder dem i øjenhøjde og vi taler ligeværdigt og respektfuldt med hinanden. De skal vide, at det, jeg siger, er der bund i, og det holder. Og skulle det ikke holde og der bliver problemer, er jeg der hele tiden til at gribe dem, fortsætter Enok Linde.
Det første møde er vigtigt til at skabe trygheden, og for Enok Linde er det vigtigt, at han får en klar fornemmelse af, hvordan han kan udfordre dem – uden at udfordre dem ud over kanten. Vel er det et fungerende landbrug, men dyrene er først og fremmest et undervisningsmiddel.
– De er jo alle forskellige som alle andre mennesker og skal gribes forskelligt an. Et fåtal af dem kommer videre til ordinært job, men en stor del kommer videre til enten et fleks- eller et skånejob.
”Der er mange at samarbejde med. Vi går for det meste to sammen og lærer at samarbejde om opgaverne. Jeg tror, Enok sætter os sammen, så vi passer lidt sammen”.
Louise, i forløb under ViVirK’R
Lag på lag
Når først tilliden er etableret, bygger Enok Linde opgaverne på, så den enkelte udvikler sig og får opbygget troen på sig selv. I nogle tilfælde for første gang nogensinde. Målet og resultatet ligger i undervisningen og den personlige udvikling af hver enkelt.
– Jeg forsøger at bygge lag på lag. Louise, som er en af borgerne i forløbet, startede med at gøre fårenes drikkeskåle rene. Efterhånden blev hun mere sikker og kunne gå i gang af sig selv. Næste etape var at passe de små dyr, som er kaniner og klappegrise. Dernæst de store dyr som svinene og kvæget. Louise, og hendes tro på sig selv, vokser sammen med opgaverne, forklarer Enok Linde.
– Det er hel tiden en afvejning af opgaverne, og hvornår det næste trin skal tages. De skal tage ejerskab for opgaverne. Det er meget vigtigt, at de hele tiden ved, at jeg tror på dem.
For Louises vedkommende har Enok spottet et talent for at arbejde med grisene. Det vil han og Louise godt bygge videre på. Hun er så sikker i sine opgaver, at hun kan tage nye elever med på sidemandsoplæring, hvor hun er læremesteren. Det styrker hendes selvtillid og selvværd, at hun ved det er noget hun kan.
”Enok snakker med mig om, hvad jeg synes. Jeg lufter over for ham, når jeg er klar til at tage flere timer. Så finder vi ud af om det skal være flere timer, flere dage m.v.”
Louise, i forløb under ViVirK’R
Netværk og samarbejde
Samarbejdet mellem de socialøkonomiske uddannelsessteder, kommunerne og virksomhederne kræver også tillid og ikke mindst netværk. Enok Linde har et solidt netværk i lokalområdet, og kender mange landmænd og virksomheder gennem sit mangeårige arbejde i landbruget.
– Det er vigtigt med det personlige kendskab, når jeg skal matche virksomheder og elever i praktik. Det er ikke lige meget hvilke mennesker vi får sat sammen. Jeg skal finde den rigtige kemi, og få sat de rigtige sammen, så vi får en god praktik, understreger Enok Linde.
Statusbeskrivelser af hvordan hver enkelt udvikler sig er en del af hans arbejde, så kommunen kan tage stilling til de næste skridt, når den tid kommer.
– Der er altid store udfordringer i overgangene. De skal lidt bæres igennem og ikke stå alene i det uvisse. Det gør jeg en del ud af, så der er et overlap til nye mennesker, uddannelsessteder eller virksomheder. De skal kunne se en sammenhæng og have mulighed for at skabe en ny tryg relation, slutter Enok Linde.
Erhvervsskolen Vestjylland har samlet fem personer i forløb under projektet ViVirK’R. De to af dem er hos Enok Linde på landbrugslinjen.
”Min sagsbehandler ser ligeså godt som mig, at stedet her har gjort en positiv forskel for mig. Hun siger: godt gået Louise! Og hun har lige forlænget mit ressourceforløb, så jeg kan komme tilbage til stedet her efter min kommende barsel og gøre mit forløb færdigt. Det giver mig en rigtig stor ro, at jeg ved jeg kan komme tilbage.
Det allerbedste ved stedet her er helheden. Omgivelserne, lærerne … ja, helheden i det. Jeg har slet ikke noget at sætte fingeren på.”
Louise, i forløb under ViVirK’R
Del artikel på sociale medier
