“Det er en stor udfordring for mig at ringe til kommunen og sige, hvad jeg mener, for jeg bliver nervøs og usikker på, hvad jeg skal sige. Og når jeg lægger på, føler jeg ikke, at jeg har fået sagt, hvad jeg gerne vil sige, og så sidder jeg med en tom og ærgerlig fornemmelse bagefter.”
Af Helene Kaas og Pernille Feldt Poulsen
Sådan fortalte Pernille Feldt Poulsen, Unge For Ligeværds nye forkvinde, da hun i efteråret blev interviewet af TV Midtvest som optakt til en vælgeraften, Unge For Ligeværd klubben Vestjylland havde inviteret lokale politikere til. Pernille ved, at der er mange andre unge med særlige behov, der har det på samme måde, når de er i kontakt med kommunen. Det er en af grundene til, at Pernille er politisk engageret. Hun ønsker at gøre det nemmere at være ung med særlige behov i dagens samfund. I det følgende fortæller Pernille mere om hendes politiske engagement og hvordan hun oplever mødet med politikerne.
Et talerør for andre unge
Jeg har taget et valg om at være interesseret politisk, fordi jeg tit og ofte i forbindelse med Unge For Ligeværd (UFL) hører historier fra vores medlemmer fra hele landet om det, de oplever, når de er i kontakt med kommune eller lign. Derfor er jeg besluttet på at engagere mig politisk. Ikke bare for min egen skyld, men lige så meget for dem jeg hører historier fra næsten hver eneste uge.
Jeg går op i det for at kunne prøve at gøre bare en lille forskel – bare for en eller to. For mig handler det ikke om at være den, der bestemmer, men i stedet for at kunne være et talerør for dem, der står med en eller anden form for udfordring i deres hverdag, og som skal kæmpe med alt, hvad de har, når de er i kontakt med det samfund, vi lever i.
Er det retfærdigt, kunne du spørge dig selv? – Og jeg ville sige nej. Men hvad skal man så gøre?
Ikke alle har en UFL-klub, de kommer i hver uge, eller en anden ungdomsforening, de er medlem af, så hvorfor ikke starte der? Og sprede det gode budskab om de foreninger, vi har. De foreninger står mere end klar til at række ud og give et trygt sted at komme for unge, og især unge med særlige behov.
Forventninger til politikerne
Når jeg har mødt politikere, har de udtrykt deres begejstring for det arbejde, Ligeværd og UFL laver. De er nysgerrige og vil vide mere om, hvem vi er. For som mange siger, så kendte de ikke til os, før vi kontaktede dem. Og det er ærgerligt. De lytter med opmærksomme blikke og er interesserede ører, når vi fortæller om, hvad vi slås med, og de vil gerne hjælpe.
Jeg oplever at blive hørt og forstået med anerkendende nik. For de ting, vi slås med, er ikke enestående, men noget alle slås med uanset handicap eller ikke handicap. Men hvorfor skal det så være så stor en udfordring for os? Det bedste er, at jeg har oplevet en god følelse efter mødet med politikere, og det giver ro i en tid. Jeg kunne godt tænke mig meget mere af den slags, så vi kan se og mærke på egen krop, at der bliver gjort en indsats for unge med særlige behov. Så vi kunne få en hverdag, hvor vi ikke skulle gå med bekymringer og tanker om, hvordan fremtiden nu vil se ud.
Den største udfordring:
At fylde 18 år og blive betragtet som voksen i systemet
En af de største faktorer, der spiller ind hos et menneske med særlige behov, er overgangen fra ung til voksen. Det er et stort skridt, for når du bliver 18 år, er det meningen du skal kunne stå så godt som på egne ben. Dette er bare i de fleste tilfælde for en ung med særlige behov ikke en mulighed. Mange har stadig brug for hjælp til helt praktiske hverdagsting, som er mere udfordrende for en med særlige behov. Der er brug for, at politikere kan give bedre viden om mulighederne for hjælp og støtte, når unge bliver til voksne. Et oplysningssystem om man vil. I hvert fald et, hvor du ikke selv skal finde vej igennem en jungle af information. Dette gælder også alt andet i livet, såvel som uddannelse og senere arbejde. Der skal sikres uddannelse og job til unge med særlige behov. Det var især noget, jeg selv kæmpede med, og stadig kæmper for i mit voksenliv nu.
Stor politisk interesse fra Unge For Ligeværd klubberne
I den valgperiode, der har været i november 21, har jeg oplevet, at politik og lokalpolitik ikke er noget medlemmer i UFL er ligeglade med. Tværtimod! Jeg har oplevet stor lyst og engagement til at kunne bidrage til en god valgdebat med lokalpolitikere i hele landet. Flere klubber har lavet debataftener og inviteret deres kandidater til en snak om præcis deres udfordringer, for det er nemlig ikke lige meget, hvem der skal ind og sidde i det nye byråd. Det har stor betydning, at der er nogle, der vil kæmpe for unge med særlige behov, og som også kan snakke vores sag.
Det er også vigtigt, at vi holder vores lokalpolitikere op på, hvad de har lovet os. Derfor må vi arbejde videre på det, vi startede i 2021, og tage fat i dem, der gav sig tid til at komme ud og møde os.
Februar 2022
