Så fik vi en ny regering med en statsminister, der tidligt i valgkampen lancerede sig selv som børnenes statsminister. Trods profileringen i valgkampen, fik socialdemokraterne ikke mandatfremgang. Det gjorde hendes parlamentariske grundlag til gengæld.
Fire partier er nu enige om et forståelsespapir, der skal sikre en ny retning i dansk politik. Ligeværd har læst papiret igennem og noterer sig med stor forventning, at det tilkendegiver vilje til at løfte nogle markante udfordringer i forhold til børn og unge samt forældre til børn med særlige behov.
Samtidig ved alle jo, at det ikke er gjort med ord alene. Der skal konkrete tiltag til. Det vil vi i Ligeværd holde øje med, lige som vi som altid gerne deltager i samarbejder om at løse udfordringer.
Børn og unge og folkeskolen
Forståelsespapiret anerkender, at folkeskolen har behov for opmærksomhed. Partierne har blik for udfordringerne ved de nationale test, uddannelsesparathedsvurderingerne og andre forhold, der presser vores børn og unge. Udfordringerne for vores børn og unge er desværre ikke gjort med det. Hvis vi skal fastholde folkeskolen som fællesskabets skole, så skal der tilføres markante ressourcer for at sikre, at børn med udfordringer, der i dag mistrives, kan forblive og trives i folkeskolens fællesskab. Vi glæder os over en national handlingsplan for børns mentale sundhed og trivsel og minder om, at de udfordringer vi ser hos børn og unge generelt er voldsomt forstærket hos børn og unge med særlige behov.
Forbedre mulighederne for mennesker med handicap
De seneste mange måneder har vist, at retssikkerheden for familier til børn med handicap er stærkt under pres. De mange sager, der omgøres af klageinstanser, er et tydeligt tegn på, at borgere, der har behov for støtte fra vores velfærdsinstitutioner ikke kan regne med, at myndighedsafgørelser flugter god forvaltningsskik eller lovgivninger. Det er helt afgørende, at kommunerne kritisk gennemgår deres principper og procedurer for sagsbehandling og at det følges tæt op at en national opmærksomhed.
Kvalitet og retssikkerhed i tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse
Mennesker med funktionsnedsættelser halter tydeligt bagefter andre borgere, både når det gælder beskæftigelse og uddannelse. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU er ungdomsuddannelsesmulighederne for de fleste unge med særlige behov. De senere års kommunale økonomi har betydet, at unge med særlige behov i stigende grad forhindres i at have indflydelse på deres uddannelsessted. Kommunerne hjemtager i stigende grad unge på STU, hvorved de unge og deres forældre forhindres i at vælge alternative tilbud til det kommunale. Det kan i sidste ende gå ud over kvalitet såvel som specialisering.
Vi vil opfordre den nye regering til at få sikret ordentlige forhold omkring uddannelse til unge med særlige behov gennem en statslig finansieringsordning af STU.
Styrke tilliden mellem borger og system
Der ligger en kæmpe opgave i at genskabe tilliden mellem borgere og vores velfældsinstitutioner. Noget af arbejdet handler om at disse institutioner er blevet udsultet gennem besparelser og omprioriteringsbidrag. Vi står i dag over for en voksende tillidskløft, som truer med at underminere vores samfund. Folketingets opgave i den forbindelse er tydeligt at stille sig på borgernes side, og sikre at regler og love overholdes. Samtidig er det også en national opgave at sikre den fornødne økonomi til at sikre retfærdige ydelser og ordentlig sagsbehandling.
Tillid er en fælles opgave. Derfor pÃ¥hviler der alle parter – folketing, kommuner og civilsamfund et ansvar for at genskabe denne tillid. Den opgave har Ligeværd altid været optaget af at løfte. Det er vi i dag mere end nogensinde.
Esben L. Kullberg, sekretariatschef i Ligeværd
1. juli 2019
