Gymnasiepiger

De tre gymnasieelever og veninder Winnie Rosengaard, Astrid Olesen og Stine Ørskov arbejder som frivillige i UFL Herning og Ikast-Brande, og det har vist sig at være en stor succes for klubben, pigerne og de unge, der bruger klubben. 

Af Asser H. Pelle og Mathies Hvid Toft

– Det er et spejlæg, lyder det begejstret fra en af deltagerne ved post tre i aftenens store lagkageløb.  Astrid Olesen, der gÃ¥r i 3 g. pÃ¥ Herning gymnasium, stÃ¥r og giver klubmedlemmerne gÃ¥der, sÃ¥ de kan vinde pynt og søde sager til de lagkager, som skal laves senere.

UFL Herning og Ikast-Brande har taget alternative metoder i brug for at give klubbens medlemmer en ekstra god oplevelse. De begyndte i september 2012 at bruge unge frivillige fra byens gymnasium for at få mere liv i klubben, men også for at tilføje mere personlig kontakt til klubbens arrangementer.

Alle lærer noget nyt
I anledningen af åbningen af klubbens nye lokaler på Vestervangskolen har pigerne arrangeret et lagkageløb, så brugerne kan udforske deres nye faciliteter. Pigerne startede med forberedelserne om eftermiddagen, har brugt deres fritid på at planlægge løbet, og hvis man spørger dem, er det det hele værd.

– Det har været enormt spændende at komme ud og hjælpe her. Det begyndte for mig for at fÃ¥ et duelighedsbevis for frivilligt arbejde, da jeg ikke vidste ret om klubben, men nu handler det om samværet med medlemmerne, siger Astrid Olesen.

Stine Ørskov nikker genkendende, mens Astrid taler, og tilføjer,

– Jeg synes ogsÃ¥, man fÃ¥r brudt med nogle ret firkantede forestillinger, om hvordan folk er. Det er meget berigende at være sammen med mennesker, der oplever tilværelsen anderledes end en selv.
Normalt har vi ingen chance for at få kendskab til hinanden, og det, synes jeg, er en skam, fordi vi kan lære en masse af hinandens forskelligheder. De lærer at se, hvordan vi agerer i sociale sammenhænge, mens vi kan lære af deres positivitet og umiddelbarhed i tilværelsen. 

Winnie Rosengaard er enig med Stine og Astrid og fortæller,

– Lige fra første dag jeg var her, har den stÃ¥et pÃ¥ krammere og Ã¥benhed. Jeg synes, at det har brudt nogle grænser og givet mig noget mere perspektiv pÃ¥ de her mennesker.

Mere ligemænd end hjælpere
Selvom pigerne er frivillige hjælpere i klubben og er med til at sætte arrangementer op, holde styr på det praktiske og sørge for, at alt glider for medlemmerne, så føler de, at de har et meget ligeværdigt forhold.

– LigesÃ¥ meget som vi er hjælpere her i klubben, er vi ogsÃ¥ en del af den, ligesom medlemmerne. Vi deltager i det hele, og vi har det enormt sjovt. Jeg synes hurtigt, at det bare føles som at være sammen med alle andre unge, siger Stine Ørskov. 

Også Astrid Olesen føler, at det er ligesom at være sammen med andre unge mennesker. Man har mange fælles interesser.

– Fordi vi selv er unge, har vi et mere venskabeligt forhold til medlemmerne. SÃ¥ fÃ¥r man lige et kram her og en lammer der. Man kan ogsÃ¥ mærke, at de hellere vil sidde og tale om kærester og deres fritid med os, end med de ældre ledere, fortæller hun.