Af Jørn Lehmann Petersen, formand for Ligeværd.

Børne- og socialminister Mai Mercado har lanceret opdragelsesdebatten med blandt andet ordene:

vi skal alle til at debattere og reflektere over, hvordan vi opdrager vores børn, hvilke værdier der er vigtige at give dem, og hvordan de får redskaber, så de kan indgå i fællesskaber fra daginstitution til skole, fritidsliv og videre i livet.

Hvis Mai Mercados ønske er en debat om, hvordan vi sikrer alle børn og unge lige muligheder for at indgå i fællesskabet i daginstitution, skole, fritidsliv og videre i livet, kan Ligeværd kun være enige i, at det er vigtigt. Men i så fald er overskriften med ensidig fokus på opdragelse en indsnævret vinkel, der ikke vil åbne alle vinklerne for børnenes lige muligheder.

Deltagelse i fællesskabet handler om meget mere end blot opdragelse, og debatten risikerer blot at tørre et problem, der har langt flere facetter og vinkler, af på forældrene, der i forvejen er hængt hårdt op, fordi de har et barn med helt særlige udfordringer.

Børn og unge med særlige behov er udfordret af, at de på mange måder forlods er sat uden for fællesskabet, som de urolige og besværlige børn og unge. De passer ikke ind i skabelonen.

Hvis en dreng med svær ADHD er urolig, er det et problem som rækker langt ud over, hvilken opdragelse han har fået, måske er det snarere fordi undervisningen foregår hen over hovedet på ham. Når en pige med autisme bliver helt stille, indelukket og ensom bagerst i klassen, og ser ud som om hun slet ikke hører efter, er hun ikke uopdragen, så er der noget helt andet og meget mere alvorligt på spil.

Både de urolige elever og de helt stille og usynlige elever kan ikke anvende og blive en del af fællesskabet, fordi fællesskabet ikke er indrettet på at de skal være det. Det handler om alt lige fra pædagogik og undervisning, om efteruddannelse af fagpersonale over antallet af elever til den måde vi fysisk indretter de rammer, hvor fællesskabet skal udfolde sig.

Læs også artiklerne: Vi er vilde med at Ligeværd skaber dialog og Når livet får en brist

Det er forhold, ikke blot i daginstitutioner og skoler, der kan føres videre også til fritidslivet. Hvor mange fritidstilbud og idrætsforeninger er indrettet, så de inkluderer og imødekommer børn med særlige behov i fællesskabet? Og videre gør de samme forhold sig gældende i uddannelse og siden i beskæftigelse. På alle planer er vores værdier, nyttetænkning og måde at indrette os på tilpasset mennesker, som har forudsætningerne for at levere og bruge de mulige fællesskaber. Kan børnene ikke det, er de ilde stedt. Vi har som samfund brug for at få vendt vores tænkning og måden at indrette os på.

Så har vi en fælles interesse i, at de for eksempel lærer at indgå i fællesskaber på en ordentlig måde. (Mai Mercado på ministeriets hjemmeside)

Opfordringen til ministeren herfra skal lyde: Få nu debatten til også at omfatte, at vi som samfund skal indrette og hvordan vi kan indrette fællesskaberne, så også børn og unge med særlige behov faktuelt har mulighed for at blive en del af det. Det vil fællesskabet blive rigere af, og det vil give de børn et rigere liv.

Til Ligeværds medlemmer skal opfordringen lyde: Bland jer nu i debatten, så den ikke bliver et sidespor ved første afkørsel, hvor ansvaret tørres af på forældrene. Det ville ikke være til at bære.

Følg med og bland jer i debatten her

RÃ¥dgivning

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse