Her på siden findes en liste over ideer til sammenhænge, hvor Stop identitetstyven kan hjælpe med at styrke unge med særlige behovs mulighed for at opnå sund skepsis i forhold til identitetstyveri, få viden om, hvad identitetstyveri er, og få mulighed for at dele deres oplevelser.

Fritid

Aftenaktiviteter

Tag Stop identitetstyven frem i forbindelse med aftenaktiviteter. Når eleverne kender reglerne, kan de spille det som et hvilket som helst brætspil. Stop identitetstyven indledes og afsluttes med samtaleøvelser. Når eleverne spiller uden en afvikler, kan de undlade disse samtaleøvelser.

Rollespil – Stop identitetstyven

Udvælg tyvekort og matchende hjælpekort fra Stop identitetstyven, så det samlede antal kort svarer til antallet af elever. Fordel tyvekortene og hjælpekortene blandt eleverne. De elever, der får tyvekort, er blevet snydt, og skal nu finde de to elever, der har de hjælpekort, som de skal bruge for at afsløre tyven. Når eleverne finder hinanden, skal de tale om, hvad de skal gøre for at afsløre tyven.

Stop identitetstyven ambassadør

Uddan to elever til at være Stop identitetstyven-ambassadører. Ambassadørerne har til opgave at udbrede viden om identitetstyveri og sørge for, at flest mulige spiller Stop identitetstyven. De to elever, der har denne særlige opgave, får hver udleveret et badge. Badge findes i spillets kasse.

Samskabelsesprojekt

Alle kan blive snydt af identitetstyve. Derfor er det vigtigt, at viden om identitetstyveri udbredes. Det kan for eksempel gøres ved at lave et samarbejde med den lokale Ældresagen-afdeling. Inviter foreningen til et event, hvor de ældre kan komme og spille Stop identitetstyven sammen med eleverne. Eleverne har forberedt sig og kender spillet, og kan fortælle om de udfordringer, som identitetstyveri giver. Eleverne giver dermed deres viden videre til en anden udsat målgruppe.

Workshop på forældredag

Inviter til en forældredag, hvor eleverne kan spille Stop identitetstyven med deres forældre. På den måde vil forældrene også blive opmærksomme på problemet og kan støtte deres børn i at undgå og forbygge identitetstyveri. Forældrene vil også have glæde af at få ny viden om identitetstyveri, fordi de også selv kan blive ofre. Kopier evt. hæftet ”Gode råd og baggrundsviden til afvikler” og del det ud til forældrene, så de kan tage det med sig hjem efter workshoppen.

Medieprojekt

Lav et projekt, hvor eleverne skal lave videoer om Stop identitetstyven. De kan være udformet som reklamevideo eller som advarsels- og informationskampagnevideoer. Send gerne et link til jeres produkter til mette@ligevaerd.dk, så deler vi videoerne på Ligeværds Facebookside og Ligeværd.dk.

Når I selv deler, så husk at skrive #StopIdentitetstyven i opslaget.

Stop identitetstyven som gruppeaktivitet i forbindelse med emneundervisning i:

  • Økonomi
  • Kritisk tænkning
  • Livsduelighed
  • Digitalisering

Stop identitetstyven som emne i danskfagligt undervisningsforløb:

  • Til Stop identitetstyven hører en række samtaleøvelser, som kan udvides i forbindelse med i danskundervisningen. I kan lave en opsamling af de (skræk)historier, eleverne kender til, og udarbejde et fælles skriftligt materiale, der går konkret i dybden med hjælpekortene:
  • Hvordan passer man konkret på sine personlige papirer?
  • Hvor eller hos hvem, kan man søge hjælp?
  • Hvem kan man tale om det med?
  • Hvordan kan man undersøge, om man er ved at blive udsat for identitetstyveri.

Materialet kan laves til en plakat og hænges op i klassen, i aulaen eller på andre fælles arealer. I kan også fortælle om det til en morgensamling.

  • Til spillet hører også tomme tyvekort og klistermærker. Eleverne kan som en danskfaglig opgave arbejde med, hvordan nye oplevelser med identitetstyve kan beskrives på kortene.
  • Hver elev kan udvælge et af de eksisterende tyvekort og skrive en stil/historie, der passer til eksemplet på kortet.
  • I kan arbejde med identitetstyveri som emne i forbindelse med avis-emneuge og/eller artikler.

Herunder ses forslag til emnet:

  1. Reportager om ofre for identitetstyveri
  2. Politirapport om cases. Fx Sofie, der er blevet franarret sine personlige oplysninger.
  3. Skrive en leder eller en klumme om emnet
  4. Læserbreve
  5. En lille tegneseriestribe
  6. Reklamer for Stop identitetstyven med henvisning til QRkoden, hvor spillets regler gennemgås.
  7. Informerende om omfanget af identitetstyveri (informationssøgning)
  8. Kildekritik
  9. Artikel der informerer om svindelmails i omløb
  10. Interview med den lokale bank

Rådgivning

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse