At dele sit liv med kommunen, og ordentlighed i sagsbehandlingen for de mennesker som på forskellig vis er afhængige af kommunen, blev på mange måder en overskrift for debatten på Årskonferencen.

Tekst og foto: Peter Christensen

Årskonferencen havde samlet et spændende panel bestående af eksperter og politikere til at debattere vilkårene for mennesker med særlige behov.

– Som jeg plejer at sige, så har jeg delebarn med kommunen, sagde Jannie Juul, der er mor til et inklusionsbarn og har været deltager i forældrekurserne i Ligeværd.

– Vi oplever ikke at kunne tage selvstændige beslutninger, men er afhængige af kommunen og er overladt til at være vores egen advokat. Og det er midt i den sorg og krise man oplever, når man får et barn med særlige behov og har nogle søskende som ikke helt fik den søster, de havde drømt om. Det er vigtigt at kommunerne lytter til forældrene, tager os med i en dialog og dykker ordentligt ned i hver enkelt barns sag.

Michael Østerberg, Jannie Juul, Sonja Knudsen, Paw Koch og Ole Bjerre Jakobsen udgjorde ekspertsiden af panelet under debatten på Årskonferencen 2017.

– Jeg var ikke med i klassen. Jeg blev ikke inviteret, og det var der ikke nogen der gjorde noget ved. Så min folkeskole tid var ikke særlig god, fortalte Michael Østerberg.

Michael Østerberg oplevede først et fællesskab og en undervisning, der passede til ham, da han kom på efterskole. Her fik han venner og begyndte at trives.

Et ophold på Munkegården på Fyn, og et medlemskab af UFL, hvor han fik yderligere venner, satte yderligere skub i den positive udvikling for ham.

– I dag arbejder jeg på en gård med at passe køer, og det har jeg gjort i nu fire år.

Ordentlighed

Det er problematisk, at nogle kommuner tænker bundlinje i højere grad end ordentlighed i sagsbehandling.

– Det kommunale selvstyre er en god ting, men det er ikke uproblematisk. Lovgivningen bliver udmøntet meget forskelligt. Nogle kommuner tænker mere på kommunekassen og bundlinjen end på ordentligheden i sagsbehandlingen, sagde Troels Ravn, socialdemokratisk folketingsmedlem og formand for Social-, indenrigs- og børneudvalget.

– Vi er nødt til at vurdere hvert enkelt barn og hver enkelt ung. Men det drejer sig ikke om at skyde skylden på sagsbehandlerne i kommunerne. Vi skal have en politisk bevågenhed på, om vi har de rigtige lokalpolitiske rammer for at give borgerne den rigtige og ordentlige sagsbehandling, vurderede Marianne Saxtoft, der var opstillet i Hedensted Kommune for Radikale Venstre ved kommunalvalget.

Sonja Knudsen, Landsforeningen Ligeværd, greb bolden og førte den videre med STU som afsæt.

– Vi mangler alt for ofte ordentlighed. Forældre og unge oplever, at de ikke bliver hørt, guidet og hjulpet videre. På området for STU visiterer for mange kommuner blot til eget STU tilbud, sagde hun.

– På trods af, at det måske ikke er det rigtige, og det var bedre med en af de selvejende og private udbydere af STU forløb. Det er ikke ordentligt og tager ikke udgangspunkt i de unges behov og udfordringer, sagde hun videre og fortsatte:

– For mit vedkommende så jeg gerne at STU bliver statsligt forankret, så kommunernes forpligtelser bliver mere tydelige og forskellene mellem kommunerne ikke fortsætter med at være så store.

Frivillighed og civilsamfund

Frivillighed og civilsamfund blev også en vinkel på debatten.

– Civilsamfundet skal mere ind over og gøre lokalpolitikerne opmærksomme på udfordringerne, hvor problemerne er. Hvor er hullerne? Hvor er behovene?, udtrykte Ole Bjerre Jakobsen, Jysk Børneforsorg.

