100% succesrate: Med Joballiancen kommer unge i job efter STU

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal følges op af en særligt tilrettelagt beskæftigelsesindsats. På den måde kan langt flere STU-elever komme videre i job efter endt uddannelse.

Af Lasse Mors  Foto: Strømmen Media

100%. Så mange af de unge med særlige behov, der har gennemført Ligeværds Projekt Joballiancen, er kommet videre i job eller uddannelse efter STU. Og ingen har endnu oplevet frafald.

Det viser resultaterne af projektet, som afslutter sin første fase i oktober 2023. Og det er bemærkelsesværdigt, mener Marianne Saxtoft, som er ekstern evaluator på projektet.

”Joballiancen lykkes med en sårbar gruppe unge, der meget gerne vil, men som samfundet i dag ikke lykkes med at hjælpe i job og uddannelse,” siger hun.

Resultatet er nemlig ikke en selvfølge, hvis man sammenligner med, hvordan det på landsplan går med at få unge i job efter STU. Her kommer kun 7% af alle STU-elever på en årgang direkte videre i job, selvom hver anden har potentiale for at tage et job efter STU.

Og der er en god grund til, at det går galt for langt de fleste efter STU, hvis man spørger Ligeværds direktør Esben Kullberg.

Ifølge ham er problemet, at jobcentret møder de unge på ordinære vilkår. Det til trods for, at de unge har gået på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, fordi de på grund af deres forskellige udfordringer og handicaps ikke har passet ind i det ordinære uddannelsesforløb.

”Når de unge overgår til jobcenteret efter STU, så bliver de mødt af en lov, der er lavet til mennesker, som ikke har deres udfordringer og handicaps og et system, der forventer og kræver, at de kan en masse ting selv. Her er der ikke længere særligt tilrettelagte forløb med den støtte og hjælp, de har behov for, og så går det galt,” siger han.

Omvendt er det netop dét, Joballiancen lykkes med: At lave en særligt tilrettelagt beskæftigelsesindsats, STB, som ligger i forlængelse af STU.

Læs hele magasinet om Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse

Download magasinet om Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse som pdf

”Joballiancen sikrer, at de unge ikke bliver overladt til sig selv i deres vej fra uddannelse til beskæftigelse. Og det er jo helt åbenlyst, at det virker,” siger Esben Kullberg.

Den nye opgavefordeling

Så hvad er det, Joballiancen lykkes med?

Svaret på det er kompliceret. Men vigtigst af alt sætter Joballiance-modellen fokus på at udnytte den stærke relation, som uddannelsesstedet opbygger til den unge gennem STU-tiden. En relation som også ifølge Reformkommissionens anbefalinger er altafgørende for, at udsatte unge skal lykkes med at komme i job.

”Uddannelsesstedet spiller en central rolle. De har så meget viden om den unges personlige forudsætninger, faglige kompetencer og funktionsniveau, som vi ser ud til at miste i dag,” siger Esben Kullberg.

Derfor er grundtanken i Joballiancen at udnytte STU-stedets viden og bringe den i spil på en måde, så det gavner den unges forløb efter STU. Det skal ske i et partnerskab mellem uddannelsessted, kommune og den virksomhed, der ansætter den unge, hvor hver enkelt opgave delegeres til den, der har de bedste forudsætninger for at løse den.

I første omgang betyder det, at STU-stedet skal varetage nogle af de opgaver, som normalt opfattes som jobcentrets. Et eksempel på det er, når en ung skal visiteres til flexjob, fortæller Marianne Saxtoft.

”Jobcenteret har en opgave i forhold til at behandle den unges sag på et rehabiliteringsteam. Det er en opgave, som kun kommunen kan varetage. Men vi har fundet ud af, at uddannelsesstedet kan være bedre til at indhente de oplysninger, der skal skaffes, inden sagen kan behandles, fordi de har den daglige kontakt til den unge og kender den unges udfordringer og muligheder,” siger hun.

Det er ikke praksis i dag, når en ung i dag går ind på et jobcenter. Her begynder jobcentret som regel forfra med at afklare og beskrive den unge, og så opstår det, som Marianne Saxtoft beskriver som dobbeltarbejde. Fordi jobcentret begynder at beskrive noget om den unge, som STU-stedet allerede ved.

”Når STU-stedet beskriver den unge og gør det i en form, som kommunen kan bruge i sagen, så er det ofte ovenikøbet mere effektivt. På den måde kan man undgå en række pauser, ventetider og afbrud for den unge. Og tilbagemeldingen fra kommunerne er, at det giver en betydelig arbejdsbesparelse på de kommunale sagsbehandleres skriveborde,” siger Marianne Saxtoft.

Gode erfaringer kommunalt

En af dem, der har siddet i den kommunale forvaltning og arbejdet efter model Joballiancen er Camilla Stausholm. Hun er STU-vejleder i Aarhus Kommune, og hun er klar i mæglet, da Ligeværd beder hende kommentere på Marianne Saxtofts påstand om den betydelige arbejdsbesparelse på de kommunale skriveborde.

”Det er jeg enig i. I Aarhus Kommune kan vi se gevinsten ved, når vi laver det her arbejde. Vi kan dokumentere, at vi har færre LAB-indsatser efter endt STU end andre kommuner, og at vi får dem hurtigere ud i fleksjob. Det er simpelthen, fordi vi har det samarbejde med vores udbyder,” siger hun.

Blandt de STU-steder, som har været med i Joballiancen, er Erhvervsskolen Vestjylland, hvor Joan Dejgaard er praktikansvarlig. Også hun mener, at det fungerer godt, når skolen følger de unge over i jobcentret og videre i job efter STU.

”Det Joballiancen kan er at få beskrevet de unge på det niveau, der skal til for, at de kan blive afklaret og kan tilkendes eksempelvis fleksjob. De er i 3-4 praktikker her, og i løbet af tiden med Joballiancen, har vi fået opbygget et godt og tillidsfuldt samarbejde med jobcentret, så de ved, at de kan bruge den dokumentation, som kommer fra os,” siger hun.

Og Camilla Stausholm stoler på de STU-steder, Aarhus Kommune samarbejder med. Ifølge hende er det gode samarbejde ligefrem afgørende for at få den unge hurtigt igennem systemet.

”For mig er det afgørende, at jeg har et godt samarbejde med de her STU-steder, som kan hjælpe mig med at få beskrevet den unge, så det er tilstrækkeligt i forhold til at gå på rehabiliteringsteamet. Og mange gange også stå med det mulige fleksjob i hånden, inden vi er i rehabiliteringsteamet,” siger hun.

Virksomhedernes træk på STU-stedet

Men STU-stedets viden om den unge er ikke kun vigtig for jobcentret. Når den unge kommer i job, bliver STU-stedets viden nemlig også afgørende for den arbejdsgiver, der ansætter en ung.

”Virksomhederne har jo afgørende betydning for det trebenede partnerskab. Det er dem, der skal ansætte de unge. Og de fortæller, at uddannelsesstedets relation og viden om den unge er helt afgørende for et godt ansættelsesforløb,” siger Marianne Saxtoft.

Hvor partnerskabet mellem kommunen og STU-stedet går på at få den unge afklaret hurtigst muligt, så er partnerskabet mellem virksomheden og STU-stedet ifølge Marianne Saxtoft et samarbejde om at sikre de bedste forudsætninger for, at den unge lander godt i jobbet og bliver i det.

”Hvis der opstår problemer på jobbet, så kan arbejdsgiveren ringe til STU-stedet, som kender den unge, og som hurtigt kan træde til og sikre, at udfordringerne bliver løst, så det ikke ender i, at den unge mister sit job,” siger hun.

En af dem, der har ansat en ung fra Joballiancen, er Christian Sørensen. Han er indehaver af Garant Gardiner Skjern, hvor tidligere elev på Erhvervsskolen Vestjylland, Dennis Mastrup, er ansat i fleksjob. Christian Sørensen fortæller, at erhvervsskolens indsats har stor ære i, at Dennis stadig er kommet godt i vej hos dem.

”Det her kunne ikke lade sig gøre uden Erhvervsskolen. De er der 24/7. Jeg har haft samtaler om aftenen og tidligt om morgenen, hvis der er noget, jeg skulle vide om, hvad gør vi her,” siger han i historien ’ STU-stederne er afgørende for, at vi kan fastholde de unge’, som du kan læse her i bladet.

De unges behov for en mentor

Det kan være en flytning, en kæreste, der slår op, et skattesmæk eller andre af hverdagens udfordringer, som slår de unge ud af kurs og gør det svært for dem at passe sit arbejde. Her har de brug for en mentor, og den rolle udfylder STU-stedet godt med sin viden. Det mener Joan Dejgaard, som blandt andet har fulgt Christian Sørensen og Dennis fra Garant Gardiner tæt.

”Det gør noget, at arbejdsgiveren ved, de kan ringe til os og sige, at nu er der meget fravær, eller nu sker der et eller andet. Så kan vi med det samme tage ud og se, hvad der sker for den unge og hjælpe igennem udfordringen,” siger hun.

Og selvom mange kommuner også har mentorordninger og konsulenter, så mener hun, at STU-stedet har en fordel i, at de kender den unge personligt og kan handle hurtigt.

”Jobcentret har også folk, der kan løse lignende opgaver, men de har ikke mulighed for at handle så hurtigt som os. De kender heller ikke den unge, som vi gør og derfor kan vi også hurtigere lokalisere problemet og støttebehovet hos den unge. Vi løser også udfordringer, som ikke er beskæftigelsesrettet, men personlige og private ting, som ikke vedrører deres job, men som er en del af det hele menneske,” siger hun.

Det har jobvejleder Janni Pedersen fra AspIT et eksempel på. Hun hjalp på et tidspunkt 24-årige Tobi, som har infantil autisme, uden om en tilbagebetaling til kommunen på 12.000 kroner og senere et skattesmæk på 6.000 kroner, som han havde fået på grund af først en konkurs og senere en række systemfejl i sagsbehandlingen i forskellige forvaltninger. En historie du kan læse her i bladet.

”Hvis jeg ikke havde hjulpet Tobi, ville han højst sandsynligt have betalt 18.000 kroner, som han havde ret til at beholde de fleste af. Så det med at have en livline, som man kan tage fat i, som kan hjælpe med nogle også ret administrative ting, det er faktisk noget vores unge har profiteret mest af,” fortæller Janni Pedersen i historien om Tobi.

Et svar på reformkommissionens anbefalinger

Som det kan læses i artiklen her, så mener Reformkommissionen, at det er en bunden opgave for landets 98 kommuner at indgå partnerskaber med civilsamfundsorganisationer, hvis udsatte unge skal i job. Derfor leverer Joballiancen et svar på, hvordan sådanne partnerskaber skal se ud. Og for Marianne Saxtoft vil det god mening at udbrede metoden.

”Joballiancen viser, at det virker. Og meget tyder på, at vi skal videre ad den her vej,” siger hun.

Det er Esben Kullberg enig i. Ifølge ham er de forpligtende partnerskaber helt afgørende for at hjælpe unge på STU i beskæftigelse, og derfor ser han lovgivning som vejen frem.

”Jeg synes, at vi har fundet svar på nogle væsentlige spørgsmål gennem Joballiancen. Med dem mener jeg, at det på den længere bane er nødvendigt at ændre lovgivningen,” siger han og tilføjer, at Ligeværd gerne vil bidrage til den proces.

”Det er vores håb, at erfaringer og viden fra Joballiancen kan være med til at sætte de første streger til en lovgivning om en særligt tilrettelagt beskæftigelsesindsats, så unge på STU også får retskrav på et beskæftigelsesforløb med den rette støtte.”