Foto: Lasse Mors
Da Tobi mister sit fleksjob, modtager han tilbagebetalingskrav på mere end 14.000 kroner fra det offentlige som følge af en række fejl. Uden hjælp fra AspIT, hvor han færdiggjorde sin STU få måneder tidligere, var han ikke kommet ud af situationen, fortæller han.
Af Lasse Mors
Du skal betale din seneste månedsløn tilbage, og du får ikke løn i den her måned.
Det var den besked, der landede i Tobi Jaguschs e-boks en fredag eftermiddag efter kommunens lukketid.
”Det hjalp ikke til, at jeg i forvejen ikke syntes, livet var så fedt,” siger han.
Ugen inden havde han mistet sit fleksjob. Det var den første og eneste månedsløn fra det fleksjob, som kommunen nu bad ham betale tilbage.
Halvanden måned tidligere
Tobi Jagusch starter i sit første fleksjob i sommeren 2022, kun få uger efter han har færdiggjort sin STU på AspIT i Aabenraa. Han er stolt og glad for at kunne bidrage, men glæden varer kort. Bare halvanden måned senere går virksomheden konkurs, og Tobi mister jobbet.
”Jeg fik bare et opkald om, at jeg skulle blive hjemme,” fortæller han.
24-årige Tobi Jagusch har infantil autisme og angst og er visiteret til fleksjob 15 timer om ugen med en effektivitet på 30%. Han ”overtænker hele tiden”, ”har det skidt med andre folk” og ”har svært ved at læse sociale situationer,” fortæller han. Med sig har han altid servicehunden Jackson, og før han fik ham, kunne Tobi ”slet ikke komme udenfor.”
Beskeden om at blive hjemme kommer som et chok, og det får Tobi til at gå i panik.
”Min hjerne kom helt op at køre, og jeg blev nervøs og bekymret og kunne ikke finde ud af, hvordan livet skulle fortsætte.”
På grund af sine udfordringer har han svært ved at overskue situationen. Både da han får nyheden om, at han mister jobbet og ugen efter, da han får besked på at betale sin løn tilbage, ringer han derfor til Janni Pedersen med det samme. Hun er jobforløbsvejleder på AspIT, og han kan ringe til hende, fordi han er en del af Joballiancen, hvor det tidligere STU-sted har til opgave at hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet og fastholde dem ved at hjælpe, når der opstår udfordringer, som de unge ikke kan løse selv.
”Janni kommer op med en plan, som bliver sagt i ord, som jeg forstår, så jeg er med på, hvad der nu kommer til at ske. Og det hjælper med at få ro på hovedet og finde en plan for fremtiden,” siger han.
STU-sted som sikkerhedsnet
Også på AspIT kommer det som et chok for Janni Pedersen, da den tidligere elev Tobi Jagusch ringede og fortalte den dårlige nyhed kun halvanden måned efter, hun havde vinket farvel og sendt ham ud i sit første job.
”Tobi var godt i gang med sit job, og jeg troede, at vi kunne begynde at udtrappe ham, fordi vi også vidste, at han ville ringe, hvis han fik brug for hjælp. Men nu gik vi intensivt ind i hans sag igen, fordi vi vidste, at vi skulle samle ham op her,” siger hun.
En opsamling, der kun bliver mere kompliceret, da Tobi får besked på at betale månedslønnen tilbage. Regningen får de mørke tanker i Tobis hoved til at blive værre, fortæller han. Og samtidig betyder det, at Janni skal løse to problemer for Tobi på samme tid for at sikre, at han ikke bliver slået helt ud af kurs.
”Der er to spor. Der er pengesporet, hvor jeg siger til Tobi, at det tager jeg mig af. Jeg kan ikke love, hvad udfaldet bliver, men jeg tager mig af det, og du skal ikke tænke på det. Og så er der det spor, som handler om, at vi skal finde et nyt job til Tobi,” siger hun.
Foto: Lasse Mors
Hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet
For at få ro på Tobis mørke tanker omkring den enorme regning, aftaler Janni Pedersen kommunen til at udsætte tilbagebetalingskravet i et halvt år, mens hun finder ud af, hvad der er op og ned. I mellemtiden skal der skabes fremdrift i det spor, som handler om, at Tobi skal tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, fortæller hun.
Tobi trives med at arbejde på lager. Det har han fundet ud af i løbet af sine praktikker på AspIT, og derfor vil han helst arbejde på lager igen, ligesom han gjorde i sit første fleksjob. Men hos kommunen har den daværende virksomhedskonsulent svært ved at se, hvor Tobi kan placeres.
”De kigger på hans sag og siger: Lavt funktionsniveau, lavt timetal, udfordringer med depressivt selvværd og en servicehund. Det gjorde, at virksomhedskonsulenten, som dog skal undskyldes med, at han har 300 sager, måtte erkende, at det kunne han få svært ved at skaffe,” fortæller hun.
Her bliver det Tobis fordel, at hans tidligere STU-sted kender ham godt og kan handle hurtigt. For ikke længe efter ringer Janni til Tobi med godt nyt.
”Jeg kontaktede Tobis gamle chef, som lagde et godt ord ind for Tobi på lageret ved Mr. Perfect, som havde overtaget den konkursramte virksomhed. De kunne godt bruge en ekstra på lageret, og så tog jeg kontakt til kommunen for at formidle først en praktik og så et fleksjob,” siger Janni Pedersen.
Tobi når derfor kun at være ledig i en måned, før han starter i et nyt fleksjob hos Mr. Perfect. Præcist som den tidligere arbejdsplads sælger Mr. Perfect LED-lys, og Tobi får plads på lageret, hvor han pakker ordrer tre dage om ugen. Men uden Janni Pedersen og AspIT var han ikke kommet tilbage i arbejde så hurtigt, mener han.
”Så var det gået meget meget værre. Jeg tror ikke, jeg selv var kommet ud af situationen så hurtigt,” siger han.
På AspIT er Janni Pedersen også stolt af, at Tobi kom i arbejde så hurtigt igen.
”Det er virkelig vildt. Tobi er svær at placere, fordi der er så mange hensyn at tage. Vi frygtede, at han kunne ende på førtidspension, fordi han risikerede et funktionstab af at gå ledig for længe. Kommunen gav jo også udtryk for, at de tvivlede på, at de kunne finde et match. Vi nåede at få placeret ham på en måned. Det er vi ret stolte af,” siger hun.
Men selvom plan A er lykkedes, så er der stadig en pengesag, som ligger og ulmer i Tobis baghoved.
Mistrivsel
Det hele starter godt på den nye arbejdsplads, fortæller Tobi. De tager hensyn og accepterer, hvis han har en dårlig dag.
”Hvis jeg for eksempel har brug for at tage fem minutter, hvor jeg nusser med hunden, hvis der har været noget træls, så er det okay. Og de siger ikke noget til, at jeg har musik i ørerne, når jeg er ude på lageret. Det har jeg, fordi det hjælper mig med at koncentrere mig om musikken i stedet for nogle dumme tanker,” fortæller han.
Men musikken kan ikke holde de mørke tanker helt på afstand. I baghovedet lurer nemlig truslen om, at han skal betale 12.000 kroner, sin første månedsløn, tilbage. Den frygt slider på ham, og efter få måneder i det nye job går det galt.
”Jeg havde ikke overskud eller noget som helst, når jeg kom hjem, og jeg gemte mig bare væk konstant,” fortæller han.
Derfor ringer Tobi igen til Janni Pedersen og fortæller, at han ikke kan klare arbejdet og har lyst til at blive hjemme. Men Janni Pedersen mener, det er vigtigt, at han bliver ved med at gå på arbejde, og derfor får hun lavet en løsning, hvor han bliver sat ned på otte timers arbejde om ugen i en periode.
”Tobi har brug for at opleve, at han kommer ud og oplever, at han giver værdi. Hvis han ikke får lov at gå på arbejde, så devaluerer han sig selv. At sygemelde ham på grund af stressbelastning ville være ondt over for ham,” siger hun.
Og den overgang går gnidningsfrit, fordi Janni Pedersen og AspIT i regi af Joballiancen har et godt og tillidsbaseret samarbejde med Aabenraa Kommune.
”Jeg har et knaldgodt samarbejde med Tobis virksomhedskonsulent i kommunen. Så når jeg ringer og siger, at vi gerne vil bede om at sætte Tobi ned til otte timer på grund af situationen lige nu. Så siger han ok, det skriver jeg ind. Fordi han har tillid til, at det vi laver, det er i orden,” siger hun.
Den udlægning bekræfter Christian Thorsen-Vammen over for Ligeværd. Han er den virksomhedskonsulent fra Aabenraa Kommune, som Janni Pedersen samarbejder med i sager om unge i Joballiancen. De to kender hinanden fra en anden sammenhæng, og Christian Thorsen-Vammen kender derfor hendes faglige kompetencer.
”Når hun laver den vurdering og fortæller mig, hvorfor det er nødvendigt at gøre det her, så stoler jeg på hendes vurdering. I samarbejdet kan jeg så sætte nogle rammer og sige: Det er det, vi gør. Lad os følge op på det om x antal uger og se, hvad status er der. Så Jannis og mit samarbejde er i hvert fald tillidsbaseret, ingen tvivl om det,” siger han.
Annullering af tilbagebetalingskravet
Tobi arbejder otte timer om ugen i nogle måneder og kommer langsomt op på 12 timer igen.
I mellemtiden arbejder Janni Pedersen fortsat på at filtre ham ud af den regning på en månedsløn, som ifølge begges overbevisning må være en fejl. En sag som kun bliver mere kompliceret, som den udvikler sig.
Det viser sig, at fejlen opstår, da den konkursramte virksomhed ikke får registreret hans løn, som derfor fremstår som en uretmæssig udbetaling i kommunens systemer. Men da Janni kontakter den afdeling i kommunen, som har sendt tilbagebetalingskravet til Tobi, får hun at vide, at de ikke kan gøre noget. Herefter følger et halvt års arbejde, som Ligeværd har set e-mail-dokumentation for. Her er Janni Pedersen i kontakt med den konkursramte virksomhed, fire forskellige afdelinger i kommunen og SKAT, hvor hun koordinerer, at alle seks instanser får registreret udbetalingen til Tobi som det, den er: en månedsløn for et stykke arbejde, Tobi har udført.
Og fem måneder efter Jannis første henvendelse kan kommunen annullere tilbagebetalingskravet, og Tobi kan ånde lettet op. Men igen varer glæden kun kort.
En ekstraregning
”Nu skal jeg betale noget nyt tilbage.”
Tobis stemme er panisk, da Janni Pedersen få uger senere har Tobi i røret igen, husker hun. Han har fået en tilbagebetalingsmeddelelse fra kommunen, hvor der står, at de nu begynder at trække Tobis løn, indtil regningen på en månedsløn er betalt.
”Jeg siger til Tobi, at det lader du bare være med at reagere på, det tager jeg mig af. Og så må jeg jo ringe til kommunen igen og undersøge, hvad der er gået galt,” siger Janni Pedersen.
Ifølge Janni Pedersen viser det sig, at kommunen har fået et nyt bogføringssystem, hvor der har været problemer med at annullere tilbagebetalingskravet. Men nu skal der altså ryddes op, så Tobi kan komme videre, fortæller hun.
”Det var egentlig også for meget at forlange, at man som infantil autist skal kunne finde ud af det her. Så jeg fik fat i Christian, som kontaktede en chef og bad om at få ryddet op i det en gang for alle,” siger hun.
Og det bliver der. Lige indtil årsopgørelsen lander.
Lønnen er nu blevet registreret, som om han har fået udbetalt pengene igen, og derfor får Tobi en ekstraregning.
”Det gav jo et skattesmæk på 6.000 kroner, fordi der stod en ekstra lønindtægt på 12.000 i en måned, som Tobi aldrig har fået. Så startede rumlen forfra med at få fat i SKAT og kommunen, og lige nu venter vi på at få det hele afklaret,” fortæller Janni Pedersen.
Ugen efter interviewet fortæller Janni Pedersen over telefonen, at SKAT er nået til afgørelse i Tobis sag. Han skal fortsat betale 4.000 kroner tilbage i skat. Det samlede beløb, som han uretmæssigt er blevet opkrævet lander dermed på lidt mere end 14.000 kroner.
Nogen at ringe til
Udover regninger på sammenlagt mere end 14.000 kroner har den komplicerede pengesag ifølge Janni Pedersen dog også haft afledte konsekvenser. Blandt andet har Tobi ikke kunne få sin boligydelse, og hun tvivler på, at Tobi selv kunne have reddet sig ud af den sag.
”Hvis jeg ikke havde hjulpet Tobi, ville han højst sandsynligt have betalt 14.000 kroner, som han havde ret til at beholde. Så det med at have en livline, som man kan tage fat i, som kan hjælpe med nogle også ret administrative ting, det er faktisk noget af det vores unge har profiteret mest af,” fortæller Janni Pedersen.
Det er Tobi enig i. Han ville ikke have kunne overskue det komplekse sagsforløb, fortæller han. Men han er fortrøstningsfuld ved, at Janni tager sig af den del, så han kan fokusere på at passe sit arbejde. Ifølge Janni Pedersen er Tobis historie et godt eksempel på, hvorfor det giver god mening, at STU-stedet hjælper tidligere elever på vej.
”Vi har formået at holde ham i job til trods for, at kommunen lige pludselig trak alle hans penge tilbage, fordi der ikke var blevet indgivet løn til SKAT fra hans tidligere arbejde på grund af konkursen. Så på den måde har Joballiancen også kunne støtte ham i, at han har kunne koncentrere sig om det, der er vigtigt, fordi han ved, at der sidder en med viden på området og kæmper hans sag i det andet,” siger hun.
Hun håber, at både Aabenraa og andre kommuner i Danmark vil investere i en varig forebyggende indsats til glæde for både de unge, der kommer i arbejde, og for de arbejdsgivere, der har brug for arbejdskraft.
”Jeg synes det har givet god mening at lave en indsats, hvor vi fastholder unge mennesker med varige behov. Vi kommer jo ikke uden om, at den dag hvor Joballiancen og jeg stopper med at følge Tobi, fordi han har været så længe i forløbet, at han er naturligt udskrevet, så har han jo stadig nogle behov, som der ikke er nogen, der dækker. Der er ikke nogen, der på noget tidspunkt i kommunen er forebyggende i forhold til at undgå, at udfaldstruede unge bliver arbejdsløse,” siger hun.
Ifølge Christian Thorsen-Vammen kan man ikke entydigt sige, at AspIT varetager en opgave, som kommunen ikke har ressourcer til at tage. Han mener, at det afgørende i forhold til tidligere STU-elever er, at AspIT har mulighed for at lave en dybere relation og dermed opnå et større kendskab til den enkelte borger.
”Men man kan ikke sige, om kommunen vil kunne gøre det på samme måde. Det handler også om, at snakker du med en konsulent som mig, som lige nu har 430 sager. Jamen der er den håndholdte indsats ikke muligt. Men der er nogle andre projekter i kommunen, hvor det er nogle anderledes rammer, og der har vi mulighed for at gøre det,” siger han.
Janni Pedersen er enig i, at STU-stedets fordel netop er, at de kender den unge godt og kan hjælpe med sager, som rækker ud over, hvad man kan forvente af de kommunale sagsbehandlere.
”Så det med at vi kan gribe knoglen og kan gå ind og handle på det nu i stedet for at risikere at skulle vente tre måneder på en kontakt til kommunen, det har bare en kæmpe betydning for vores målgruppe,” siger hun.
Foto: Lasse Mors