– Jeg kan give et eksempel på frivillighed, der giver så meget mening begge veje. I Store Heddinge, hvor Horisonten ligger, har vi en 38-årig mand med Asperger, der jævnligt kommer og går en tur med en af vores elever, der har brug for en 1-1 relation, fortalte Paw Koch, Horisonten STU.

– Det giver dem begge en kæmpe livskvalitet, fortalte Paw Koch om de ressourcer der ligger i frivilliges engagement.

Foranlediget af et spørgsmål fra salen blev socialøkonomiske virksomheder inddraget i debatten, som et af de værktøjer, der kunne være til at give mennesker med særlige behov en plads på arbejdsmarkedet.

Marianne Saxtoft og Troels Ravn udgjorde politikersiden af paneldebatten om forholdene for børn og unge med særlige behov og deres forældre.

– Men de socialøkonomiske virksomheder er svære at få til at køre, og der er uendeligt meget papirarbejde. Jeg kunne godt tænke mig et bud på at hjælpe socialøkonomiske virksomheder, lød et af spørgsmålene.

– Jeg er jævnligt på besøg på institutioner i mit område, og kan se at en del unge efterfølgende kommer i beskæftigelse via socialøkonomiske virksomheder. Det er rigtig godt for alle, ikke mindst den unge men også for samfundsøkonomien, svarede Troels Ravn og understregede, at han gerne hørte historierne om bøvlet med at drive de socialøkonomiske virksomheder, sagde Troels Ravn.

Marianne Saxtoft pegede konkret på kommunernes indkøb.

– Kommunerne skal have indkøbsaftaler og en strategi om at handle med socialøkonomiske virksomheder, der jo bidrager til at mennesker kan blive selvforsørgende. Det er godt for kommunerne.

STU og overgange

STU og hvad så nu? Der var der bred enighed i panelet om behovet for større opmærksomhed på helhedsorientering og overgange for de unge i målgruppen.

– I Ligeværd tænker vi meget i helhedsorienteret indsats og på sammenhæng for de unge. Det indebærer en planlagt og tilrettelagt overgang til det, der kommer efter for hver enkelt ung. Overgange til praktikker, til socialøkonomiske virksomheder og virksomheder, sagde Paw Koch.

– Nogle af de unge bruger et helt år på at kunne se det perspektiv for dem, men det er med til at opbygge selvværdet, når de kan se det, understregede han

Sonja Knudsen pegede på behovet for at tænke hele vejen rundt om den unge.

– Vi oplever desværre, at helhedstænkningen ikke har det så godt i mange kommuner. De visiterer til deres egne tilbud, som ofte bliver 8-12 skole, og hvad så med fritiden derefter, sagde hun.

– Men helhedstænkning kræver en indsats omkring de unge på uddannelse men også botilbud under uddannelse, og der er der problemer med at få det bevilliget, og omkring de unges fritidsmuligheder.

– Vi skal finde de bedst egnede muligheder for at de unge kan komme videre og lette overgangen til arbejdsmarkedet. Vi kunne måske se på deluddannelser, som de unge kan klare og få papir på, som vil kunne give dem et andet liv og ligeværdighed. For mig handler ligeværdighed om retten til at blive inkluderet, om at bygge på det de kan, sagde Troels Ravn.

Ole Bjerre Jakobsen påpegede også vigtigheden af helhedsorientering i kommunerne, og han understregede at det handler om mennesker med ordene: Vi må ikke gøre det enkelte menneske til et projekt.

Jannie Poulsen og Michael Østerberg repræsenterede de grupper det hele handler om. De er eksperterne på det levede liv i denne sammenhæng og får de sidste ord her:

– Alle, ikke mindst kommunerne, skal forstå at helhedsorientering er vigtigt, fordi det er hele familien, der er ramt, når man får et barn, en søster, et barnebarn med særlige behov. Udfordringerne rammer alle i familien, sagde Jannie Poulsen

– For os unge, er det er vigtigt med nemmere overgange, når vi skal videre. Vi skal kunne se hvad det hele fører til, når vi rammer overgangen til noget andet efter et STU forløb, sluttede Michael Østerberg.

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse