Kritisable dobbeltroller i visitationsudvalg

Kritisable dobbeltroller i visitationsudvalg 

I 1/4 af kommunerne, der har besvaret en anmodning fra Ligeværd om indsigt, sidder repræsentanter fra kommunens eget tilbud i visitationsudvalget, som tildeler unge det konkrete STU-tilbud. 

Tekst: Michael Sørensen og Peter Christensen 

For noget tid siden sendte Ligeværds redaktion en henvendelse til samtlige af landets kommuner. I mailen bad vi kommunerne besvare en række spørgsmål om de lokale forhold på STU-området. 

60 af landets 98 kommuner har svaret på rundspørge. 

Når det kommer til STU-området peger svarene, som redaktionen har modtaget, dog også på nogle andre, og mere alvorlige problemer: 

I mindst 15 tilfælde, altså næsten en fjerdedel af de 60 kommuner, sidder en repræsentant fra et kommunalt STU-tilbuds ledelse med i det visitationsudvalg, som bestemmer hvilken STU den unge får tilbudt. I betragtning af at et STU-tilbud ifølge loven bør tage udgangspunkt i den unges egne interesser, kompetencer og behov, så er den slags dobbeltroller, mildt sagt, meget kritisable. 

Det strider mod princippet om adskillelse mellem leverandør og udbyder. Taberne bliver unge med særlige behov. 

I strid med principper for offentlig forvaltning 

STU området består af en række såvel kommunale samt ikke mindst private og selvejende tilbud, som kommunen kan visitere de unge til. Derfor er det i Ligeværds optik uanstændigt og i strid med principperne for offentlige udbud og god forvaltningsskik. 

Adskillelse mellem leverandør og udbyder skal sikre lige betingelser for alle udbydere, og sikre at kommunen vælger den bedst mulige løsning for borgeren, i dette tilfælde unge med særlige behov, og ikke blot visiterer til eget STU tilbud. 

Man skal ikke være i besiddelse af stor fantasi for at forestille sig, og det er også erfaringen mange uddannelsessteder i landet, at visitationsudvalget i de givne tilfælde anvender kommunens eget tilbud, uanset at ønsket fra den unge og forældrene, og anbefalingen fra fagprofessionelle, er et andet tilbud. 

Det er tilmed i strid med intentionen i lovgivningen om STU. 

Kan være mørketal 

I mindst 3 kommuner toner de endnu klarere med en vedtaget politik om, at STU-forløb så vidt som det overhovedet er muligt, skal tilbydes hos kommunens eget STU-tilbud. 

Det er svært at forestille sig, at en sådan vedtaget politik har et særlig stort fokus på den unges eget bedste, og det tilbud der kan udvikle den unge mest muligt til et så selvstændigt liv som muligt med alt hvad det indebærer. 

Derudover skal det også nævnes, at redaktionen ikke har haft resurser til at faktatjekke kommunernes svar, og langt de fleste af de 15 kommuner er derfor kommuner, som selv har meddelt, at deres visitationsudvalg er sammensat med en repræsentant fra det kommunale STU-tilbud. 

Det reelle tal kan derfor sagtens være en del større. En rundringning til uddannelsessteder i Ligeværds netværk afslørede konkret viden om fire andre kommuner, hvor der også er, eller har været, problemer med dobbeltroller. Disse kommuner er i øvrigt alle blandt dem, som ikke har ulejliget sig med at svare på Ligeværds rundspørge.