Skoler og uddannelsessteder skal ikke kun fortælle omverden, at de unge er glade for at være på skolerne, men meget mere om, hvordan de unge lærer og danner sig gennem skolens og uddannelsesstedets undervisning og samvær. På den måde skal de erobre undervisningsdagsordenen. Andre dele af undervisningssektoren har meget at lære af Ligeværds skoler og uddannelsessteder. 

Tekst og foto: Peter Christensen 

I 2013 søsatte 30 af Ligeværds skoler og uddannelsessteder projektet ”God uddannelses til alle”. En væsentlig del af ”God uddannelse til alle” er et Ph.d.-studie om pædagogikken på Ligeværds skoler og uddannelsessteder, som er medlemmer af henholdsvis Skolesammenslutningen (SL) Ligeværd og Foreningen af Uddannelsessteder (FUS). Ligeværd har sat chefkonsulent Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark stævne til en midtvejssnak om hans observationer under arbejdet med hans Ph.d. 

– Almindeligvis handler forskning om at tilvejebringe ny viden. Men min forskning handler mere om at genopdage det som vi har glemt eller overset som værdifuldt i pædagogisk praksis. I pædagogik er der ikke for alvor noget nyt men mere variationer over noget vi egentlig allerede godt ved om pædagogisk praksis.  

God uddannelse er de sidste 10-15 år blevet erstattet med effektiv uddannelse i uddannelsessystemet bredt. Fordi institutionerne i Skolesammenslutningen Ligeværd (SL) og Foreningen af Uddannelsessteder (FUS) er frie institutioner har de ikke været bundet af samme dagsorden og indblanding fra staten. De har haft muligheden for at udvikle pædagogisk praksis på baggrund af egne erfaringer og have fokus på god uddannelse,  

– Det gør netop disse skoler og uddannelsessteder forskningsmæssigt interessante. Antagelsen er at noget af det vi har glemt i det ordinære skole- og uddannelsessystem er blevet bevaret og videreudviklet på Ligeværds skoler og uddannelsessteder. Min forskning handler altså om at vise, genopdage og erindre det systemet har glemt i et samfund, der bliver mere og mere neomanisk – alt skal være nyt og unikt for at blive taget alvorligt, forklarer Leo Komischke-Konnerup videre. 

De vigtige sociale relationer 

De sociale relationer og vigtigheden af det sociale fællesskab er blevet nedprioriteret i samfundets skole- og uddannelsessystem gennem de sidste mange år, lyder det videre fra Leo Komischke-Konnerup. 

– Undervisningen er blevet gjort til et spørgsmål om at bidrage til samfundets økonomiske interesser. Hvad skal der til for at klare den globale konkurrence, og hvad kan skole og uddannelse gøre for samfundet? Der er god grund til at vende rundt og stille spørgsmålet: Hvad kan samfundet gøre for skole og uddannelse, forklarer han. 

– Det er som om man er fikseret på alle mulige tests og internationale sammenligninger og ganske har mistet blikket for, at pædagogik også er et spørgsmål om samvær, hvor de sociale relationer og problemer spiller ind i læringen. Mine observationer fra SL og FUS institutioner peger ret klart på, at der her er stor bevidsthed om det sociales betydning for læring og dannelse. Det sociale fællesskab har stor betydning, ikke bare som et redskab men også som indhold for undervisningen eller uddannelsen. Der er en udbredt antagelse om, at elever lærer bedst i fællesskab. 

Ikke specialpædagogik 

– Stort set alle de unge, på de skoler og uddannelsessteder jeg har observeret, har mindst 1 diagnose, men den pædagogiske praksis tager ikke udgangspunkt i diagnoser, men i hvad de unge har brug for at lære. Og det er at lade sig blive opfordret og udfordret, at lade sig blive indført i, hvad det vil sige at leve og handle som et selvstændigt og ordentligt menneske blandt andre mennesker, fortsætter han 

– De unge hos jer skal lære det samme som alle andre unge. Men ikke nødvendigvis på samme måde. Pædagogikken er skåret til som i al anden pædagogisk praksis.  Al pædagogisk praksis er specielt rettet mod bestemte elever og deres læringsmæssige og sociale forudsætninger. . 

Leo Komischke-Konnerups observationer viser, at det bærende element på skoler og uddannelsessteder, at man helt naturligt antager at eleverne selvfølgelig kan lære, men at man også skal udvikle særlige omgivelser eller tilgange. Her det en afgørende kompetence hos underviserne, at de har lyst, mod og vilje til at eksperimentere og bidrage med en nødvendig anderledes tilgang – og at der er tid og rum til det på skoler og uddannelsessteder. 

– Specialpædagogik er almindeligvis ekstremt individualiseret og altså rettet mod den enkeltes individuelle læringsprocesser. På de skoler og uddannelsessteder er undervisning og læring noget socialt og noget meget synligt. Det er en tydelig undervisende og opdragende pædagogik, på den gode måde, hele vejen rundt. Både på værkstedet, i bofællesskabet og på skolen som helhed. Undervisning og opdragelse er praktisk, konkret og foregår i pædagogisk arrangerede fællesskaber. Her læser de unge ikke først om andres erfaringer men har mulighed for at gøre sig erfaringer i alle de sammenhænge de indgår i, forklarer han videre. 

Pædagogisk god tid 

Han understreger, at god tid er en anden vigtig faktor. Ikke forstået som ”vi når det nok engang”, men som pædagogisk god tid. 

– God uddannelse kræver god tid. Ikke god tid som i ”at lade stå til”, men som noget hvor der er den nødvendige tid til at lære. God tid i pædagogisk forstand er en langsom tid, der gør det muligt at veksle mellem at give sig god tid i nogle situationer og i andre situationer at have travlt, at skulle levere noget færdigt  til en bestemt tid. Fx når køkkenværkstedet skal have maden klar til et præcist tidspunkt, eller at lastbilen er på trapperne for at hente ordren på smedeværkstedet. Alle arrangementer på skoler og uddannelser, værksted, bolig, fritid etc., ser ud til at veksle mellem god tid og ikke god tid. Måske er god tid i virkeligheden det pædagogiske særkende ved skolerne og uddannelsesstederne, fortæller han. 

– Og det er en vigtig pointe. God uddannelse handler bl.a. om at anerkende, at det at lære er en krøllet affære, der ikke kan strækkes ud til et skarptskårent lineært forløb. Det er noget af det, som jeg mener er blevet glemt i det ordinære skole- og uddannelsessystem. Man vil så gøre læring til noget lineært, hvor alt skal måles og vejes, men hvordan har man for eksempel tænkt sig at lave pædagogisk ansvarlig inklusion, hvis man samtidig kun er opmærksom på det, der kan måles og vejes. Det hænger ikke sammen. 

Gentagelsens betydning 

– Til god tid hører også mulighed for gentagelse og øvelse. Og måske kunne den fælles pædagogiske overskrift for skoler og uddannelsessteder i Ligeværd være gentagelsens pædagogik, siger han videre. 

Han forklarer, at vi lever i en tid, hvor man kun vil taler om det nye, innovative og unikke, mens gentagelsen er blevet gjort synonym med terperi, udenadslære og sort skole. Men det er gentagelsen, der gør det muligt for eleverne at lære og blive bedre. Uden gentagelse er det svært, måske endda umuligt at blive bedre. 

– God tid i pædagogisk forstand indebærer tid til systematisk at gentage ting og opleve, at man bliver bedre og bedre. Gennem gentagelsen gør man sine erfaringer, øver og lærer. Gentagelsen er en fuldgyldig del af læringen. Det er måske et andet særkende for Ligeværds skoler og uddannelsessteder, men det er ikke i særlig høj grad italesat, hvordan man tilrettelægger en undervisning og pædagogik, så der god pædagogisk tid til gentagelsen. 

Ud at erobre dagsordenen 

– Skoler og uddannelsessteder skal erobre undervisningsdagsordenen med det de kan og gør. Det har de ikke været gode nok til at fortælle omverdenen om. Det er altså ikke bare noget med mere praktisk undervisning og mindre teori. Der er mere i jeres pædagogiske praksis end det. Skoler og uddannelsessteder skal ikke kun fortælle at de unge er glade for at være der. De skal i langt højere grad fortælle om hvordan de unge lærer og danner sig på skoler og uddannelsessteder. Andre dele af undervisningssektoren har meget at lære af skoler og uddannelsessteder. 

– Det interessante er, hvordan der pædagogisk arbejdes med elevernes lærings- og dannelsesprocesser. Der skal vi ind og erobre undervisningsbegrebet. Og noget af budskabet er vigtigheden af det sociale fællesskab, pædagogisk god tid og gentagelsens vigtighed. 

Leo Komischke-Konnerups empiriske undersøgelser blev afsluttet i foråret 2015. Han er nu ved at analysere sine mange observationer og er for alvor på vej til at påbegynde skrivefasen. 

Leo Komischke-Konnerups observationer omfatter en forundersøgelse på 30 skoler og uddannelsessteder og længerevarende undersøgelse på PMU i Sindal og Tolne Efterskole. 

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse