Direktør Lars Kristensen fra Thortrans Randers fortæller om virksomhedens samarbejde med Randers Bo- og erhvervstræning om at skabe jobs til unge på kanten af arbejdsmarkedet.

”Af en eller anden grund kan man mærke forskel. Nu har jeg arbejdet sammen med kommunen gennem rigtig mange år. Og vi har et super godt samarbejde. Men når det kommer til Randers Bo- og Erhvervstræning (RBE), er der et kæmpe spring”, siger direktør Lars Kristensen om virksomhedens samarbejde med Randers Bo- og Erhvervstræning.

Thortrans har gennem en del år arbejdet sammen med uddannelsesstedet, RBE i Randers, der arbejder med unge med særlig behov. Thortrans er en af de mange lokale virksomheder, RBE arbejder sammen med for at udvikle de unges forudsætninger for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.

”I en virksomhed som vores har vi rigtig gode muligheder for at skabe jobs, som passer til den enkelte unge. Vi kan sagtens finde opgaver, som passer. Vi er en transportvirksomhed, der blandt andet transporterer møbler, vi har lagerhoteller rundt omkring i landet, og så har vi palleproduktion – dvs. vi genbruger og reparerer paller, som andre producerer. Vi er blevet FSC-recycle certificeret for bæredygtig træproduktion. Og de paller, som ikke kan genbruges, laver vi til træflis. Og hvis den produktion blev udført af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, ville den også være samfundsmæssigt bæredygtigt – det ville bonne positivt ud” mener Lars Kristensen. Men samtidig undrer han sig over, at den slags ikke sker i større udstrækning. Og peger på, at kommunerne måske i højere grad skal bruge steder som Randers bo- og erhvervstræning i samarbejdet med virksomhederne.

”Lige i øjeblikket har vi en ung, som kommer fra de mest kummerlige forhold – boede i et kælderrum hos sin far og kunne ikke tage vare på sig selv. Så kom han på RBE og har fået skabt sig et helt liv – fået en lille lejlighed med adgang til fællesrum sammen med de andre unge.

Det sjove er, at de medarbejdere, som er på RBE, tidligere har været kommunale medarbejdere. Så hvad er forskellen ved, at du går over på den anden side af vejen og arbejder? Jeg tror, de på RBE er gode til at tydeliggøre deres værdigrundlag. Gøre det tydeligt, hvad formålet med stedet er: At sætte den unges trivsel og udvikling først. Måske er de kommunale medarbejdere også bundet op af rigtig meget papirarbejde – det er måske det, men jeg ved det jo ikke. Jeg tænker bare, der må være en grund til, at der er så stor forskel”.

Brug for støtte til at fastholde de unge

”Det arbejde, RBE udfører, skaber rent faktisk resultater. De unge, de har på RBE, er meget dårligt kognitivt fungerende. Og så har jeg ikke trådt dem over tæerne. Men så kommer de bare ud i noget, hvor de kommer til at skabe værdi. Og jeg ville ønske, at flere fik mulighed for at arbejde steder, hvor der var den nødvendige støtte for den enkelte. Det skal være jobs, som er tilrettelagt efter deres kognitive begrænsninger. Jeg ville ønske, vi kunne kombinere den type jobs med hjælp til at fastholde dem i virksomheden, for eksempel kunne hente dem og på anden måde fastholde dem i jobbet. Fastholdelse i jobbet et med til at skabe arbejdsmarkedsidentitet, arbejdsmarkedsnormer og – kompetencer. Give dem den samme tilknytning til fællesskabet på en arbejdsplads som andre, give dem nogle succesoplevelser. Det kræver, at virksomhederne får den økonomiske kompensation til at løfte disse opgaver. Selv om man ikke skal gøre det, fordi det er givtigt at spille på. Man skal gøre det, for at give mennesker en mulighed for at bidrage og deltage i vores samfund. Man skal gøre det, fordi værdisættet er rigtigt”, siger direktøren og henviser til, at en virksomhed selvfølgelig må sikre, at økonomien hænger sammen.

”Det kan være svært for os at skabe jobs til mennesker, som måske kun har 10% af en normal arbejdsevne, hvis vi også skal støtte dem i jobbet. Hvis økonomien skal hænge sammen, er der brug for et samarbejde om rammerne for den type virksomhed. Men hvis det lykkes, viser kommunens egne tal, at en person, som går fra offentlig forsørgelse til ansættelse, vil betyde fra minus 300.000 til plus 300.000 kr. i den offentlige økonomi. Det burde alle kunne se gevinsten af”, mener Lars Kristensen og siger på den måde, at det både er en god forretning for samfundet, for virksomheden og for den enkelte unge.

”Vi har med nogle unge mennesker at gøre, som er begrænsede i forhold til almindelige forudsætninger på vores arbejdsmarked. Men kunne vi for eksempel etablere en senior-mentor ordning, hvor ældre medarbejdere kunne være mentorer og give de unge den nødvendige støtte i jobbet. Skabe tillid, være rollemodeller.

Det kunne være fedt, hvis vi på den måde kunne hente flere unge mennesker ind på arbejdsmarkedet, og de kunne komme til at tjene nogle penge. Men det skal være fordi, man vil hjælpe disse unge i gang på arbejdsmarkedet. Og ikke for at få billig arbejdskraft. Vi vil gerne stille rammerne til rådighed, men vi vil også gerne kompenseres for det, det koster os at støtte disse unge. Men når man ser, hvilken forskel det gør for disse mennesker, så er det indlysende, at det er en god investering for samfundet”, siger direktør i Thortrans Lars Kristensen.

Samarbejdet mellem Thortrans og Randers Bo- og Erhvervstræning har indgået i ViVirk’R, der er et ressourceforløbsprojekt under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Foto: Camilla Gade/Nordiske Medier

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse