Stina B. Nielsen

Stina Britt Nielsen er en succeshistorie. Hun er 21 år, har for første gang egen bolig og er under uddannelse på Aarhus Tech. Vejen dertil er gået over anbringelse, specialundervisning og ophold på uddannelsessteder, hvor hun er blevet mødt af den rigtige undervisning og de rigtige voksne. 

Tekst og foto: Peter Christensen 

Syv år gamle ændrede livet sig afgørende for Stina og hendes tvillingesøster Sally. Deres forældre var blevet skilt, da pigerne var fem år. De fortsatte med at bo hos deres far, men to år senere var han nødt til at give ansvaret fra sig, da han havde svær sukkersyge. 

Stina bor i dag i sit eget værelse på Langenæs i Aarhus. Hendes første eget hjem med de vigtige ting og hyggesager, som hun synes skal være med til at danne rammen og trygheden for hendes selvstændige liv i egen bolig. Denne eftermiddag er klar, omend lidt kold og kun nogle få grader fra grænsen til frost. 

– Jeg er meget glad for at bo her. Det var svært i starten, det med at sove alene og sådan, og jeg kunne godt føle mig meget alene, siger Stina om det for første gang at bo alene. 

– Men det var i starten. Nu føler jeg, at jeg kan meget mere selv, og jeg kan selv bestemme. Jeg kan lukke døren og være mig selv, når jeg har brug for at være alene. 

Stina har en kontaktperson hos Sansestormerne, Rikke Christensen, som besøger hende, når der er brug for det. Hun hjælper hende med de udfordringer, som Stina har brug for at tale om. Denne støtte efter tiden hos Sansestormerne har stor betydning for Stina. 

– Rikke har hjulpet mig rigtig meget med at komme videre. Hun hjalp med at finde et sted at bo. Hun er god til at lytte, give råd og til at snakke med, fortæller Stina. 

– Og så er hun rigtig sød. 

Anbragt 

Stina står lige på vippen til at fylde 21. Den 4. maj er datoen. Skruer vi tiden 14 år tilbage var hendes situation en helt anden end i dag.  

Stinas far måtte slippe ansvaret og henvendte sig til kommunen. Han var svært ramt af sukkersyge og kunne ikke længere klare opgaven med at tage vare på Stina og hendes søster Sally. Pigerne blev syv år gamle anbragt på opholdsstedet Vestermarken på Samsø langt fra barndomshjemmet i Kulhuse på Sjælland. Deres far døde året efter af sin sygdom. Selvfølgelig er det tungt og svært i den alder at miste sin far, men vi taler ikke mere om den side af Stinas liv. Tvillingesøstrene har stadig kontakt med deres mor, som de besøger månedligt. 

–  Det var svært i starten på Vestermarken. En masse nye mennesker, voksne og børn, og en masse nye regler. De første der havde stedet gjorde forskel på børnene. Jeg synes ikke, de var gode ved os børn. De ikke så gode til at give hjælp til lektier, og de blev sure, hvis vi havde svært ved det, erindrer Stina. 

– Det blev meget bedre, da Charlotte blev forstander. Der blev ikke gjort forskel, og vi fik mere hjælp og omsorg, siger Stina, og hendes stemme afslører tydeligt, at Charlotte er en voksen Stina holder af. Charlotte Buchhave er stadig forstander på Vestermarken, og Stina taler stadig med hende og får besøg fra Vestermarken, hvis de er i Aarhus. 

Venskaber og kæreste 

Stina har gennem sin skoletid altid modtaget specialundervisning. Der har været brug for støtte gennem alle årene – specielt matematik har voldt Stina store vanskeligheder. 

Fra 2010-2011 gik hun på Gødvad Efterskole, som er en af Ligeværds medlemsinstitutioner. Det blev en periode med et stort personligt spring og mange venskaber til følge. Det tætte sociale fællesskab og den meget praktiske undervisning på Gødvad passede til Stina. 

– Det var et rigtigt godt år. Jeg fik mange venner, som jeg stadig har kontakt med, og jeg mødte min kæreste Rasmus. Vi har nu været kærester i 3 år og 8 måneder, fortæller Stina med glæde i stemmen. 

– Rasmus bor i Skanderborg, og vi ses i weekenderne. Han har taget en EGU og arbejder nu i Skovteamet i Skanderborg. 

Efter opholdet på Gødvad Efterskole vender Stina for en kort periode tilbage til Vestermarken. De besøger blandt andet den græske ø Leos og skal fortælle livshistorier, tegne deres stamtræ og få overblik over alle de gode ting i livet. Stina fortæller, at det siden har hjulpet hende til at tænke på og holde fast i de ting, hun er god til. 

Sansestormerne 

I august 2012 starter Stina på et toårigt STU forløb hos Sansestormerne, en anden af Ligeværds medlemsinstitutioner. Hendes søster Sally, som Stina er meget tæt med, starter på Værkstedsskolen i Rugsted. 

– Jeg havde hørt om Sansestormerne, og jeg vil gerne arbejde med mad som køkkenhjælper. Jeg var meget nervøs da jeg startede, men det var også meget spændende, fortæller Stina. 

Stina var hos Sansestormerne i to år. Tiden ved Sansestormerne bliver udbytterig. Hun fik undervisning, der passede til hendes faglige niveau i dansk og matematik, og siden også engelsk og IT, og hun fik undervisning i praktiske private ting – personligt budget, flytte hjemmefra og andre forhold, der styrkede hendes evne til efterfølgende at kunne etablere et selvstændigt liv. 

Og så blev der naturligvis lavet mad på den køkkenmedhjælperlinie, hvor Stina gik – læse opskrifter og kunne følge dem, lave maden og køkkenhygiejne, så hun får også taget et hygiejnecertifikat. På sit andet år hos Sansestormerne er Stina i praktik som køkkenmedhjælper i en børnehave og ved Guldbageren i Lystrup ved Aarhus, hvor hun hjælper med at bage. 

Aarhus Tech 

I juni 2014 er tiden hos Sansestormerne slut. Stina får hjælp og støtte gennem sin kontaktperson Rikke Christensen til komme videre. De finder i fællesskab et sted til Stina at bo og efter tre dages praktik på Aarhus Tech bliver de enige om, at hun skal starte på grundforløbet ”Mad til mennesker”, da Stina gerne vil være ernæringsassistent. 

– Jeg ved ikke, om man kan sige det var grænseoverskridende, men Aarhus Tech er et meget stort sted. Der er rigtig mange mennesker at forholde sig til, siger Stina, som dog relativt hurtigt kom sig over den første tids forskrækkelse over et sted af en helt anden størrelse, end hun var vant til. Hun er faldet til, har fået venskaber og er nu godt i gang med at uddanne sig. Hun er på et 40 ugers hold på grundforløbet, hvor der er mere tid og mere støtte til hver enkelt elev. 

Hun har i perioden siden august været i praktik på Aarhus Universitetshospital i Risskov, i køkkenet på Sølund og hos en slagter. I ugerne 11, 12 og 13 skal hun i praktik og derefter på fagrettet forløb og vælge hvilken retning hun vil gå. 

– Jeg er lidt i tvivl om det skal være slagter, jeg kan godt lide at skære kød, eller ernæringsassistent, som jeg hælder mest til. Jeg kan i hvert fald godt lide at lave mad, siger hun. 

– Far var også god til at lave mad. 

Drømme 

Drømme er det stof som målet for fremtiden er gjort af, og som alle unge mennesker har Stina drømme om sin fremtid. 

– Jeg vil gøre min uddannelse færdig, det tager tre år, og så vil jeg gerne bo på Sjælland, tættere på min familie – mor, moster, onkel og mormor. Jeg vil gerne have børn og bo på en gård, og så vil jeg da også gerne have en stor dejlig bamsehund, slutter en smilende Stina.