Stop skraldespandstænkningen og sørg for at tænke i udvikling og ikke afvikling. Det er ledetråden i Ligeværds forslag til ændringer i FGU loven.
I dag er det ikke muligt at starte på en STU og fortsætte på en FGU. Sørg for at få det skrevet ind i aftalen, så de unge, der har taget en STU og kan profitere af en efterfølgende FGU, har muligheden for at gøre det.
I loven om FGU står der, at de unge prøve FGU’en to gange og kan de ikke klare det, så kan de få en STU. Det giver kommunerne anledning til at presse de unge ind i FGU’en, hvor de unge så kan opleve en fiasko før de kan starte på den STU de har brug for. Det strider mod al tænkning, at de unge, der har brug for succes i livet, først skal opleve det de har mindst brug for, fiasko. Det er ikke rimeligt. Det er skraldespandstænkning.
Ligeværd opfordrer også til, at lovgiverne sørger for at trække den store specialpædagogiske viden, der er på uddannelsesstederne, ind i FGU’en. Sørg for at der laves samarbejdsaftaler med STU-uddannelsesstederne, så de unge der har svært ved store uddannelsesmiljøer også får et trygt sted hvor de kan udvikle sig.
Læs her Ligeværds brev med konkrete ændringsforslag til undervisningsordførerne
Sikring af udviklingsforløb for unge med særlige behov.
Det er vigtigt at det sikres, at unge ikke forhindres udviklingsmuligheder ved, at de ikke kan fortsætte på FGU efter STU’en, hvis det er blevet en relevant undervisnings- og udviklingsmulighed.
Det kunne blandt andet kalde på en ændring vedr. §4, 3) i ”Forslag til Love om forberedende grunduddannelse”:
4. Personer, som ved uddannelsens påbegyndelse ikke er fyldt 25 år, er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse, hvis den pågældende
1) af kommunalbestyrelsen i sin bopælskommune er vurderet til at være i målgruppen for og til at
kunne profitere af uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år,
2) ikke omfattet af undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven,
3) ikke er optaget på eller har ikke gennemført en ungdomsuddannelse og
4) ikke er i beskæftigelse i mere end 18 timer pr. uge (halvtidsbeskæftigelse).
I stk. 3 i bemærkninger hedder det:
Det indebærer for de tredje, at den pågældende ikke kan være optaget på eller have gennemført en ungdomsuddannelse. Det følger således, at vil kunne ligge en afbrudt ungdomsuddannelse forud for optagelsen.
Denne kunne suppleres med: ”Elever som har gennemført en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og som skønnes at kunne profitere af den forberedende grunduddannelse, kan dog godt optages på uddannelsen”.
*******
Som følge af de strukturelle incitamenter der kommer, for at kommunerne presser unge der egentlig tilhører STU-målgruppen over i FGU, f.eks. fuld statslig refusion på skoleydelse, delvis refusion på undervisningsudgifter, vil det være relevant at sikre, at FGU ikke kan træde i stedet for en STU.
En eventuel tilføjelse i bemærkningerne til ”Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv….”. Ændringen er indarbejdet med ’fed’.
Efter nr. 4) skal kommunalbestyrelsen beskrive kendt behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder specialpædagogisk bistand på baggrund af hidtidigt skoleforløb, hidtidig pædagogisk vurdering samt socialindsats og misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan. Dette er nyt i forhold til den gældende lovgivning. Forslaget træder ikke i stedet for de tilbud og indsatser, som den unge har ret til efter anden lovgivning. Dette betyder bl.a. at et FGU-forløb ikke kan træde i stedet for en STU-målgruppevurdering, men at en FGU-forløb godt kan ligge i forlængelse af en STU. Kommunens vurdering af hvorvidt der er koordineringsbehov på tværs af sektorområder samt vurdering af hvilke indsatser, der kan tilbydes den unge, skal derfor ske inden for rammerne af de relevante sektorlovgivninger Det indebærer, at kommunens ansvar på uddannelsesområdet efter dette forslag kan ses i sammenhæng med andre områder og de herunder hørende sektorlove, som er relevante i relation til at give alle unge under 25 år det mest hensigtsmæssige tilbud.
*******
I bemærkningerne til ”Lov og ændring af lov om vejledning….” bør man også med henvisning til retssikkerhedslovens §4 understrege kommunernes skærpede vejledningsforpligtelse, hvor inddragelse af eleven og elevens forældre i beslutningen skal ske på en måde, der giver reel medindflydelse og præcisere, at eleven skal præsenteres for flere forskellige muligheder.
*******
Det er vores opfattelse, at selv med en målgruppevisitation, der sikrer at STU tilbuddene rettes til dem, de unge, der er i målgruppen for uddannelsen, så vil der være en del FGU elever, der vil have svært ved at trives i de nye store institutionssammenhænge. Det vil derfor være relevant, at der åbnes mulighed for, at FGU-institutionerne kan drage nytte af den ekspertise, struktur og faglige rammer, der er udviklet på en række af fortrinsvis selvejende uddannelsessteder.
Det vil med fordel kunne indføjes i ”Forslag til Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse” § 3, at der, hvis personlige, sociale eller faglige grunde taler til fordel for det, kan laves forlagte undervisningsforløb på mindre, specialiserede uddannelsessteder. Disse samarbejder nedfældes i kontrakt og godkendes af Undervisningsministeren.
Om STU i lyset af FGU.
Der er risiko for, at den forberedende grunduddannelse får uheldig indflydelse på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse og de unge, den retter sig imod. Der er derfor behov for, at der i forlængelse af arbejdet med FGU-loven iværksættes et revisionsarbejde af økonomien i STU’en og de unges forsørgelsesgrundlag.
Vi opfordrer derfor til, at I kigger på forsørgelsesgrundlaget for unge på STU. Tilbage i uddannelsens tidlige år, var opfattelsen, at STU-elever langt overvejende ville være på førtidspension. Det ser unægteligt meget anderledes ud i dag.
De, der i dag ikke får tilkendt pension, lever med en meget usikker økonomi. De mange, der i dag er på kontanthjælpsydelse under deres STU, oplever på en lang række områder, at de diskrimineres i forhold til alle andre unge i uddannelse. Der er efter vores opfattelse ingen rimelige argumenter for, at disse unge på STU ikke også skal modtage SU med handicaptillæg eller skoleydelse under uddannelsen.
Vi opfordrer ligeledes til, at der indledes drøftelser om finansieringen af STU. Siden uddannelsens start har der været uenighed mellem KL og finansministeriet om, hvorvidt uddannelsen var fuldt finansieret. Vi oplever, at denne uklarhed både direkte og mere skjult påvirker kommunernes administration af STU og visitationen til uddannelsen.
Det er uværdigt, at unge med særlige behov bliver gidsler i kassetænkning, og at deres fremtidsønsker og muligheder begrænses af økonomiske overlæg i de kommunale forvaltninger. Man må politisk enten sikre, at der tilflyder kommunerne de midler, der er nødvendige for, at de unge med særlige behov tilbydes gode, relevante og meningsfulde uddannelsesforløb. Eller også må man ændre på finansieringsstrukturen, så STU finansieres gennem aktivitetsafhængig refusion af de faktisk afholdte uddannelsesforløb.
Det er indlysende, at der er stor spredning i udgifterne til de konkrete forskellige uddannelsesforløb, men der er efter vores opfattelse intet, der taler for at STU’ens bloktilskudsfinansiering er den bedste måde til at sikre, at de rette uddannelsesforløb tilbydes de unge. Tværtimod. I undervisningsverdenen er der andre eksempler på, at stærkt differentierede undervisningsbehov kan finansieres gennem trinvise finansieringsmodeller.
