April 2021

I de første måneder af 2021 har vi mødtes med relevante ordførere fra en bred vifte af de politiske partier på Christiansborg og præsenteret dem for vores strategi for, hvordan man kan forbedre handicapområdet.

Der er bred enighed om, at handicapområdet er presset. Medierne har de seneste år været præget af historier om børn og familier, der ikke får den støtte, de har brug for og ret til. Statistikkerne viser, at kommunerne ikke gør deres arbejde ordentligt. Der er mange forslag til, hvordan problemet skal løses.

I Ligeværd er vi gået sammen med foreningerne BHOV og For Lige Vilkår om en strategi, som, vi mener, kan være med til at forbedre handicapområdet. Og den har vi brugt de sidste par måneder på at præsentere for en række ordførere, blandt andet Camilla Fabricius (S), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Henrik Vinther Olesen (R), Jakob Sølvhøj (EL), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Torsten Gejl (A), Karina Adsbøl (DF) og Charlotte Broman Mølbæk (SF).

Strategien ’Tættere på familien’

Vores strategi til forbedringer af handicapområdet består af fire punkter og en række anbefalinger. Du kan læse dem her:

TID

Familierne har brug for, at socialrådgivere er tilgængelig. For at kunne arbejde forebyggende, er det nødvendigt, at der kan træffes her-og-nu afgørelser. Det nuværende antal af sager pr. socialrådgiver umuliggør det opsøgende og proaktive arbejde, som Serviceloven foreskriver. Vi ønsker maksimumsloft for antal sager for at sikre proaktivitet og kvalitet i sagsbehandlingen. I tråd med anbefalinger fra Dansk Socialrådgiverforening ønsker vi maks. 35 sager på børnehandicapområdet og 70 sager på voksenhandicapområdet.

TILLIDSFULDE RELATIONER
At have kontakt til en myndighed er en stressfaktor for mange familier. Hvis en familie har flere børn med diagnoser, kan det mindske deres stress, hvis de har ret til én sagsbehandler. Foruden at reducere antallet af samarbejdspartnere for familien, muliggør det ligeledes helhedstænkning omkring familien.

I dag er man som borger afhængig af, at socialrådgiveren tager sagen med videre i systemet. Hvilket kan stå i vejen for inddragelse og deltagelse af familierne, når de endelige beslutninger ikke kan træffes i mødet.

Ventetider i sagsbehandlingen kan øge familiens belastning og betyde mere omfattende og dyrere indsatser. Vi mener, at beslutningskompetencen i højere grad skal ligge hos socialrådgiveren – tæt på borgeren.

Både sagsbehandlere og familier bruger meget tid på opfølgning på bevillinger, der er knyttet til en ”varigt nedsat funktionsevne” eller ”langvarig lidelse”. Der skal kunne tænkes langsigtet, så bevillingerne ikke skal genbehandles hvert år, og der skabes mulighed for smidige sagsbehandlingsforløb baseret på sagsbehandlerens professionelle skøn og/eller ”tro og love-erklæringer”.

VIDEN

Socialt arbejde kræver omfattende viden om bl.a. diagnoser, familiernes virkelighed samt områdets støttemuligheder. Alt for mange sagsbehandlere på handicapområdet er ikke uddannet socialrådgivere. Vi vil have uddannede socialrådgivere på handicapområdet.

For at kunne levere en kvalificeret sagsbehandling, kræver det også viden om gældende retspraksis. Mange afgørelser er i dag forkerte enten i formel eller materiel forstand. Vi skal sikre ens retspraksis i alle kommuner. Principafgørelserne skal gøres let tilgængelige for socialrådgiveren. For at sikre, at afgørelser træffes ud fra gældende lovgivning, skal kommunalbestyrelsen forpligtes ved lov til at oplyse om principafgørelser med betydning for afgørelsen, hvis de giver afslag.

ØKONOMI

Der er behov for, at kommunerne kan arbejde mere langsigtet, således at den økonomiske ramme kan sprænges et år, for at overforbruget kan hentes i efterfølgende år. Den rette hjælp på det rette tidspunkt kan vise sig at være en langsigtet besparelse. Der skal skabes incitamenter og bedre mulighed for investeringsmodeller, der kan styrke økonomien omkring opgaver, der kan give en langsigtet gevinst.

Kommunernes grænsesøgende afgørelsespolitik skal stoppes. Rettigheder skal ikke være noget, man klager sig til. Fjern det økonomiske incitament, så et afslag, der ender med at blive omgjort, ikke kan være en økonomisk gevinst for kommunen. Kommunens besparelse skal indbetales til sociale udlodningspuljer, så midlerne holdes på området og udmøntes til aktiviteter til gavn for borgerne.

Handicapområdet er vokset de seneste år, men økonomien er ikke fulgt med. Det kræver en ordentlig finansiering af handicapområdet, hvis det skal blive til mere end anerkende ord.

VI ANBEFALER:

  • I tråd med anbefalinger fra Dansk Socialrådgiverforening ønsker vi maks. 35 sager på børnehandicapområdet og 70 sager på voksenhandicapområdet.
  • At familierne har ret til en sagsbehandler.
  • At beslutningskompetencen i højere grad skal ligge hos socialrådgiveren – tæt på borgeren.
  • Der skal kunne tænkes langsigtet, så bevillingerne ikke skal genbehandles hvert år, og der skabes mulighed for smidige sagsbehandlingsforløb.
  • Uddannede socialrådgivere på handicapområdet – ikke sagsbehandlere.
  • At principafgørelserne skal gøres let tilgængelige for socialrådgiveren.
  • At kommunalbestyrelsen skal forpligtes ved lov til at oplyse om principafgørelser med betydning for afgørelsen, hvis de giver afslag.
  • At kommunerne kan arbejde mere langsigtet.
  • Fjern det økonomiske incitament, så et afslag, der ender med at blive omgjort, ikke kan være en økonomisk gevinst for kommunen.

 

Det kræver en ordentlig finansiering af handicapområdet, hvis forbedringerne skal blive til mere end anerkende ord.

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse