Alle taler om det: Det er nødvendigt at bryde siloerne ned, sætte de unge i centrum og skabe en overskuelig indgang til kommunen. I Ungeenheden i Frederikshavn nøjes de ikke med at tale om det. De gør det. Mød en ungeenhed med helhedstænkning og den unge i centrum.

Tekst, foto og video: Peter Christensen

I Ligeværd lever drømmen om at få skabt en helhedsorienteret og samlet tilgang unge med særlige behov.

En tilgang i kommunerne, hvor kompetencer og ansvar er samlet, og der kan tages individuelt stilling til den unge samlede situation, fordi vi ved at økonomi, uddannelse, bolig og et velfungerende socialt liv hænger sammen som forbundne kar. De er hinandens forudsætninger.

Det kunne ikke undgå at blive en særdeles god dag, da turen gik til Ungeenheden i Frederikshavn. Her arbejder og tænker de samme tanker om helhedsorientering, som Ligeværd konstant har i kikkerten og arbejder for. Ligeværd mødte to meget engagerede og levende ledere i Ungeenheden.

Den unge i centrum

– Vi har fokus på at yde den rigtige indsats første gang. Så det handler ikke bare om hurtig ind og hurtigt ud. Derfor er vi nødt til at have øje for den samlede situation for hver enkelt ung, der kommer her og har brug for Ungeenhedens indsats, forklarer Taija V. Erichsen, der er leder af Ungeenheden.

– Nogle af de unge der kommer her har så komplekse udfordringer, at det handler om, at vi bruger den tid der skal til, for at hjælpe dem rigtigt den første gang. Det er det, der giver mening både for unge og for kommunen som helhed. Alternativet er jo, at vi ellers vil se dem vende tilbage gang på gang, fordi de ikke fik problemerne løst.

En overskuelig indgang

Ungeenheden giver de unge 18 til 30-årige en indgang til kommunen, hvor de kan få behandlet de udfordringer de står med.

I Ungeenheden er alle faggrupper samlet: sagsbehandlere på beskæftigelses, social og ydelsesområdet, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), mentorer, botrænere, virksomhedskonsulenter mfl.. Altså et setup af medarbejdere, der dækker hele paletten af problematikker og behov for hjælp de unge kommer med.

Og kulturen er, at i Ungeenheden må medarbejderne gerne træde ind over hinandens jordbærbed. En ung, der kommer i Ungeenheden, bliver ikke bare viftet videre til et andet skrivebord men bliver ført videre af den medarbejder, der modtager den unge.

– Det er en anden måde at arbejde på, end vi er vant til. Det er den helt rigtige vej at gå, men det har ikke været uden udfordringer. Det er jo en årelang kultur og tænkemåde, der skal ændres og det kræver tid forklarer Mia Nikolajsen, afdelingsleder i Ungeenheden.

Indrettet med den unge i centrum

En del af at sætte den unge i centrum er den mental indstilling til de unge. Det giver sig bl.a. til udtryk i indretningen af Ungeenhedens lokaler, der taler til de unge og ikke taler ned til de unge. Det handler om åbenhed, tryghed og tillid.

En samtalelokale i Ungeenheden er med andre ord ikke et rum med en tavle, hvide vægge og et lige så hvidt bord med et antal stole omkring, der mere leder tanken hen på et hospital end en tryg samtale, hvor ordene kan flyde frit og fortroligt.

Samtalelokalet er indrettet med møbler og udsmykning, der signalerer tryghed. Og det går igen alle vegne. Uanset om det er i forbindelse med UU, netværkslokale eller selve indgangen, hvor vægudsmykningen signalerer, ro på – for at blive i de unges sprog – du er i gode hænder, og vi skal nok finde de rigtige løsninger og komme i mål.

24-årige Lousie var på besøg i Ungeenheden. Hun uddanner sig til social- og sundhedshjælper. Hun er gravid og har termin sidst i februar, så hun skulle have en snak og rådgivning om hendes kommende barsel.

– Vi har åben Cafe hver torsdag, hvor vi kan tage en snak med de unge om udfordringerne. Hvordan hjælper vi dig bedst videre? Hvilke besværligheder har du mødt?, fortæller Taija Erichsen Mia Nikolajsen.

