Nye tal fra Kommunernes Landsforening viser at mange flere borgere kommer i fleksjob. Siden fleksjob- og førtidspensionsreformens indførelse i 2013 er mere end 25.000 borgere kommet i fleksjob. Og de er glade for det, viser en evaluering fra Deloitte, hvor 85% af borgerne, der er tilkendt et fleksjob er tilfredse eller meget tilfredse med at være tilkendt fleksjob.
Der er tale om en stigning på næsten 50% siden reformens indførelse og det er især fleksjob på få timer, der fylder i statistikken. Næste 60% af fleksjobberne arbejder 10 timer eller mindre.
Ingen udvikling for borgere med særlige behov.
Sekretariatschef i Ligeværd, Esben Kullberg genkender desværre ikke dette billede, når det gælder borgere med særlige behov. ”Når vi kigger på borgere med kognitive udfordringer, så ser vi desværre ikke den samme udvikling. Som eksempel laver vi hvert andet år en analyse, hvor vi følger unge, der færdiggør en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), og her kan vi se, at de 40 % der tilskrives en arbejdsevne efter at have afsluttet en STU ikke ser ud til at komme i beskæftigelse”.
Analysen fra Ligeværd følger alle unge, der har færdiggjort deres STU siden 2012, ved at se på deres forsørgelsesgrundlag. Her fremgår det, at ca. 40% får tilkendt førtidspension under eller efter deres STU, ca. 17% kommer i beskæftigelse og omkring 5% fortsætter i en ordinær uddannelse. ”Det er meget små bevægelser, vi har set hen over årene, siden vi begyndte af lave analysen. Kigger vi på de unge, der færdiggjorde deres STU i 2013, så var 2% i fleksjob et år efter. Det tal var blot steget til 7% tre år efter de havde afsluttet deres STU”, siger Esben Kullberg.
Der er både trivsel og økonomi i at få et arbejde
Der er tydeligt glæde i KL over stigningen i borgere på fleksjob. Således udtaler formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg Thomas Kastrup-Larsen til KL’s nyhedsbrev Momentum: ” I udgangspunktet er selv nogle få timer på arbejdsmarkedet bedre end ingenting, fordi mange borgere oplever, at de faktisk kan mere, end de troede. Samtidig er det godt for både samfundet og de enkelte borgere, som oplever, at deres kompetencer kan bruges”.
Det er Esben Kullberg helt enig i. ”De unge, vi har kontakt med, vil hellere end gerne have et job. Vi oplever en stor stolthed hos de unge, som finder et arbejde. Og arbejdsgiverne, der ansætter en unge med særlige behov, giver udtryk for, at de får en meget loyal og pligtopfyldende medarbejder. Så der er tilsyneladende kun noget af vinde, når det også samfundsøkonomisk er en gevinst, hvis borgerne kommer i fleksjob i stedet for førtidspension”.
Reformen af Fleksjob og Førtidspension skulle da også flytte borgere fra førtidspension til en arbejdsmarkedsforankring i fleksjob, men tal, som LEV offentliggjorde på Folkemødet i sommer, synes faktisk at vise, at for borger med kognitive handicap går det den anden vej. ”Når de unge færdiggør deres STU, er andelen af unge på førtidspension og andelen af unge, som skal have deres arbejdsevne afklaret i jobcentret på uddannelseshjælp eller anden kontanthjælpslignende ydelse stort set er lige store, nemlig 40%. Men over tid stiger andelen af førtidspensioner samtidig med at personer med uudnyttet arbejdsevne falder, uden at disse finder ansættelse i fleksjob eller andre former for ansættelse. Så noget tyder på, at de unge, der har en arbejdsevne, når de afslutter STU, mister den over tid for til sidst at få tilkendt en førtidspension”, siger Thomas Holberg, der er arbejdsmarkedspolitisk konsulent i LEV.
Kommunernes indsatser virker ikke på borgere med kognitiv udviklingshæmning.
Ligeværd mener, at der er behov for særlige indsatser, hvis beskæftigelsesgraden blandt unge med særlige behov skal øges. ”Det er vores opfattelse, at kommunerne har svært ved at bringe kognitivt udfordrede unge i beskæftigelse. Det kan der være flere grunde til. En af dem er, at der er tale om unge med meget komplekse udfordringer, der kræver meget specialiserede arbejdsmarkedsrettede indsatser. En anden grund kan være, at den måde, man arbejder med borgerne på i kommunerne, ikke egner sig til at bringe kognitivt svage unge videre i beskæftigelse. I jobcentrene er arbejdsredskaberne ofte samtaler og møder, der sender de unge rundt mellem en række forskellige aktører og indsatser. Det ved vi fra vores skoler og uddannelsessteder, at det ikke er den bedste måde at skabe progression hos unge med særlige behov. Afbrud og overgange er ofte svære, når det handler om unge med kognitive begrænsninger, derfor er det vigtigt at lave sammenhængende indsatser med tæt opfølgning”, siger Esben Kullberg. Han peger til gengæld på de uddannelsessteder, der har udviklet en stærk arbejdsmarkedsforankring, som ressourcer når unge med særlige behov skal hjælpes ind i arbejdsfællesskabet. ”Mange at de STU-uddannelsessteder, der er medlemmer hos Ligeværd, har en tradition for at arbejde praktisk værkstedsorienteret. Mange har de senere år udviklet socialøkonomiske virksomheder. Her har man udviklet et pædagogisk arbejde, der naturligt fører ind i en beskæftigelsestænkning. Derfor er der også flere af uddannelsesstederne, der har en beskæftigelsesgrad på omkring 60% blandt de unge der færdiggør deres STU der”.
Del artikel på socialemedier
