Pas på søskende til børn med særlige behov i julen

Af specialpædagogisk konsulent Malene Gerd Petersen

Julen er hjerternes tid, alles hjertes tid. Det er bare et meget svært ønske at opfylde, måske specielt i familier med børn med særlige behov eller handicap . Forældre prøver og prøver, men indimellem skal der lidt inspiration til. Det skal nok gå alt sammen, hvis vi kender hinandens juleønsker og ønsker til julen.

Julen er også konflikternes tid, traditionernes tid, følelsernes tid, forventningernes tid, også de skuffede forventningers tid. Både de stille og de højtråbende stemmer skal mødes med kærlighed og omsorg.  Søskendepårørende er en ofte overset pårørendegruppe, der bruger meget energi på, at få familiens samlede trivsel til at balancere, også i julen.

Ingen har den perfekte jul, den er forbeholdt hvinende søde julefilm, ikke engang personerne i ”Alene hjemme” har den perfekte jul.

Hvis man ikke længere tror på, at julemanden kommer med hele pakken, så må man selv planlægge en jul, hvor alle, også søskendepårørende, får en dejlig jul.

Søskendepårørende vil samarbejde alt hvad de kan for at hele deres familie får en dejlig jul, det er godt at de gør det, men de skal også selv tankes op med julestemning og omsorg, så de kan bidrage med glæde og ro. Og opstår der konflikter og rod i julen, så er juleaften blot en enkelt aften, hvor alt kan ske og hvor der er brug for rummelighed og varme.

Her kommer 5 gode jule-råd til forældre, bedsteforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner – og julemanden, hvis han læser med, så søskendepårørende får en rigtig dejlig jul

#1 Planen

De voksne skal tage ansvar for, at familien får snakket sammen i god tid og at alles perspektiver bliver hørt og respekteret. Ikke alles ønsker kan opfyldes, men de kan blive hørt.

Det gælder alle søskende uanset alder, få snakket sammen og lavet gode aftaler, også aftaler om, hvad der skal ske, når det bliver svært.

Det ville være optimalt med en plan allerede i november, så hele december julehyggen kan sættes i spil, men den 23. december og den 24. december er også fint.

Gør det helt tydeligt i planen, hvilken forælder der har ansvaret for de enkelte i børneflokken, ved bordet, rundt om juletræet, ved gaverne osv. – så også søskende ved, at de har en forælder omkring sig juleaften.

Gør planen tilgængelig for alle, hæng den op, brug klistermærker, tusser, tegninger og juleglimmer så den bliver indbydende og tydelig, alle skal nævnes og sikres, også katten og hunden.

#2 Slæk på regler og rammer

Kig familiens juletraditioner, regler og rammer kærligt og kritisk efter i sømmene, måske passer de ikke længere helt til jeres familie, måske skal de justeres. Søskendepårørende har helt sikkert fine bud på, hvordan julestemningen kan optimeres og strammes op.

Det kræver mod at stoppe med ”det plejer vi”, men måske skal bordplanen, tidsplanen, gæstelisten, maden, antal besøg ud af huset, antal begivenheder, antal gaver osv. justeres.

Måske er der basis for flere ”jule-etaper”, så søskende sikres en fredelig julestund med forældrene.

#3 Et særligt jule-moment

I planen indgår, at alle må komme med ønsker til deres helt særlige ”jule-moment”. Det kan være et spil, en leg, en hemmelighed der skal føres ud i livet, en gave, der skal pakkes ind eller afleveres, et besøg ud af huset med en voksen, en julekalender der skal ses på TV i uforstyrrethed, en gave der skal pakkes op med fuldt fokus osv.

Aftaler med søskende kan ofte drukne i en travl hverdag i en familie med et barn med handicap – lad ikke jule-aftalerne drukne i sovs, and, gæster, risengrød, borddækning mm.

#4 Del jer op

Det giver god mening at dele sig op engang imellem, det gør det helt generelt året rundt, men specielt når der er særlige begivenheder, f.eks. fødselsdage, ferier og jul. Det giver alle mulighed for at få plads og ro uden at skulle tage hensyn til alle på en gang. Søskende har brug for pauser, hvor de færdes i ”minefrit område”, som de selv beskriver det, en pause med fokus kun på dem og ro i relationen med den voksne.

#5 Skab alliancer

Søskende vil gerne indgå i alliancer om det der er svært i en familie med et barn med handicap. De vil gerne være i et familie-fællesskab, så de deler deres vilkår med de voksne, f.eks. følelsen af uretfærdighed, følelsen af at tilsidesætte og udsætte egne behov, følelsen af at bidrage. En alliance er at blive set og anerkendt for det bidrag man yder, ikke at blive trøstet eller lovet at det bliver anderledes næste år, det er jo ikke sikkert. Men det er sikkert, at de vokser når de mødes med en følelse af, at en familie løfter vilkårene sammen, at de voksne også kan blive pressede og fortælle om det – og at lige præcis søskendes bidrag er med til at skabe en god jul i familien.

Læs også Min barndoms jul som søster til et barn med særlige behov