Ligeværd for mig – Annette Lind

Fællesskabets skole

Danmark var det første land i verden, der sikrede skolegang til alle børn, uanset om de kom fra gode eller ringe kår. Høj som lav, dreng som pige, så skulle man gå i skole og lære at læse, skrive og regne. En idé som i den grad har været med til at bygge det fantastiske land, vi lever i.

I begyndelsen var der godt nok tale om A- og B-skoler, hvor borgerskabets børn gik på private skoler, der kun var for forældre med tykke tegnebøger, mens arbejderklassens børn gik i de gratis offentlige skoler, hvor trængslen var stor og timerne færre. I praksis betød det, at der var stor ulighed i adgangen til at lære og uddanne sig. Men hen mod århundredeskiftet blev der politisk taget skridt mod at demokratisere skolegangen og skabe en folkeskole, som vi mere kender den i dag. Hvor visionen var ligeværd og en skole for alle, der gav lige muligheder for undervisning, uanset baggrund og uden betaling. En grundsten i vores universelle velfærd, som vi er så berømte og beundrede for ude i verden i dag.

Jeg er født og opvokset i Spøttrup i Salling i et mindre samfund hvor fællesskab, respekt og ligeværd var helt afgørende for, at egnen klarede sig. Det har formet mig som både politiker, lærer og mor.

Jeg var barn i 70’erne. Dengang var hovederhvervet i lokalsamfundet møbelproduktion. Det betød at rigtig mange af mine klassekammeraters forældre havde en relation til træindustrien i området. I gennem hele min skolegang legede jeg efter skole med børn af både ufaglærte, snedkere, sekretærer, maskinarbejdere og direktører. Som barn tænkte jeg aldrig over de sociale skel der var i lokalsamfundet, for mig var børnene bare mine venner. I min familie fik vi ofte at vide, at man skulle betyde noget for fællesskabet men at der altid var plads til den enkelte. Derfor var vores hus og have som oftest byens legecentrum. Min far var lærer, ungdomsskoleinspektør og siden borgmester i kommunen. Derfor havde han stor berøringsflade og talte med alle mennesker i øjenhøjde. De skæveste elever i skolen var oftest hans favoritter. Med det i bagagen blev jeg formet til det menneske jeg er i dag med ligeværd og fællesskab. I fællesskabets skole.

I de seneste år har vi set en tendens til, at flere og flere vælger privatskolen frem for folkeskolen. Men for mig som socialdemokrat og tidligere folkeskolelærer, er det en del af kernevelfærden, at vi alle steder i landet har en folkeskole, hvor vores børn bliver dygtige og også glade for at lære og gå i skole. Eller med andre ord, hvor folkeskolen er førstevalget for både børn og forældre.