Jul med et barn med særlige behov? Her er psykologens syv råd

Af Kirsten Callesen og Lasse Mors, hhv. psykolog med speciale i autisme, ADHD samt øvrige neuropsykiatriske tilstande og journalist i Ligeværd

Juledagene kan være en udfordring for familier med børn, der har særlige behov.

Hele december måned bliver juleaften talt op til at være noget helt særligt. Der har været julekalender i TV, pakkekalendere og adventsgaver, og nu skal den udløsende aften være der.

Men hvordan får man fejret juleaften og højtidsdagene samtidig med, at man har øje for, at børn med særlige behov har brug for særlige hensyn?

Børnene kommer ind i højtiden med alt det, de har. Hvis de mangler kapacitet til at gøre det på den måde, vi godt kunne tænke os, så er det os i miljøet omkring børnene, der skal vise hensyn, indtil de er gamle nok og bedre kan tåle det.

Forebyggelse

Råd #1: Skab struktur på juleaftensdag
De fleste familier kender til vigtigheden af at skabe struktur. Det gælder især juleaften, som ofte er anderledes, end det plejer at være. Sørg for at strukturere dagen, så I ved, hvad I gør kl. 9, 10, 11, 12 osv. Så børnene får en fornemmelse af, hvordan I får tiden til at gå frem til aften. Forbered jer også på, hvis der er noget, der kommer til at tage længere tid.

Råd #2: Lad børnene spise den mad, som de kan
Mange familier får besøg udefra eller er selv på besøg. Her kan der være en forventning om, at børnene er velopdragne, kan vente på tur og kan sidde med og spise mad, de måske ikke er vant til.

Det vigtige er at være sammen. Derfor kan det være en god ide at gøre op med sig selv, at det er ok, at børnene spiser den mad, som de kan spise. Og at tale med børnene om, at det er fint, de spiser den mad, som passer dem, selvom der er traditioner for julemaden.

Nogle børn kan ikke få noget mad ned, fordi det er stressende for dem at sidde med ved julebordet. Derfor kan det også være en god ide at være fleksibel med, hvor og hvornår børnene spiser. Det vigtige er, at de får noget næring – ikke nødvendigvis at de lever op til de forventninger, man kunne have til juleaften.

Råd #3: Sørg for, at børnene kan holde pause eller trække sig lidt
Nogle børn kan blive overvældet sansemæssigt ved fx julens lugte, støj fra papir der krølles sammen, højrøstet glæde, julesange eller dans om juletræet. Og de kan blive presset, hvis en gæst prøver at ”opmuntre” dem til at deltage i en aktivitet. Lad barnet få mulighed for en lille fysisk pause og se, om der kommer fornyet energi, eller lad barnet bare sidde i ro sammen med en forælder uden pres fra andre.

Hvis det går galt

Råd #4: Tilgiv dit barn og dig selv – I gør jeres bedste
Prisen for forventninger er, hvis de ikke bliver indfriet. Man har måske set frem til juleaften, og så kan barnet ikke. Han eller hun bliver udadreagerende, fyldt med aggression, vrede eller frustration. Der opstår konflikter med søskende, og alt det, der skulle være hyggeligt, bliver ikke hyggeligt.

Hvis forventningerne overstiger barnets kapacitet til at kunne indfri det, vi så gerne vil have skal lykkes, så skal man tilgive barnet og tilgive sig selv.

Husk, at dit barn ikke gør det med vilje. Der er adrenalin på spil, som tænder nervesystemet af. Så gør brug af de forskellige low arousal teknikker med at give noget ekstra tid, at læse en historie eller gå en tur. Husk, at den her energi skal ud af kroppen på en, og at det som regel går over.

Råd #5: Hjælp barnet af med skyld og skam, hvis det går galt
Der vil være børn, hvor juleaften bliver et alt for stort pres. Hvis det bliver for meget for dit barn, så pas først og fremmest barnet. Tag hjem lidt før. Hvis I har gæster, så gå op på værelset sammen med dit barn, og hyg jer der, mens de andre må have en hyggelig aften nede omkring juletræet.

Og i stedet for at ærgre sig over den ødelagte aften, så tænk: Vi prøvede. Og hvor var det godt, at han eller hun kunne være med i bare en halv time. Nu gør vi, som vi plejer for at komme igennem aftenen, så barnet ikke skal bære skylden og skammen over, at nervesystemet reagerer. For barnet ønskede jo at være med, så barnet er jo også skuffet.

Nu blev det ikke, som vi håbede. Så blev det bare den her aften og det er også okay, og vi elsker hinanden lige meget for det.

Omverdenens forventninger

Råd #6: Forbered bedsteforældre og andre gæster
Mange oplever, at det kan være svært at kommunikere barnets behov til bedsteforældre eller andre gæster. Og at det kan være svært at blive mødt med forståelse. Derfor kan det være en god ide på forhånd at holde et husmøde eller skrive et lille brev (se nederst på siden) om, hvordan julen kan blive for dit barn og på den måde være dit barns advokat.

Hvis man først sætter ind på selve aftenen, uden at gæsterne er forberedt, så bliver de let mere frustrerede, end hvis de var forberedt.

Råd #7: En social dag, en fridag
Julen er ikke gjort med juleaften. I mange familier følger julefrokoster på både mor og fars side, og ugen efter følger nytårsaften. I skilsmissefamilier kan mængden af sociale arrangementer mellem de to højtider nå uanede højder.

En tommelfingerregel er derfor, at så lang tid man har været social, så lang tid skal man bruge for at komme sig. Det vil sige, at hvis man har været social juleaften så kan man ikke andet første juledag end at passe på sig selv og være et trygt sted.

Så i løbet af højtiden kan barnet måske 2-3 ting, hvor andre kan 7-8 ting. Så det at vælge og vide, at det er konsekvensen af at mit barns nervesystem fungerer anderledes. Og i stedet for at tænke ”øv øv nu går jeg glip af det og det”, så kan man i stedet tænke ”ej, hvor er det godt, at vi kan noget nogen dage, og resten af tiden passer vi på vores børn.”

På fridagene kan man med fordel få barnet til at bevæge sin krop for at regulere nervesystemet og få stressen ud af kroppen. Gå ud at spille bold, gå en tur, leg tagfat. Bare frisk luft og gerne med pulsen lidt op.

Læs også Jul og bedsteforældre – og børn med særlige behov.