Jonas

Jonas Lange er medlem af UFL Herning og Ikast-Brande. Han er medlem af Herning Løbeklub og besluttede sig for at løbe en maraton. 

Tekst: Peter Christensen 

Hvad lavede du søndag d. 28. september? Måske stod du lidt sent op, var en tur i skoven eller måske slappede du bare af med søndags–råhygge indendørs. Hundredevis af løbere havde valgt en anden model og tilbragte søndagen med at løbe de 42.195 kilometer en maraton udgør. Blandt dem var Jonas Lange, 20 år, og medlem af UFL Herning og Ikast-Brande. 

Jonas løber 2 – 3 gange om ugen. Han har løbet flere halvmaraton på godt 21 kilometer. For et år siden besluttede han, at han ville prøve at løbe en maraton. Han søgte hjælp hos Jørgen Kristensen, løbetræner i Herning Løbeklub, som hjalp Jonas med at tilrettelægge et træningsprogram og en kostplan. 

– Det tog et år med træningsløb, hvor vi langsomt skruede distancen op. 28 kilometer var den længste træningstur, fortæller Jørgen Kristensen om programmet. 

Jonas tilrettelagde selv løberuter og løb de fleste træningsløb alene – lidt i skov, lidt i by og lidt på løbebane ved det gamle Herning Stadion, hvor løbeklubben holder til. 

– Jeg drak meget vand, nogle gange druesukker i, og spiste lyst kød, pasta, kartofler, kødsovs, frugt og skyr, fortæller Jonas om kosten. Han havde brug for masser af kulhydrater og proteiner til kroppen og de belastninger som den bliver udsat for under træningen til et maraton. 

Tine Lange er meget glad, kan hun være andet, for Jonas præstation og for den støtte sønnen har fået af Jørgen Kristensen. 

– Jonas har haft svært ved holdspil. Jeg har med en klump i maven set på mange nederlag fra sidelinjen. I dag er han sammen med eliteløberne og deltager i klublivet. Han er tryg og bliver taget godt imod. Det er et kæmpe skridt mod at blive voksen og selvstændig – få troen på sig selv og mod til at sætte sig nye mål også i livets andre store og vigtige kampe. De her unge har ikke så mange døre at gå ind af, siger Tine Lange. 

– Jeg er så taknemmelig for, at et menneske som jeg ikke kender vil gøre så meget for Jonas. Jørgen har virkelig troet på Jonas og støttet ham hele vejen.  

Sveden hagler af kroppen, benene kværner afsted og kroppen bliver mere og mere tung og belastet, men de første 30 kilometer var faktisk helt efter bogen. Jonas løb, som han er så god til, uden kriser undervejs. Han var godt i gang med at æde kilometervis af asfalt gennem gaderne i Odense og fuldføre HC Andersen Maraton. 

– Efter 30 kilometer ramte jeg bare muren. Det smertede i benene. Hele kroppen. Jeg tænkte, jeg mangler ”bare” 12 kilometer, fortæller Jonas om den første krise. 

Et maraton er en fysisk præstation med max belastning af kroppen, men det er i lige så høj grad en kamp der foregår i hovedet. Det handler om at kunne æde sig selv og smerterne i kroppen. 

Der er et fast depot for hver 5 kilometer, hvor løberne kan få vand, frugt og en energibar. 

– Jeg ville følge Jonas hele vejen og cyklede ved ham på hele ruten. Både som moralsk støtte men i tasken havde jeg også ekstra vand, druesukker og energibarer, fortæller Jørgen Kristensen. 

Jonas signalerer til Jørgen på ruten. Han har brug for væske eller energitilskud. Jørgen cykler i forvejen og finder det frem til Jonas. Han er nu nået ud på de 37 kilometer, hvor der traditionelt for alle maratonløbere ligger endnu en mur at komme over. Det var der også for Jonas og det er nu det mentale spiller den helt store rolle. Kampen foregår i hovedet. Jonas vil gerne løbe på 4 timer rent. Når han det? 

– Det var virkelig hårdt ved de 37 kilometer. Jeg løb bare og tænkte på alt muligt andet, fortæller Jonas om de sidste hårde kilometer frem til Odense Atletikstadion, hvor de sidste 400 meter skal løbes på banen foran publikum. Blandt dem er hans mor, Tine, og selvfølgelig Jørgen Kristensen. 

– Jeg råbte alt hvad jeg kunne på Jonas, da han kom ind på stadion, og jeg kan råbe højt. Jeg var så stolt og glad, da han kom og han fuldførte det han havde sat sig for. 

På de sidste meter spurtede Jonas over målstregen. Glad i låget, som man siger, over sin egen bedrift. Han bliver modtaget af sin mor Tine Lange og af Jørgen Kristensen. Tiden blev 4:00:08 – otte sekunder fra drømmemålet, men Jonas har alligevel vundet. Han har besejret en 42.195 kilometer lang løberute gennem Odense. Kort efter siger Jonas til Jørgen: Jeg skal altså løbe en til. Og det får han støtte til både fra Tine og fra Jørgen.