Når penge er digitale

Inddragelse af viden og erfaring

Samarbejdet blev skudt i gang med et temamøde den 29. august, hvor udviklingskonsulent og projektleder Mette Davidsen fra Ligeværd havde inviteret dem, der ved en masse om de unges udfordringer med digitale penge: Undervisere, bostøtter, administrativt personale og ledelse fra skoler og uddannelsessteder, der er medlem af Ligeværd. Derudover deltog Michala Høg Daimar, sekretariatsleder, og Casper Freundlich Larsen fra Digitaliseringsstyrelsen.

Temadagen blev brugt på en omfattende dialog om tre emner:

1. Udfordringer med pengeforståelse
2. Udfordringer når penge er digitale
3. Pædagogisk praksis – støtte når penge er digitale og skaden er sket

1) Udfordringer med pengeforståelse

Du får her et udpluk af deltagernes svar på, hvilke udfordringer har de unge med at forstå penge. Unge med særlige behov:

• er meget impuls- og behovstyrede og har svært ved at udsætte behov.
• mangler forståelse for, at køb af én vare har konsekvenser for fremtiden i forhold til, at så er der andre ting, man ikke kan købe.
• har ikke fornemmelse af om en vare er dyr eller billig.
• er udfordrede i forhold til at forstå betydningen af tal, mængder og tegn.
• bliver selv ansvarlige for deres økonomi, når de fylder 18 år. Nogle af de unge har ikke læring om penge med hjemmefra, og derfor ikke kompetencerne til at have ansvar for egen økonomi.
• vil ofte gerne det samme som andre unge, men har sjældent de samme økonomiske muligheder.
• har dårlige oplevelser med penge og opgiver derfor på forhånd. De negative erfaringer blokerer for at turde tage ansvar for deres økonomi. De føler, at de bliver skældt ud.
• låner indimellem penge af hinanden, men har ingen fornemmelse af, om de kan betale pengene tilbage.
• har stort behov for hjælp til økonomi af deres botræner – det er ofte den største opgave for botrænere.

2) Udfordringer når penge er digitale

På spørgsmålet om hvilke udfordringer, der opstår, når penge er digitale, lød nogle af svarene:

• Når pengene er digitale, er de uoverskuelige, fordi man ikke se dem og ikke har dem i hånden.
• Det er usynligt, når der bruges penge.
• Adgang til penge er for nem.
• Den nemme adgang til digitale penge gør, at den impulsstyrede adfærd bliver tydeligere, da de unge har svært ved at udsætte deres behov.
• Det er også nemt at få adgang til andres penge.
• Risikoen for misbrug af kort er stor.
• De unge deler koder og dankort. Har ikke forståelse for, at dette er personlige oplysninger, som kan misbruges.
• Det er en større oplevelse at bruge penge ved brug af kontanter end ved digital pengeoverførsel. Koder generelt – er en udfordring. De unge glemmer koderne og derfor skal de ofte fornyes.
• De skrankeløse banker – den unge kan aflyse bankaftaler over nettet og har nem adgang til lån.

3) Pædagogisk praksis – støtte når penge er digitale og skaden er sket

Hvordan hjælper man så de unge, når skaden er sket? Det kom der mange  gode værktøjer til. Du får et udpluk her:

• Den unge skal være motiveret for at snakke om økonomi. Når de flytter ind (på skole eller uddannelsessted) tages snakken om økonomi. Hvis der bliver givet udtryk for, at den unge har fuldstændig styr på økonomien, så ved man, at det er noget som forældrene styrer og at den unge helt sikkert ikke har styr på økonomi.
• Personalet har en fælles strategi for den unge i forhold til pengeforståelse, der omfatter at tale om økonomi i forskellige sammenhænge. Derved gentages de samme pointer i forskellige sammenhænge. Det hjælper den unge i at fastholde viden og opbygge kompetencer, fordi de unge har svært ved at overføre læring til nye sammenhænge.
• Skolesekretæren fungerer som bank. De unge får kontanter og skal aflægge regnskaber. Det giver anledning til gode og nødvendige snakke. Metoden ligner den som bruges i Luksusfælden.
• Tydeliggør penges værdi med hjælp fra Matador-penge.
• Spil pengespillet ”Prøv det” (fra ABC – leg).
• Gå ind på penge.dk – Finanstilsynets råd om penge.
• Hjælp med at gå i banken og få lavet aftaler om økonomistyring.
• Arbejd med at give den unge en sund skepsis – det kan virke forebyggende.
• Gå efter at nogle kommer i RKI, så det ikke er muligt for dem at optage lån.

Udvikling af samtalesalon

Den brede viden og de mange erfaringer, temadagens deltagere bød ind med, dannede et massivt grundlag for Mette til at udvikle samtalesalonen. Mette isolerede sig efter temadagen i et mødelokale med Ligeværds projektassistent Mie Skrædderdal, og sammen dykkede de ned i den nye viden og udviklingen af samtalesalonen. Det første udkast blev udformet og blev siden blevet teste i Unge For Ligeværd klubberne samt på skoler og uddannelsessteder der er medlem af Ligeværd. Du får her indblik i tre af samtalesalonens cases og en undervisers erfaringer under testen.