Arbejde og bolig er hinandens forudsætninger

Der er brug for, at forvaltningerne i kommunerne arbejder sammen på tværs af områderne, fordi boligen er en forudsætning for arbejde og arbejdet er en forudsætning for en bolig, siger Conrad Andreasen, formand for BUS (Bo- og udviklingsfonden for borgere med særlige behov) en af Ligeværds medlemsorganisationer. 

Tekst og foto: Peter Christensen 

Conrad Andreasen, der også er forstander for PMU Sindal, viser rundt på institutionens mange aktiviteter, værksteder, bofællesskaber og udflytterboliger, som er det egentlige emne for besøget: Boliger til  unge med særlige behov. 

– Sagen er, at der ikke er nogen boliger til de unge. Dem de kan få, har de ikke råd til at betale. Det er jo ikke meningen, at Jens skal blive boende i denne udflytterbolig resten af sit liv. Han skal ud og have sin egen bolig og etablere sit eget liv, siger Conrad Andreasen, under et besøg hos Jens Vesterskov Andersen i en af udflytterboligerne i Sindal. 

Påvirker politikken 

– Vi vil både som institution og gennem BUS og Ligeværd kommentere og påvirke politikerne om de her problemer, understreger Conrad Andreasen om bosætningsproblematikken. 

Bolig og arbejde hører nøje sammen. Hvad nytter det at have et arbejde, hvis du ikke ved, hvor du skal gøre af dig selv, når du har fri. Og hvad nytter det med en bolig, hvis du ikke har et arbejde og blot er henvist til at sumpe på sofaen. Dertil kommer, at det er uendeligt meget sværere overhovedet at få en bolig, hvis du ikke har et arbejde og omvendt. 

– Det er ikke et enestående problem for vores kommune eller PMU. Det er et generelt problem landet over, så vi er blot et eksempel i denne forbindelse. På PMU udsluser vi hvert år 10-15 unge, og det er et tilbagevendende problem og spørgsmål fra forældre og de unge: Hvor skal jeg bo? Og vi bliver dem alt for ofte svar skyldig, fortæller han videre. 

Alt for mange vender tilbage til forældrene, hvis det overhovedet er en mulighed. Det er sjældent en god løsning, og det er slet ikke meningen med indsatsen. De skal være selvstændige, arbejde og bo for sig selv, og bliver ”direktører” i deres eget liv. 

– Der er brug for et samarbejde på tværs i forvaltningerne om bolig- og arbejdsmuligheder for de unge og brug for et samarbejde med boligforeningerne for at løse problemerne. Der er forskel på disse unge og andre unge. De kan ikke sidestilles med studerende, som forude har et givtigt job i vente. Det har vores unge ikke, fortsætter Conrad Andreasen 

– For disse unge har vi brug for en særlig lovgivning med særlige låneordninger og muligheder, hvor der er fokus på en husleje de kan betale og boliger, hvor de kan få støtte, hvis de har behov, og et fælles socialt liv. De unge i denne målgruppe er afhængige af hjælp og støtte. De kan ikke selv løse det. For mange vil bare det at melde sig ind i en boligforening være en udfordring, de ikke uden videre kan løse. Og hvad nytter det i øvrigt også, hvis der ikke er nogle boliger, de har råd til at betale, slutter Conrad Andreasen.