29-årige Emil Østergaard fra Thisted kan stave sig gennem ord på tre-fire bogstaver, men længere ord og sætninger kan han ikke læse. Alligevel lykkedes det ham for fem år siden at gennemføre teoriprøven og få sig et kørekort.
Af EVA ANDERSEN
Det var en glad Emil Østergaard, som for fem år siden bestod teoriprøven i tredje forsøg og nu kunne gå op til køreprøve.
Den bestod han til gengæld med det samme.
Emil har nemlig ingen vanskeligheder med at begå sig i trafikken. Han er en snusfornuftig bilist og med efterhånden fem års erfaring på vejene, er han ikke bleg for at tage på langtur over grænsen for at handle billige sodavand eller tage en tur til bilmesse i Fredericia.
Men læse kan han ikke, og derfor var det ingen selvfølge, at han skulle få et kørekort, fortæller Emils mor Anette Østergaard.
-Emil er trilling. Han vejede kun 805 gram ved fødslen, og som spæd blev han meget syg. Derfor har han siden han var lille haft brug for ekstra hjælp. Han har ikke lært at læse og skrive som sine søstre, og efter 0. klasse kom han i specialklasse, og som teenager kom han på en specialefterskole, fortæller hun.
Efter et ophold på bo- og uddannelsesstedet Elmelund var han som 24-årig klar til at flytte for sig selv. Han bor i dag i sit eget lille parcelhus få hundrede meter fra forældrene – Anette, der arbejder som pædagog i en naturbørnehave, og Vagn, som er på efterløn. En time om ugen får Emil praktisk hjælp i hjemmet fra kommunens støttecenter. Her kommer han også flere gange om ugen til fællesspisning med andre unge, og så er han aktiv i den lokale forening Unge for Ligeværd.
29-årige Emil Østergaard kan ikke læse længere ord og sætninger, og hans korttidshukommelse gør, at han glemmer hurtigt. Alligevel lykkedes det ham med hårdt arbejde og hjælp fra forældrene at bestå teoriprøven og få sig et kørekort.
Mange timers ekstra hjælp
Uden hjælp fra forældrene havde han aldrig bestået teoriprøven, og familien måtte terpe med ham hver eftermiddag i ugevis. At læse, forstå og huske de mange færdselsregler og -skilte og svare rigtigt på teoriprøvens drilske spørgsmål var en stor udfordring for Emil.
-Hver eftermiddag kom Emil over til os for at øve. Vi brugte timer på at læse og gentage. Jeg var ikke i tvivl om, at han nok skulle få et kørekort, men det ville blive svært, og det krævede hårdt arbejde, fortæller Anette.
-Der skal mange gentagelser til, før det sidder i rygsækken, tilføjer Emil, som fik læst teoribogen højt af forældrene, og hver enkelt side måtte forklares tre eller flere gange, før informationerne sad fast.
-Den ene dag huskede og forstod han tre skilte – den næste havde han glemt, hvad de betød, men kunne huske tre andre, siger Anette, hvis tålmodighed kom på prøve.
Så meget større var glæden, da Emil endelig bestod teoriprøven.
Hans læge havde skrevet en lægeerklæring og indstillet ham til ekstra hjælp, så Emil fik en særlig godkendelse til at gå at alene til teoriprøve hos den motorsagkyndige, som på den måde havde tid til at læse opgaverne højt og svare på eventuelle forståelsesspørgsmål.
-Køreprøven gik jeg lige gennem, det var i oktober, siger Emil.
-Vi kørte bag dig hjem, du kørte MEGET laaangsomt, griner hans mor.
Kørekortet, som forældrene betalte, blev dobbelt så dyrt som døtrenes, fordi Emil måtte have mange ekstra køretimer, men pengene er godt givet ud, siger Anette.
-Alle unge vil gerne køre bil, og selvfølgelig ville Emil også det. Det hører med til at være ung.
I garagen står en skinnende gul Ford Ka. Emil har haft den siden den dag, han bestod køreprøven, og bilen er en kæmpe hjælp i hverdagen. Han passer godt på den, den bliver passet og plejet og nusset om. Der er ikke en ridse i lakken eller en fugleklat at se nogen steder.
Uafhængig og fri
-At have bilen giver mig en kæmpe frihed. Alting bliver nemmere, siger Emil, som tre dage om ugen møder kl. 05 på arbejde i et lokalt rengøringsfirma. Her har han et skånejob, og takket være bilen har han ingen problemer med at tage på kundebesøg eller fragte rengøringsudstyr frem og tilbage mellem opgaverne.
Også socialt er det en kæmpe gevinst at have kørekort og være mobil.
-Jeg skal begynde til håndbold i Nykøbing. Der er 30 kilometer hver vej, og uden bil ville jeg være afhængig bussen eller af far og mor til at køre mig.
Nej, Emil er ikke afhængig af nogen til at transportere sig. Måske er det nærmere familien, som er blevet lidt småafhængig af ham til at lege chauffør hist og pist?
-Det var da stort, da Emil pludselig havde både kørekort og egen bil og kunne besøge sin mormor på plejehjemmet og handle dagligvarer for hende…. Eller da hans søster for nylig var sygemeldt under graviditeten og ikke måtte gå langt eller løfte tunge ting – da var det Emil, som kørte og slæbte varer for hende, siger Anette.
Netop som Emil er i gang med at vise bilen frem, ringer hans mobiltelefon. Anette tager den og rækker den til sin søn med et skævt smil.
-Apropos. Det er din søster, som spørger, om du vil køre et smut forbi med posen med pølsehorn fra fryseren!
GODE RÅD
Klar til at tage et kørekort?
Anette Østergaard, som i mange år har arbejdet som frivillig i Unge for Ligeværd i Thisted og er mor til Emil, har følgende råd til unge, som drømmer om at tage et kørekort, men som har særlige udfordringer.
- Vent nogle år ekstra – du skal være parat. Det kræver en stor indsats og hårdt arbejde at tage kørekort, når man er bogligt svag. Og det kræver hjælp fra dine forældre eller andre i den nærmeste familie. Lyt til din familie og folk tæt på dig – er du klar?
- Vær forberedt på at dumpe de første gange. Det tager længere tid og koster flere penge at tage et kørekort, når man har svært ved at læse og skrive eller har andre særlige udfordringer.
- Få en masse erfaring som passager. Få en erfaren bilist (gerne far eller mor) til at forklare, hvad der sker i trafikken. Kør mange ture og lær forskellige situationer
- at kende. At færdes i trafikken og lære om skilte og regler gør det lettere at forstå teorien.
- Findes der særlige muligheder for hjælp, når du skal gå op til teoriprøven? Tal med din praktiserende læge eller den motorsagkyndige om dine muligheder.
Del på sociale medier