Ungeenheden er et åbent miljø, der hejser et flag med påskriften: Vi har tillid til dig, og vi er til for dig.

Kompetencer og ansvar

Hvis Ungeenheden ikke havde det fulde ansvar og den fulde kompetence til at træffe beslutningerne om hvilken indsatser, der skal sættes i gang, ville det ikke være muligt med en tværfaglig og helhedsorienteret organisering og tænkemåde.

– Det er helt afgørende, at vi både har det formelle myndigheds-, udfører-, budget- og det ledelsesmæssige ansvar. Ellers kunne det ikke lade sig gøre at arbejde på denne måde, forklarer Taija Erichsen.

– Vi har det hele og kan selv vurdere og prioritere indsatserne. Vi har ydelsesområdet, så vi kan lave en oprydning i de unges økonomi, hvis det er nødvendigt for at få ro på og overskud til at arbejde med de store problemer på den lange bane. Ro på økonomi og boligforhold er helt grundlæggende, uddyber hun.

Ungeenheden anerkender de unge og deres problemer og motiverer dem.

– Vi lægger vægt på at arbejde individuelt med de unge, og der er kæmpe stor forskel på at blive mødt med skepsis og at blive mødt åbent og motiverende. Får vi de unge motiveret mangedobles chancen for at vores og deres indsats bærer frugt, understreger Mia Nikolajsen.

Udfordringer med organiseringen

Mia Nikolajsen og Taija Erichsen er ikke et blink i tvivl om, at organiseringen af Ungeenheden er den helt rigtige vej at gå, men de lægger ikke skjul på, at en så anderledes organisering, end den gængse kommunale, indebærer store udfordringer.

– Det er ikke kun hver enkelt medarbejder, der skal tænke i nye baner og arbejdsmetoder. Det er også en hel kommunal organisation, der skal se og forstå nytten af, at vi er organiseret som vi er, forklarer de.

– Der brug for opbakning og opmærksomhed fra både den politiske ledelse og ledelsen af forvaltningen i kommunen.

– Men det er selvfølgelig også en udfordring, at selv om der er udbredt enighed om behovet for nedbrydning af silotænkning og at arbejde tværfagligt, er lovgivning, forvaltningernes generelle organisering og IT-systemerne ikke umiddelbart gearet til det i dag.

Der hvor de unge er

– Vi lægger vægt på altid at søge de individuelle og helhedsorienterede indsatser. Det er dem, der giver resultaterne, understreger de.

Derfor er det heller ikke afgørende for dem, om det er en ekstern aktør eller et internt kommunalt tilbud, der udfører opgaven.

– Det afgørende er, at det er det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt. Derfor er det vigtigt, at vi møder de unge, der hvor de er. Det handler om hjælp til selvhjælp – vi skal støtte dem i at udvikle sig til at blive den bedste udgave af sig selv, fortæller Mia og Taija.

– Derfor er det også vigtigt for os, at vi sideløbende med alt andet støtter de unge i at skabe det vigtige netværk og sociale liv uden for uddannelse eller job, som de kan bruge, når tingene bliver svære at overskue.

Fakta om Ungeenheden i Frederikshavn Kommune:

Målgruppen er de 18 til 30-årige unge som har brug for råd og vejledning om:

  • Uddannelse (bl.a. UU-vejledning, økonomi, jobmuligheder mm.)
  • Job (ledige stillinger, praktikker, cv mm.)
  • Ledighed (aktivering, økonomi, pligter og rettigheder mm.)
  • Forsørgelse og økonomi (uddannelseshjælp, enkeltydelser mv.)
  • Misbrug
  • Kriminalitet
  • Handicap (fysisk og psykisk herunder ADHD, asperger mv.)
  • Psykiske problemer (angst, depression, stress mv.)
  • Skole

Ungeenhedens kerneopgaver er: ”at støtte den unge i at påbegynde og fastholde uddannelse eller job, så den unge kan forsørge sig selv på bedst mulig måde og med mindst mulig støtte.”

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse