Fuldmagt med respekt for Emma 

Ligeværd får mange henvendelser fra forældre. Her er fortællingen om Eva Skov Clausens møde med Ligeværd og hvad der kom ud af det, da hun skulle have lavet en fuldmagt vedrørende sin datter Emma. 

Tekst og billede: Peter Christensen 

– Vi fik en utrolig god hjælp af Ligeværds juridiske konsulent, Cecilie Friis Broundal, i forbindelse med udarbejdelsen af en specielfuldmagt da Emma blev myndig. Vi har været langt omkring i vores samtaler, og vi har lært en masse, fortæller Eva Skov Clausen. 

Dét Eva Skov Clausen og hendes mand Per Albert Ewald Clausen lærte var blandt andet, at en fuldmagt mister sin gyldighed, hvis den er skrevet i generelle vendinger i forsøget på at kunne bruge den i alle tænkelige og utænkelige sammenhænge. En fuldmagt skal være konkret og præcis, og det er en god ide at gøre den tidsbegrænset, så der opstår en naturlig anledning til at gennemgå fuldmagten på ny med den unge, som sagtens have opnået nye færdigheder, der gør at dele af fuldmagten ikke længere er relevant og gældende. 

– For os var det en stor øjenåbner og lettelse var, da vi erfarede, at vores retssystem faktisk beskytter vores børn; også mod os forældre. Vi lærte nemlig, at en fuldmagt mister sin gyldighed, hvis den unge ikke selv forstår, hvad vedkommende har skrevet under på. Dét sikrer Emmas selvstændighed, også selvom hun har behov for hjælp på nogle områder i sit liv, siger Eva Skov Clausen og fortsætter: 

– Endeligt er det vigtigt, at vi som fuldmagtshavere er bevidste om, at Emma hele tiden delagtiggøres så meget, at vi sikrer en udvikling til en større selvstændiggørelse og til at kunne tage vare på flere og flere opgaver i sit liv. 

Særlige behov viste sig tidligt 

– Allerede da Emma startede i børnehaven, havde vi en fornemmelse af, at hun ikke var som de fleste andre børn. Dengang kendte vi slet ikke til begrebet ”børn med særlige behov” eller den verden, som det senere skulle vise sig, vi blev en del af, fortæller Eva Skov Clausen. 

I børnehaven konkluderede en PPR medarbejder fra kommunen, at forældrene var overbeskyttende overfor Emma, og at de ikke kunne se, at hun havde problemer med at indgå i leg. For dem fremstod Emma alderssvarende og hun blev derfor vurderet skoleparat. 

–  Vi var af en anden opfattelse og valgte derfor en lille privatskole med beskyttende rammer. Børnehaveklassen bestod af 3 elever og det gik sådan nogenlunde, men Emma ”fyldte en del”. Og i 1. klasse begyndte problemerne for alvor, da hun blev hun mødt med forventninger. Dette og de kommende år i skolen blev et sandt mareridt for både Emma og os som forældre, fortsætter Eva Skov Clausen. 

PPR kom ind i billedet og man konkluderede hurtigt, at det var forældrenes skyld, at Emma i tilgift med sine vanskeligheder også havde udviklet angst. Først da Eva og hendes mand for alvor slog i bordet i 4-5. klasse, blev Emma endeligt testet med WISCIII testen (test til vurdering af kognitive funktioner hos børn og unge), og det blev synligt for alle, hvilke problemstillinger Emma havde. 

– Efter en del tovtrækkeri fik vi til sidst gennemtrumfet, at Emma kom i specialklasse. Diagnosen dengang var mentalretardering i lettere grad med en samlet IK på 61. Vi var i sorg, men vi var heldigvis ikke handlingslammede. Alligevel skulle der gå næsten 1½ år før vi fandt frem til Ligeværd. 

Via UFLs hjemmeside 

Forældrene havde søgt både via specialafdelingen i kommunen og på internettet efter en forening der passede til dem og deres behov. De var en tur rundt om LEV men fandt ud af, at de ikke var i deres målgruppe. Efter søgninger på nettet kom de ind på UFL’s hjemmeside og fandt ud af, at UFL var for unge med særlige behov, mens forældresiden til de unge var Landsforeningen Ligeværd. Ret hurtigt blev Eva Skov Clausen involveret i Lokalforeningen Sydvestjylland. Hun deltog også i nogle UFL møder. 

– Desværre måtte jeg alt for tidligt trække mig ud af arbejdet, da Emmas far fik en alvorlig kronisk sygdom senere på året. I tiden der er gået, har vi haft stor glæde af at deltage i Lokalforeningen Sydvestjyllands årlige generalforsamling, der hver gang indledes af en gæstetaler. På denne måde har vi fået mere viden omkring STU, og hvilke muligheder de unge har med hensyn til praktikker og job, bo-situation samt socialpædagogisk støtte og ledsagelse, understreger Eva Skov Clausen. 

Forældrene har også haft kontakt til Ligeværds LigeLinie af flere omgange og søgt information om fritidsjob i forbindelse med den nye skolereform, STU og økonomi, konkrete samarbejdsproblemer med kommunen og anmodet om en bisidder. 

– Vi forældre kan ikke være andet end glade for Ligeværd. Med tiden vil Emma måske også ønske at deltage i UFL, der tilbyder de unge rigtigt meget – og især et fællesskab med ligestillede andre unge, slutter Eva Skov Clausen. 

 

Det giver mig ro i maven

Emma Skov Clausen fyldte 18 år i maj. Den fuldmagt hun og hendes forældre har fået udarbejdet giver hende ro og tro på, at tingene ikke vælter for hende. 

– jeg har svært ved at læse og forstå hvad andre skriver om mig og til mig i et andet sprog end mit. Jeg får hjælp af mine forældre med det og støtte i det jeg synes er svært. Mine forældre og fuldmagten giver mig ro i maven, så jeg er sikker på at få gjort det jeg skal. 

Sådan lyder Emmas vurdering af den fuldmagt hun og forældrene har fået udarbejdet med bistand fra Ligeværd. Fuldmagten er afbildet her i artiklen. 

Emma går på Rødding Fri Fagskole og bor der i en hyggelig lille lejlighed med entre, køkken, toilet og bad samt en fin stue. Der er rigtig pænt og hyggeligt hos Emma, og som en god vært byder hun inden for i hendes hjem med kaffe og småkager og får gæsten til at føle sig velkommen. Det er bare et rart sted at være. 

– Det bedste er at jeg har min egen lejlighed, hvor jeg kan være mig selv når jeg har brug for det og lære at leve selvstændigt, forklarer hun. 

Og Emma har nogle gange brug for ro, hvis der er konflikter og uro på skolen eller mellem de andre elever. Hun har haft dårlige oplevelser med mobning i Folkeskolen, hun har gået på tre forskellige skoler hvoraf de to var specialskoler, og det giver sig blandt andet udslag i, at hun har svært ved at håndtere tilspidsede situationer. 

– Der var mange op- og nedture, så det var ikke rart. De andre, både elever og ofte også lærere, forstod ikke hvad jeg mente og jeg følte mig alene. Det var ensomt og jeg brugte meget mine forældre til at snakke med.

Emma er meget glad for at gå på Rødding Fri Fagskole. Her møder hun en helt anden forståelse og fornemmelse for hvem hun er, og samværet med de andre elever på skolen er nemt, naturligt og overskueligt for Emma. Hun er 1 ½ inde i et STU forløb, hvor hun skal lære at mestre sin hverdag med mad, indkøb og rengøring og i det lange løb også at håndtere boligforening, skat og bank. To timer hver mandag har hun samfundsfag og samarbejde og kommunikation, hvor hun og de øvrige elever skal lære hvordan man begår sig, taler sammen og forstår hinanden. Hun har som noget helt konkret taget hygiejnebevis på skolen. 

– Jeg er rigtig glad for at gå her, så jeg kan lære at blive selvstændig og selv bestemme hvad der skal ske i mit liv, slutter Emma Skov Clausen, inden jeg tager den sidste slurk kaffe og en bid af en småkage.  

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse