Vejen til et job eller yderligere uddannelse for unge med særlige behov er fyldt med udfordringer. Det viser statistikkerne. Kun ganske få unge, der færdiggør deres særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), kommer i arbejde umiddelbart efter uddannelsen, og endnu færre kommer videre i et ordinært uddannelsesforløb.

Alt for få kommer i flexjob

I den seneste analyse, som Ligeværd har foretaget, kan man se, at i perioden fra 2012 til 2015 var det mellem 12 procent og 15 procent af de unge, der havde fuldført et STU- forløb, der 12 måneder efter var i arbejde eller uddannelse. Og når vi ser Undervisningsministeriets benchmarkanalyse
fra januar 2019, er der intet der tyder på, at tallene fra de seneste år har ændret sig markant.

Det er naturligvis ikke alle STU-elever, der skal eller kan komme i arbejde. 40% af de, der færdiggør en STU er tilkendt en førtidspension. For dem er den beskæftigelsesrettede indsats et skånejob eller beskyttet beskæftigelse. Men for den resterende gruppe på lidt over 40% er jobperspektivet at få tilkendt et flexjob. Det sker bare alt for sjældent. Det skal et nyt projekt gøre noget ved.

9,2 mio. kr. til projektet ”Joballiancen”

Beskæftigelsesministeriets Styrelse for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR udmeldte i foråret en pulje på 38,4 mio. kr., der skal give kommuner og uddannelsessteder muligheder for sammen at udvikle modeller for bedre udslusning, der sikrer overgangen fra STU til beskæftigelse.

Ligeværd har fået tildelt 9,2 mio. kr. fra puljen til at arbejde med jobrettede udslusningsforløb. I praksis er det fem partnerskaber mellem uddannelsessted og kommuner, der skal virkeliggøre projektets høje ambitioner om, at alle unge der kommer til at indgå i projektet, skal i job. KLAPjob under LEV stiller sig i løbet af projektperioden til rådighed med deres erfaring og virksomhedsnetværk.

Mette Ulnits, socialrådgiver på Erhvervsskolen Vestjylland, ved præcis, hvor Joballiancen vil kunne skabe nye muligheder i deres nye samarbejde med Ringkøbing-Skjern kommune:

Vi oplever ofte, at vi faktisk gør de unge klar til at få et arbejde, ofte i form
af et flexjob. Men når de har færdiggjort deres uddannelsesforløb her hos os, overgår de til jobcenteret i deres hjemkommune, og så oplever vi desværre ofte, at der ikke rigtig sker noget, og at de unge så mister de kompetencer, de har erhvervet sig under deres uddannelse.”

Enok Linde, der er afdelingsleder samme sted supplerer:

Jeg tænker også, at projektet kommer til at give os nogle muligheder i forbindelse med at fastholde de unge i de jobs, som vi skaber.Vi oplever desværre, at en del af vores unge, som vi får placeret på en virksomhed, har svært ved at holde fast i jobbet. Når det sker i dag, har vi ikke mange muligheder, fordi vi er ude af den unges liv. Med det nye projekt, får vi  mulighed for at holde kontakten til den unge, der er i arbejde. Den mulighed har vi manglet, og vi glæder os til at se, hvilken forskel det gør for de unges forankring på arbejdsmarkedet, at vi hurtigt kan gribe ind, hvis noget ser ud til at gå skævt.”

Tæt samarbejde mellem Morsø kommune og STU-stedet PMU i Sinddal

PMU i Sindal og Morsø kommune har taget hul på samarbejdet med et første møde. Også her var der enighed om, at projektet er vigtigt, og at det sætter fokus på en central problemstilling.

Vi er en lille kommune. Fordelen er, at vi ikke regner med, at alt kan løses her. Vi bruger i dag PMU til elever, der er tættest på arbejdsmarkedet. Det er ikke alle, der fra begyndelsen er klar til at flytte hjemmefra og starte på PMU med både uddannelse og bolig, men vi har også succes med, at de får det sidste eller de to sidste år af deres STU på PMU. Vi vil jo gerne have de unge tilbage til Mors, så det beskæftigelsesrettede arbejde skal gerne gøre brug af et virksomhedsnetværk her på øen,” siger Bo Sørensen, UU-vejleder i den kommunale ungeindsats.

Solveig Vejen, der er viceforstander på PMU, giver Bo Sørensen ret:

Vi arbejder tæt sammen i dag. Vi ved, hvilke brancher de unge skal ud i, og vi skal selvfølgelig være med til at opsøge mulighederne lokalt. Vi er meget opmærksomme på, at de unge vedligeholder deres netværk i hjemkommunerne, så vores opgave er også at sikre, at der er praktik og arbejdspladser, der hvor de unge kommer fra.

Højt ambitionsniveau på de unges vegne

Vi har store forventninger til Joballiancen”, siger Esben Kullberg.

Jeg kan se på nogle af de kommunale medarbejdere, som vi nu møder gennem vores lokale Kickoff arrangementer, at de synes, at en 80 procent succesrate er høje ambitioner at have på de unges vegne. Men vi er nu fulde af fortrøstning. De uddannelsessteder, der indgår i projektet, arbejder til daglig meget beskæftigelsesrettet, og har i dag allerede en høj succesrate i forhold til at få de unge i job. Parterne i projektet er enige om, at et centralt fokus i projektet bliver at kunne sikre, at de unge fastholdes i jobbet. Det bliver interessant at arbejde med at udvikle modeller, som kan anvise veje til det gode samarbejde mellem uddannelsessted og kommune.

Når vi om fire år er færdige med projektet her, så er jeg sikker på, at vi ved meget mere om, hvad der virker, og vi har fået beskrevet, hvilke håndtag der er vigtige at kunne skrue på, når der skal laves en særlig tilrettelagt beskæftigelsesindsats,” fortsætter Esben Kullberg.

Læs artiklen “JobAlliancen: Jobs til unge med særlige behov” i pdf.

Januar 2020 (Artiklen er første gang bragt i LIGEVÆRD Magasinet januar 2020)

Partnere i JobAlliancen

PMU i samarbejde med Morsø Kommune.

Erhvervsskolen Vestjylland i samarbejde med Ringkøbing Skjern
Kommune.

Castberggård med Hedensted Kommune og Aarhus Kommune.

AspIT med Aabenraa Kommune og Sønderborg Kommune.

FGU Aalborg/Lille Vildmose, STU med Aalborg Kommune.

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse