Portræt af en underviser

Den gode målrettede undervisning handler om at kende sine elever godt, for at kunne dosere den helt rigtige undervisning og de helt rigtige udfordringer. Det handler om den gode relation mellem underviser og elev. Hanne Holmskov Jørgensen, Klintebjerg Efterskole, fortæller om sit arbejde som underviser af elever med særlige behov. 

Tekst og billeder: Peter Christensen

– Eleverne kommer her med papirer fra andre steder. Dem læser jeg selvfølgelig. Der kan være vigtig information, men derefter skubber jeg dem lidt til side. De passer ikke altid ind her på skolen, hvor de unge har mulighed for at starte på en frisk. Hvor kommer de fra? Hvad kan de? Hvad kan de lide? Hvad har de svært ved? Hvilke drømme har de?

Det er de spørgsmål Hanne stiller sig selv og eleven, når hun modtager en ny elev. Hanne har 22 års erfaring. Hun er uddannet som ernærings- og husholdningsøkonom. Hun har en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik. Hun er læsevejleder og har netop afsluttet et kursus som mindfullness-instruktør. 

Hanne er underviser på jord-til-bord linjen på Klintebjerg Efterskole og har også almindelig danskundervisning. 

– Eleverne har generelle indlæringsvanskeligheder og nogle, langt fra alle, har også problemer på det sociale område. Fælles for eleverne er et behov for at lære at tro på sig selv. De fleste har ikke så mange venner, men det får de her, og så skal de også lære, at man kan være uvenner som venner. Det kommer tit som et chok for dem, fortæller Hanne om eleverne. 

– Eleverne kommer ofte med det ene nederlag efter det andet i rygsækken. Så det handler meget om at få lavet aftaler og rutiner og overholde dem, og på den måde vise at man er troværdig og fortjener deres tillid. Det er vigtigt med den gode relation til hver enkelt elev, så de forstår at det er OK at lave fejl, så længe de forsøger. Så prøver vi bare igen, forklarer Hanne. 

Nogen at stole på 

Mange af eleverne kommer med den triste erfaring, at voksne ikke er til at stole på. 

– Eleverne kommer ofte med det ene nederlag efter det andet i rygsækken. Så det handler meget om at få lavet aftaler og rutiner og overholde dem, og på den måde vise at man er troværdig og fortjener deres tillid. Det er vigtigt med den gode relation til hver enkelt elev, så de forstår at det er OK at lave fejl, så længe de forsøger. Så prøver vi bare igen, forklarer Hanne videre. 

Undervisningen på skolen er hæftet på praktiske aktiviteter. I Hannes tilfælde på jord-til-bord i køkkenet. 

– Matematik kan være et abstrakt begreb for eleverne, men undervisningen bliver til gengæld meget mere konkret, tilgængelig og forståelig, når de får tingene i hænderne, og skal måle, veje og læse opskrifter, forklarer Hanne. 

Elevindflydelse 

Hanne har typisk en elevgruppe på mellem 7-9 elever. Det at ”gøre lige som vi plejer”, og fortsætte uanfægtet med næste hold elever, eksisterer ikke i hendes undervisningsverden.

– Jeg laver nyt materiale tilpasset til den nye gruppe af elever. Der er forskel på, hvor komplekse ting man kan udfordre dem med, og hvordan de forstår det bedst, og det har betydning for hvordan man formulerer opgaven til hver enkelt elev. Nogle skal have det råt og lige til, andre skal bruge en iPad og atter andre skal have det punktvis eller i mindre doser. Nogen kan plusse, men ikke gange, forklarer hun. 

– Jo bedre jeg kender dem, jo mere præcis kan jeg lave mine krav og min undervisning, så jeg kan presse dem til lige nøjagtig det punkt, hvor de både er trygge og udvikler sig. 

Eleverne har indflydelse på opgaverne. Det er ikke noget, der bliver trukket ned over hovederne på dem, og det er en vigtig pointe. 

– Eleverne har indflydelse på opgaverne. Der er god læring i at blive enige om opgaverne, og det er også en god motivationsfaktor for elever, at de har noget at skulle have sagt om de praktiske opgaver, fortsætter Hanne. 

– Det praktiske udgangspunkt i opgaverne betyder, at alle har en rolle, at der er brug for en og man er noget, og eleverne er generelt gode til at hjælpe hinanden. Jo mere de selv kan vælge, jo mere motiverede er de. De knokler mere for sagen, når det er noget de selv har valgt og sat som konkret mål. 

Som udgangspunkt er Klintebjerg Efterskole en prøvefri skole, men eleverne kan vælge at gå til prøve i dansk og matematik. På skolen har de også mulighed for at tage traktorkørekort, dykkercertifikat og jagttegn.

Efteruddannelse og kurser

Præcis som en motor kan en underviser ikke køre i det uendelige. Der er brug for at få tanket nyt brændstof. Det er skolen meget bevidst om. 

– Vi har meget gode muligheder for at komme på efteruddannelse og kurser. Det er vigtigt for at få ny inspiration og få vendt sine rutiner og metoder med kollegaer fra andre skoler. Vi har en ledelse, der er opmærksom på det. Jeg har gode kollegaer og eleverne spiller også en rolle. De kommer tit med gode ideer. Det løfter alt sammen arbejdet, slutter Hanne Holmskov Jørgensen.