Ny analyse fra Undervisningsministeriet: Inddragelse af den unge og forældre giver bedre STU forløb og større sandsynlighed for, at uddannelsen fører til beskæftigelse.
”Vi har sagt det i mange år, så derfor er det da glædeligt, at den nye analyse, ministeriet har fået udarbejdet, gentager det, vi har sagt”, siger Esben Kullberg, sekretariatschef i Ligeværd og hentyder til, at Ligeværd i mange år har understreget vigtigheden af, at kommunerne lytter til de unges ønsker om uddannelsessted. Det bliver nu understøttet af ministeriets egen STU benchmarkanalyse.
”Vi ved, at det betyder rigtig meget for, at den unge er motiveret og gennemfører sit STU-forløb, at det er det sted og det indhold, den unge ønsker. Men det er jo ikke raket-videnskab. Sådan er det jo for os alle.
Det er jo svært for alle at bevare interessen, hvis vi ikke synes, vi er det sted, vi skal være. Når den nye benchmarkanalyse nu siger det samme, så føler vi jo lidt, at vi bliver anerkendt for det, vi har sagt længe” siger Esben Kullberg.
Undervisningsministeriet offentliggjorde STU benchmarkanalysen i januar 2019, og heri konkluderede man blandt andet:
”De primære fund i forbindelse med indslusningsprocessen er, at når der bliver skabt det rette match mellem elev og STU-institution, kan det have en positiv betydning for frafaldet. Det kommer særligt til udtryk ved, at der i de kommuner hvor forældre oplever at blive inddraget i tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet, får information om STU via besøg på skolen og oplever at STU-forløbet passer til elevens behov og ønsker, er et lavere negativt frafald. Hvorvidt forældrene oplever, at STU-forløbet passer til elevens behov og ønsker, har også en positiv sammenhæng med udslusningen i kommunen”
”Vi Håber selvfølgelig, at kommunerne nu læser denne rapport nøje og tager analysens konklusion til efterretning. Hvis man i kommunerne i højere grad lægger afgørelserne i forlængelse af de unges ønsker, så vil man nok også se, at STU-forløbene i højere grad fører til et godt beskæftigelsesrettet forløb efterfølgende. Nå vi kigger på de henvendelser, vi får i vores rådgivning, så er der bestemt udviklingsmuligheder i kommunerne”, siger Esben Kullberg, som støttes af Ligeværds socialfaglige konsulent, Julie Fabian, der siger: ”Vi har mange henvendelser – særligt fra forældre – hvor de unges ønsker ikke bliver inddraget i beslutningen om, hvor det kan tage deres STU-forløb. Ind i mellem går hele processen i hårdknude, fordi uddannelsesstedet ikke passer til den unge”.
Det bragte Ligeværd.online for kort tid siden et eksempel på, da online magasinet beskrev et forløb fra Middelfart, hvor Frederikke ikke kunne få det STU-tilbud, hun og hendes forældre mente passede bedst til hende. ”Middelfart kommune anvender altid det lokale STU-tilbud” var det afvisende svar fra kommunen på Frederikkes ønske om at gå på Munkegården. Konsekvensen af den sag er, at Frederikke stadig ikke er i gang med et STU-forløb. Sagen er dog ikke helt afsluttet endnu. Og der er fortsat håb om, at også Frederikke får mulighed for medindflydelse på sin egen uddannelse, lige som andre unge har.
Epinion har udarbejdet STU Benchmarkanalysen for Undervisningsministeriet som opfølgning på STU-evalueringen i 2017. I evalueringen fra 2017 var det tydeligt, at der i mange kommuner var udfordringer med både frafald og udslusningen af de unge til et job efter STU’en. Derfor blev der lavet en analyse, der skulle undersøge hvilke forhold, der modvirker frafald og hvilke forhold, der sikrer den bedste udslusning til beskæftigelse. Analysen og Best-Practice kataloget:
Del på sociale medier
